Samfund

12-årig glæder sig til juridisk kønsskifte: - Det er ikke bare et tal

Regeringen foreslår at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Med forslaget er Marcus Bøgelund-Bock drøm ikke langt uden for rækkevidde.

Allerede i børnehavealderen følte Marcus Bøgelund-Bock sig ikke tilpas som den pige, han er født som.

Han havde ikke lyst til at gå med kjole og ville langt hellere have shorts og t-shirt på.

- Jeg klippede mit hår helt kort.

Sådan startede den nu 12-åriges skifte fra Ida Marie til Marcus. I dag er det et år siden, at han fik sit nye sygesikringskort ind ad døren med sit nye navn. Lige siden har han drømt om, at også cpr-nummeret kunne ændres.

- Det er ikke bare et tal, og det betyder faktisk ret meget, fordi det fortæller folk, hvis nu de spørger, om de må se mit sygesikringsbevis, at jeg er en dreng, siger Marcus Bøgelund-Bock.

Jeg ved, at det bare føles rigtig

Marcus Bøgelund-Bock

Nyt forslag om juridisk kønsskifte

Hvis det står til regeringen og dets støttepartier, er drømmen ikke langt uden for rækkevidde. Regeringen foreslår nemlig i deres nye LGBT+-plan at give børn ned til nul år mulighed for et juridisk kønsskifte.

I praksis vil det betyde, at man vil kunne få et nyt cpr-nummer med et andet endetal og dermed blive registreret i det offentlige register som et andet køn, end det man er født som biologisk – også selvom man er et mindre barn.

Lovforslaget vil ifølge Jyllands-Posten blive fremsat til oktober – medmindre der kommer et Folketingsvalg i vejen.

- Jeg er ikke en pige

Men Marcus Bøgelund-Bocks drøm slutter ikke ved en ændring i sygesikringsbeviset. Han håber også, at han kan få ændret et enkelt bogstav i sit pas.

- Der står et F for female, siger han og peger på F’et, der er placeret under punktet køn i passet.

En ændring vil derfor betyde meget for den 12-årige skoledreng.

- Det siger, at jeg er en pige. Og det er jeg ikke.

Marcus Bøgelund-Bock er ikke bange for at komme til at fortryde, hvis han får et juridisk kønsskifte.

- Det ved jeg bare, at jeg ikke kommer til at gøre. For jeg ved, at det bare føles rigtig.

Aldrig givet grund til tvivl

I regeringens forslag fremgår det, at man skal modtage alderssvarende rådgivning samt have samtykke fra sine forældre, hvis man er under 15 år og vil skifte juridisk køn.

Hvis det stod til Marcus Bøgelund-Bocks forældre, havde de nok ikke givet samtykke til et juridisk kønsskifte, da han i børnehaven gav udtryk for, at han ikke følte sig som sit biologiske køn.

- Da det startede, troede vi, at det var noget, han legede, siger hans mor Line Bøgelund-Bock, som er sygeplejerske.

Hun fortæller, at familien har været gennem en proces for at finde ud frem til, at Marcus Bøgelund-Bock er transkønnet.

- Han har aldrig tvivlet og aldrig givet os grund til at tvivle på ham, siger hun.

Etisk råd foreslår anden grænse

I dag går grænsen for juridisk kønsskifte ved 18 år. Regeringens lovforslag vil gøre den danske lovgivning blandt den mest liberale i Europa.

Den socialdemokratiske regering forsøgte sig med præcis samme forslag for to år siden. Støttepartierne bakkede delvist op om forslaget dengang, men ikke alle var villige til at gå lige langt.

Systemerne er ikke i sync med virkeligheden

Helge Nymand, far til en niårig datter, som er transkønnet

I mellemtiden kom Det Etiske Råd frem til en klar konklusion, da Folketinget besluttede at rådføre sig med rådet: Det foreslog at sætte aldersgrænsen ned til 10-12-årsalderen.

- Hvornår skal man så som en ansvarlig mor begynde at overveje, skal min søn have et juridisk kønsskifte, eller skal han ikke? Vi påfører en helt masse mennesker en overvejelse, som de i dag ikke behøver at have, siger Leif Vestergaard Pedersen, som er formand i Etisk Råd.

Forkert cpr-nummer kan give problemer

Det er Helge Nymand ikke enig i. Han er forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn og far til en niårig datter, som er transkønnet.

- Min datter er pige, og det har hun altid været. Lige siden hun var to, har hun ikke sagt andet end, at hun er pige, og der skulle lige gå nogle år, før vi forstod, at hun faktisk mente det meget alvorligt, når hun sagde det, fortæller han.

Helge Nymands datter skiftede navn, inden hun startede i skole, men problemerne udeblev ikke.

- Cpr-nummeret kunne vi ikke skifte. Så i alle skolens administrationssystemer står hun som en dreng. Og det gør hun stadig, fortæller han.

Derfor er familien afhængige af, at menneskerne omkring deres datter er villige til at være, hvad han kalder ”civilt ulydige overfor systemet, som trækker data fra cpr-registret”. Det giver særligt problemer i paskontrollen, når familien skal ud at rejse, fordi datterens pas ikke matcher det køn, hun fremstår som.

- Det er enormt intimiderende for et niårigt barn at skulle stå i den situation og klæde voksne mennesker på om, at systemerne ikke er i sync med virkeligheden.

Hvis regeringens forslag bliver stemt igennem i Folketinget, vil det derfor få ”enormt stor” betydning for hans datter, fortæller Helge Nymand.

- Det ville give hende mulighed for, også i det offentlige register, at få lov til at fremstå som den pige, som hun er.

Stor kritik og begejstring

Forslaget om, at mindre børn skal have mulighed for få ændret endetallene i cpr-registret, har fået sindet i kog hos de blå partier i Folketinget.

Værdiordfører i Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard kalder forslaget ”fuldstændig latterligt”, mens ligestillingsordføreren hos de konservative, Birgitte Bergmann, ikke mener, at et ”lille barn på nul, to, tre, fire eller fem år kan tage stilling til, om det vil være en pige eller dreng”. Samtidig mener Nye Borgerliges børneordfører, Mette Thiesen, at man som barn ”skal have mulighed for at udvikle sig og udforske, uden at skulle spændes for den her vogn”.

Hos støttepartierne de radikale og Enhedslisten vækker forslaget dog mildest talt begejstring.

Siden det blev muligt at skifte køn juridisk i 2014 har 1550 personer fået et nyt CPR-nummer. 41 personer har fortrudt og er skiftet tilbage.