Rusland invaderer Ukraine

Mens Ukraine jubler over milliarder, frygter danske eksperter konsekvenserne

Det danske forsvar er i forvejen hårdt presset og risikerer at stå svækket tilbage efter Ukraine-hjælp, lyder advarslen.

Danmark har med sine nyligt annoncerede 820 millioner kroner i alt støttet Ukraine med over tre milliarder siden krigens begyndelse 24. februar.

Og selvom de færreste eksperter vil påstå, at hjælpen til Ukraine er en dårlig idé, advarer flere af dem nu mod at sende flere store summer østpå. I hvert fald hvis støtten sker på bekostning af Forsvaret herhjemme.

Det korte af det lange er, at der ikke er flere penge tilbage

Peter Ernstved, stifter og redaktør af Olfi

Det danske forsvar er nemlig efterhånden nede at skrabe bunden, og vi risikerer, at det ikke kan forsvare Danmark, hvis det skulle komme dertil.

Sådan lyder det blandt andet fra Torben Ørting Jørgensen, formand i foreningen Folk & Sikkerhed og tidligere kontreadmiral.

- Man kan ikke have nogen som helst holdninger imod, at vi hjælper Ukraine. Men det må bare ikke være på bekostning af Forsvaret, og vi har efterhånden sat mange ting i gang, som kræver enorme mængder ressourcer, siger han til TV 2.

Han peger blandt andet på, at Danmark netop har sat 100 millioner kroner af til, at 130 soldater fra Forsvaret skal træne ukrainske soldater i Storbritannien – og det på et tidspunkt, hvor vi ifølge formanden "er nået til et punkt, hvor vi skal overveje, om vi reelt har ressourcerne".

Hvor kommer pengene fra?

Torsdag var Danmark vært for den internationale donorkonference #CopenhagenUkraine på Christiansborg. I alt var 26 lande repræsenteret ved konferencen, hvor deltagerne mødtes for at drøfte den næste fase i støtten til ukrainerne.

Ifølge Politiken består det seneste danske bidrag af 100 millioner kroner til en træningsindsats af ukrainske soldater i Storbritannien i løbet af de kommende måneder. Resten af beløbet går ifølge forsvarsminister Morten Bødskov (S) til blandt andet støtte til våbenproduktion og våbendonationer.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få Forsvarsministeriet til at oplyse, hvor pengene til Ukraine kommer fra. Ministeriet oplyser dog til TV 2, at de 820 millioner "hovedsageligt" kommer fra det nationale kompromis, der i marts blev indgået mellem regeringen og Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Hvor stor en del, der trækkes fra Forsvarets budget, er altså uafklaret.

Hvad er det nationale kompromis?

Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti i marts 2022. 

I aftalen blev det blandt andet afgjort, at danskerne skulle til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, ligesom de fem partier blev enige om, at Danmark vil gøre sig uafhængig af russisk gas. 

Desuden lød det af aftalen, at der over de næste to år skulle afsættes i alt syv milliarder kroner i en ekstra pulje til Forsvaret, så den nuværende sikkerhedssituation håndteres bedst muligt. 

I aftaleteksten lød det, at pengene skulle bruges på "økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats".

Kilde: Statsministeriet

I slutningen af juni kunne Berlingske skrive, at milliarderne fra puljen kaldet det nationale kompromis lynhurtigt havde fået ben at gå på. Der var ganske enkelt ikke meget tilbage til det hårdt trængende forsvar.

Risikerer at udhule Forsvaret

Formanden i foreningen Folk & Sikkerhed og tidligere kontreadmiral står ikke alene med sin bekymring om, at de mange penge til Ukraine risikerer at udhule Forsvaret yderligere.

Også Hans Peter Michaelsen, tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, nu uafhængig forsvarsanalytiker, er bekymret for Forsvarets tilstand, hvis der ryger så meget som en krone fra budgettet, der allerede inden krigen gav underskud.

- Alle Forsvarets tre værn har været pressede med mange nye opgaver på grund af krigen og dermed også med flere omkostninger, siger militæranalytikeren.

Det gælder Søværnet og Flyvevåbnet, som må patruljere mere i Østersøen, og Hæren som har kraftigt forøget sin tilstedeværelse i Baltikum.

Det forsvar, vi har, er ikke indrettet til at forsvare Danmark

Torben Ørting Jørgensen, formand i Folk & Sikkerhed

Hans Peter Michaelsen frygter derfor, at pengene i sidste ende ikke kommer fra den omtalte strakspulje, men i stedet ender med at blive taget fra forsvarsbudgettet.

- De 820 millioner går til et godt og vigtigt formål, men hvis man trækker dem fra forsvarsbudgettet, så udhuler man Forsvaret for at hjælpe ukrainerne, siger han.

Mangler både soldater og ammunition

Eksperterne er altså enige i advarslen om, at det er forbundet med en vis risiko, hvis pengene bruges i Ukraine frem for at styrke det "dybt pressede" danske militær.

- Et forsvar er noget, man bygger op, før man har brug for det. Men det forsvar, vi har, er ikke indrettet til at forsvare Danmark. Det er indrettet til, at vi i stedet kan levere styrkeoperationer ude i verden, siger Torben Ørting Jørgensen og fortsætter:

- Men vi glemmer, at det ikke er os, der bestemmer vores rolle i krigen med Rusland. Den beslutning bliver ene og alene taget i Moskva.

Der er i øjeblikket både stor mangel på ammunition og soldater i det danske forsvar.

Ifølge tal fra Forsvarets Personalestyrelse forlod 916 konstabler og 125 officerer i 2021 det danske forsvar. Til sammenligning forlod 449 befalingsmænd og konstabler og 71 officerer Forsvaret i 2008.

Det er godt at hjælpe Ukraine. Men det kommer med en pris

Peter Ernstved, stifter og redaktør af Olfi

Hans Peter Michaelsen frygter, at udviklingen bliver værre, hvis politikerne må skære i forsvarsbudgettet for at hjælpe ukrainerne.

- Støtten til Ukraine bør simpelthen komme fra en anden kasse. Man risikerer at sidde tilbage med et svækket forsvar på et tidspunkt, hvor der er brug for, at det er ekstra stærkt.

Analytikeren bakkes op af Peter Ernstved, redaktør og stifter af militærmediet Olfi. Ifølge ham er "det korte af det lange, at der lige nu ikke er flere penge tilbage" til Forsvaret, som han kalder for "udbrændt".

- Der er ikke mange, der er uenige i, at det er godt at hjælpe Ukraine. Men det kommer med en pris, og man begynder nu at gamble med Forsvarets evne til at vokse, siger han til TV 2.

Peter Ernstved frygter ligesom Hans Peter Michaelsen, at flere og flere vil forlade Forsvaret i de kommende år. Allerede nu er der problemer med at fastholde de unge soldater, særligt i Hæren.

- Til trods for adskillige advarsler er man blevet ved med at skære i Forsvarets budgetter. Lige nu frygter jeg, at vi hjælper ukrainerne med at få iltmasken på, før vi sikrer vores egne soldater, siger redaktøren og fortsætter:

- Det nærmer sig et meget, meget kritisk punkt.