Samfund

50 kommuner søger pulje for "særligt vanskeligt stillede": Flabet, mener Lolland-borgmester

Minister har svært ved at se, at der skal være 50 kommuner, hvis økonomi er så dårlig, at de er "særligt vanskeligt stillede".

Mere end halvdelen af landets kommuner betegner sig selv som "særligt vanskeligt stillede," og derfor har de søgt om en økonomisk hjælpende hånd fra en særpulje.

Det fremgår af en opgørelse lavet af portalen NB-Økonomi, der har fået indsigt i samtlige kommuners ansøgninger til §16-puljen. Puljen er oprettet for netop at støtte særligt vanskeligt stillede kommuner.

De synes, det er 'ih, så svært'. Ja, jeg kommer gerne og hjælper dem

Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommune

Men det giver ingen mening, når så højt et antal kommuner - heriblandt flere velstillede kommuner - søger tilskud fra puljen, mener borgmesteren i en af landets fattigste kommuner, Lolland. Han mener kun kommuner med i forvejen høj skat på over 25,5 procent bør kunne søge. Det skriver Folketidende.dk.

- Det overrasker mig dybt, at så mange kommuner mener, at de har det lige så hårdt som Lolland, og at de absolut skal søge den her pulje, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til TV 2.

- Det er altid svært at finde penge. Men vi har gjort det i 16 år. Borgmestrene er bange for, at borgerne vil blive sure på dem nede i Brugsen. De synes, det er 'ih, så svært'. Ja, jeg kommer gerne og hjælper dem med det.

Synes du, at det er dovent?

- Jeg synes, det er flabet, slår borgmesteren fast.

Særpuljen består af i alt 463 millioner kroner, men i år har de 50 kommuner ansøgt om at få tilskud for i alt 1,9 milliarder kroner - med andre ord mere end fire gange det beløb, der er til rådighed, viser en udregning fra NB-Økonomi.

Paragraf 16-puljen

Paragraf 16-puljen er til for kommuner, der er i en svær økonomisk situation, og bliver fordelt årligt.

Den er et supplement til udligningssystemet, der ifølge Indenrigs- og boligministeriet "ikke nødvendigvis kan opfange alle særlige lokale forhold eller mere akut opståede udfordringer" ude i kommunerne.

På grund af en økonomiaftale mellem KL og regeringen, der skød 250 millioner ind, er puljen højere end normalt. Den udgør nu i alt 620 millioner kroner.

Det er dog ikke hele beløbet, kommunerne kan søge om. Lolland og Langeland Kommuner sidder allerede på henholdsvis 120 og 37 millioner årligt frem til 2025 som en del af et "udviklingspartnerskab".

Ansøgere bliver målt og vejet ud fra tre kriterier: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer og vedvarende økonomiske udfordringer.

Og i følge Lollands Folketidende er Lolland, Langeland og Læsø de mest vanskeligt stillede kommuner ud fra kriterierne.

Pulje er til "dem, der falder udenfor"

Kriterierne, som kommunernes behov bliver vurderet ud fra, er for vage. Det er derfor så mange kommuner kaster sig ind i kampen om de mange millioner, mener Holger Schou Rasmussen.

Alle synes åbenbart, at det er synd for dem selv

Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommune

- De her puljer skal være møntet på dem, der helt klart falder uden for, og det ved de også godt inde på Christiansborg, men alle synes åbenbart, at det er synd for dem selv, siger borgmester Holger Schou Rasmussen, der blandt andet undrer sig over, hvad kommuner som Vallensbæk og Dragør laver i ansøgerfeltet.

Borgmesteren foreslår blandt andet, at ministeriet i stedet fastsætter, at kun kommuner med en i forvejen høj skatteprocent skal kunne søge særpuljen. Kommuner med lav skatteprocent, der mangler penge, kan jo bare hæve skatten i stedet for at søge penge i en særpulje, påpeger han.

Men som det er nu, er der ikke meget at gøre for borgmesteren:

- Jeg kan ikke forhindre dem i at søge. Jeg håber bare, at vi har en fornuftig minister, der siger, at de kommuner, der ikke har brug for puljen, kan rende og hoppe, siger han.

Minister: Lolland skal i stedet fokusere på, at der er flere penge i puljen

Indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) har "svært ved at se, at det er over halvdelen af landets kommuner, der kan betegnes som vanskeligt stillede," siger han til TV 2.

- Jeg skal ikke kunne afgøre hver enkelt kommunes økonomiske situation, men det får jeg lejlighed til at se nærmere på, når vi får ansøgningerne ind.

Lolland Kommunes borgmester synes, at særpuljens kriterier er for vage. Er du enig i den kritik?

- På Lolland skulle man måske i stedet fokusere på, at man har fået bedre rammer om økonomien med udligningssystemet. Der burde man dermed være glad for, at puljen trods alt er løftet, selvom jeg anerkender, at de er udfordrede, svarer ministeren med henvisning til aftalen mellem KL og regeringen, hvor der blev skudt yderligere 250 millioner i særpuljen.

- Det er for mig at se ikke så afgørende, hvor mange der har søgt. Det afgørende er, hvor mange der reelt ender med at få tilskud efter en nærmere vurdering af ansøgningerne. Det vil alt andet lige være et betydeligt lavere antal, end de kommuner, der allerede har søgt.

Ifølge Indenrigs- og Boligministeriet forventer, at man at give svar på ansøgningerne inden udgangen af august.

TV 2 har forsøgt at få et interview med borgmesteren i Vallensbæk Kommune, som er en af de mere velstillede kommuner, der har søgt støtten. Henrik Rasmussen (K) er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.