Hop til indhold
Samfund

Han oplevede fordommene, da aids kom til Danmark: - Det er værre med abekopper

af Mads Biener Mørk

Tonny Bønløkke Hertz er især chokeret over retorikken på de sociale medier på historier om abekopper.

"Bøssekræft", "Bøssepest", "Ny sygdom rammer bøsser".

Fordommene var mange, da aids gjorde sit indtog i 1980'erne.

Tonny Bønløkke Hertz, der er psykosocial rådgiver ved aids-fondet, var en ung mand, da den dødelige sygdom ramte Danmark.

Han fortæller om en skam- og angstfuld periode. Som en homoseksuel mand blev han set som noget farligt, når han bevægede sig ud i samfundet, fordi man dengang troede, at aids kun ramte bøsser.

I dag ser han mange paralleller mellem fordommene og retorikken om aids dengang – og så de fordomme, som han møder i dag, når snakken falder på sygdommen abekopper. Især på de sociale medier.

- Det minder meget om dengang i 1980'erne. Man kan jo ikke læse et kommentarspor på de sociale medier i dag uden at blive mindet om, at vi bøsser jo bare kan lade være med at kneppe hinanden i røven, siger han.

Værre end dengang

Faktisk oplever han det på nogle måder værre i 2022 end i 1981, da det første hiv-tilfælde blev registreret i Danmark.

- Det synes værre nu, fordi det er så massivt. Man kan ikke gå ind og læse en nyhed, uden at kommentarsporene er fyldt med big time homofobi, siger han.

Ifølge Tonny Bønløkke Hertz bærer de sociale medier en stor del af ansvaret for den nedladende retorik, som han oplever i kommentarsporerne, når nyheder om abekopper rammer de sociale medier.

- Jeg troede faktisk, at vi var kommet videre herhjemme. At vi havde manet fordommene til jorden. Det er som om, at abekopper giver det nyt liv igen, siger han.

En periode præget af angst

I december 1981 havde Politiken overskriften: "Bøsser ramt af sjælden kræft". Artiklen refererede til det, vi senere kom til at kende som hiv/aids.

Det, jeg frygtede, da jeg først hørte om abekopper, blev desværre bekræftet. Jeg håbede, at vi var kommet meget videre i Danmark

Tonny Bønløkke Hertz

Dengang var Tonny Bønløkke Hertz en ung teenager, der i forvejen kæmpede med de fordomme, som det medførte at være sprunget ud som homoseksuel i datidens Danmark.

Han fortæller om en periode, der i høj grad var præget af angst i det homoseksuelle miljø. For ingen vidste på det tidspunkt, hvem der kunne blive smittet af sygdommen og hvordan.

Sådan smitter abekopper

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der normalt tale om en mild sygdom, som bliver spredt gennem tæt kontakt, og de fleste smittede er raske efter et par uger.

Symptomerne er feber, hovedpine, muskelsmerter, rygsmerter, hævede lymfekirtler, kulderystelser og træthed.

Man får også udslæt – små blærer på en halv centimeter – der ofte begynder i ansigtet og kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Udslættet ændrer sig og går gennem forskellige stadier, før der til sidst kan komme en sårskorpe, som senere falder af. Altså lidt ligesom børnesygdommen skoldkopper – uden at der dog er tale om skoldkopper.

Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut forklarer, at personer ikke smitter i inkubationstiden, som er mellem en til tre uger, men først når blærerne brister. Hvis blærerne sidder i svælget eller i lungerne, kan personer også smitte ved nys og hoste. 

Abekopper er i familie med menneskekopper, men er meget mildere og en sygdom, der går over af sig selv. 

- Mine klassekammerater, der godt vidste, at jeg var bøsse, blev pludselig bange for at drikke af samme kop som mig. Og der gik sladder om, hvem man gik hjem med fra byen.

Ifølge Tonny Bønløkke Hertz fik frygten og fordommene om sygdommen mange homoseksuelle mænd til at stoppe med at tage i byen og at nedtone deres seksualitet i offentligheden.

Familie til aids-død var i fornægtelse

I mange af hans homoseksuelle venners familier var aids og homoseksualitet tabu. Han husker eksempelvis tilbage på dengang, han var med til at begrave en af sine gode venner, en 19-årig mand, der døde af aids.

- Hans forældre var fuldstændig i benægtelse. Da vi var til begravelsen, ville de ikke være ved, at vi var der, siger han og refererer til de af den afdødes venner fra det homoseksuelle miljø, der deltog i begravelsen.

- Præsten talte ikke om, hvad min ven var død af, og han henvendte sig overhovedet ikke til os. Familien talte ikke om dødsårsagen eller til os. Og vi blev ikke inviteret med til kaffe efter begravelsen, husker Tonny Bønløkke Hertz.

Han oplevede også, at de mange fordomme, der hæftede sig til homoseksuelle mænd, kom til udtryk, når han var ude.

- Almindelige mennesker var bange for bøsser. Der blev ofte råbt ad en, når man gik i byen. Hvis man sagde, at man var bøsse, kunne man fornemme en afstandstagen. Fordi der var frygt, siger han.

Stigmatiseringen bekymrer

Igennem årene har han via sit arbejde i aids-fondet, og i takt med at der er kommet mere oplysning omkring aids, oplevet en større rummelighed over for homoseksuelle end dengang. Derfor ærgrer det ham, at en sygdom som abekopper får retorikken til at blusse op igen.

- Det, jeg frygtede, da jeg først hørte om abekopper, blev desværre bekræftet. Jeg håbede, at vi var kommet meget videre i Danmark, siger han.

Stigmatiseringen er et problem, som myndigheder i flere lande er bekymret over. Ifølge Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, er stigmatisering særdeles problematisk, da smittede risikerer at føle sig tilbøjelig til ikke at opsøge læge, hvis de har symptomer.

Den bekymring deler Tonny Bønløkke Hertz. Han peger også på, at sygdommen ikke kun rammer homoseksuelle mænd, som mange ellers tror.

Abekopper skeler nemlig ikke til seksuel orientering, men kan smitte alle og enhver. WHO råder imidlertid mænd, der har sex med mænd, til at begrænse antallet af sexpartnere.