Kommentarspor om abekopper domineres af hadske beskeder: - Op i røven med den
Ifølge ekspert i sociale medier prikker abekopper ind i historisk funderede fordomme og fobier, der skaber frygt på de sociale medier.
”Op i røven med den”, ”lille bøs”, og ”er det smerten fra rumstérstangen, han mener”.
Disse kommentarer er blot et udpluk af, hvad der mandag bredte sig i kommentarfeltet på Facebook, da TV 2 bragte historien om Jeppe, der har været smittet med abekopper.
Moderatorerne på TV 2s sociale medier har haft særlig travlt med at slette kommentarer som overstående i takt med, at smitten med abekopper har bredt sig herhjemme.
Hård tone
Men hvorfor bliver tonen ofte så hård, når emner som abekopper, corona og krigen i Ukraine bliver delt på de sociale medier?
Ifølge Astrid Haug, der er digital rådgiver og direktør i Astrid Haug Bureau, er der flere grunde til, at der er et anderledes filter for nogle, når de udtrykker sig på de sociale medier, end der er i den virkelige verden.
- Abekopper prikker lige ind i nogle historisk funderede fordomme og fobier, som på mange måder gør den oplagt for folk, der kan finde på at komme med de her kommentarer, siger Astrid Haug, der henviser til, at sygdommen i overvejende grad bæres af mænd, der har sex med mænd.
Ifølge Astrid Haug kan der være flere bevæggrunde for, at folk sætter sig til tasterne og sværter minoriteter til på den ene og den anden måde.
Hun peger på, at de sociale medier giver dem, der eksempelvis har homofobiske holdninger, en mulighed for at blive set og hørt på effektiv måde i forhold til før de sociale mediers udbredelse.
- Man ser det særligt, når det er historier, der handler om minoriteter. Her ser man ofte både racisme, kvindehad og homofobi. Det er typisk delt op i 'os og dem', og det kan også være en frygt, der kommer til udtryk. En frygt, der kan blive brugt til at udtrykke had.
Synes, at det er morsomt
Og så er der dem, der gør sig sjove på andres bekostning. Et kig på forskellige opslag på diverse nyhedssiders Facebook-opslag om abekopper viser for eksempel, at grinesmileyen er en særligt benyttet reaktion på artikler om emnet.
- Nogle synes, at det er morsomt. Det kan komme til udtryk med en homofobisk form for humor, der i nogle kredse stadig er morsomme, siger Astrid Haug.
Hun tilføjer, at konteksten også har noget at skulle have sagt, da en joke, som måske er sjov blandt venner, kan se meget anderledes ud, når den bliver set af en masse fremmede i en ny kontekst.
- Det er også en generationsting. De ældre generationer er ikke vokset op med de sociale medier og ved måske ikke, hvor mange der egentlig læser med, når man skriver på et opslag på en nyhedssides Facebook-side, siger hun.
"Minder om, da aids kom frem"
Tonny Bønløkke Hertz, der er psykosocial rådgiver ved AIDS-fondet og homoseksuel, er chokeret, når han læser, hvad der bliver skrevet på de sociale medier på historier om abekopper. Han fortæller, at det minder ham om 1980'erne, da aids kom til Danmark.
- Man kan jo ikke læse et kommentarspor på de sociale medier i dag uden at blive mindet om, at vi bøsser jo bare kan lade være med at kneppe hinanden i røven, siger han.
Faktisk mener han, at det næsten er værre nu. Og det mener han blandt andet, at de sociale medier har et ansvar for.
- Jeg troede faktisk, at vi var kommet videre herhjemme. At vi havde manet fordommene til jorden. Det er som om, at abekopper giver det nyt liv igen, siger han.