Nordiske forsvarsministre enige om ny aftale, men ifølge ekspert efterlader den et ubesvaret spørgsmål
Ekspert tror ikke, at ny aftale vil afholde Rusland fra at krænke nordisk territorium. Men den kan signalere, at de ikke kan gøre det uforstyrret.
Danmark, Sverige og Norge skal arbejde meget tættere sammen på forsvarsområdet i fremtiden.
Sådan lød udmeldingen fra de tre landes forsvarsministre på et pressemøde mandag eftermiddag, da de fremlagde en aftale, som skal fungere som et modsvar på en ”tiltagende russisk aggressivitet”.
Samarbejdet indebærer blandt andet, at landene kan bruge hinandens luftrum og militære infrastruktur for at øge sikkerheden i Østersøregionen. Noget, der skal afskrække Rusland fra at krænke nordisk territorium, hvilket er sket flere gange siden, Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar.
- Vi lever i en usikker tid. Vi lever i en tid, som helt grundlæggende er præget af Ruslands aggressive adfærd, sagde den danske forsvarsminister, Morten Bødskov (S), og tilføjede:
- Og vi må forvente, at Østersøområdet bliver præget af et højere spændingsniveau, end vi har været vant til.
Men selvom aftalen lover et tættere samarbejde, rejser den også nogle spørgsmål. Det mener militæranalytiker hos Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen.
Vigtig aftale eller lille nuance
Det er særligt den del af aftalen, som siger, at Danmark, Norge og Sverige kan benytte hinandens luftrum såvel som farvande, der mangler yderligere uddybning, siger Anders Puck Nielsen.
For ifølge ham eksisterer der i forvejen nogle aftaler, der i et vist omfang tillader landene at trænge ind på hinandens territorier.
- Spørgsmålet er, hvad det er, der bliver mere smidigt med den her aftale. Det kan være vigtigt, men det kan også være en ret lille nuance i forhold til eksisterende aftaler, siger han til TV 2.
I dag er det sådan, at det kræver et par opkald fra dansk militærs side, hvis de for eksempel vil benytte sig af de svenske sejlruter i Kattegat, forklarer Anders Puck Nielsen. Ifølge militæranalytikeren kan det typisk tage et par timer.
Problemet opstår til gengæld, når danskerne ikke ved, hvem de skal ringe til, siger han. Derfor ser han det også som et kærkomment tiltag, at Danmark med den nye aftale vil oprette en stilling som forsvarsattaché i Stockholm samt sende forbindelsesofficerer til både Sverige og Norge.
- Det vil fjerne de små forhindringer. Det burde for eksempel være nemt for danske skibe at sejle ind i svensk farvand, men fordi man ikke ved, hvem man skal tage kontakt til, bliver det ikke altid gjort, og så sejler man bare udenom i stedet, siger han.
Sverige har vanskeliggjort samarbejde
En forsvarsattachés opgave er blandt andet at skabe kontakt mellem sit eget lands forsvar og de udenlandske forsvar.
Forbindelsesofficerer er derimod sat i verden for at glatte ud, løse problemer og sørge for at tingene fungerer, fortæller Anders Puck Nielsen.
Han forklarer yderligere, at selvom der på mange andre områder har været tradition for, at de tre nordiske lande arbejder tæt sammen, har det til tider været svært på forsvarsområdet på grund af, at Sverige ikke er medlem af forsvarsalliancen NATO.
Det kommer dog til at ændre sig i fremtiden, da NATO har godkendt den ansøgning, som Sverige sendte afsted tilbage i midten af maj i år og besluttet af invitere Sverige til at blive medlem af alliancen.
- Det har hele tiden været lidt af en barriere, og svenskerne har ikke haft 100 procent adgang til klassificerede systemer, lyder det fra Anders Puck Nielsen, som samtidig understreger, at forsvarssamarbejdet bliver markant udvidet, når Sverige officielt kan kalde sig NATO-land.
Må ikke krænke uforstyrret
Det er dog ikke kun et NATO-medlemskab, der giver mulighed for et stærkere nordisk forsvarssamarbejde i fremtiden.
Også det faktum, at alle tre lande har forpligtet sig til at øge forsvarsbudgetterne – for Danmarks vedkommende til to procent af BNP – har frigivet nogle ressourcer at samarbejde på, mener Anders Puck Nielsen.
På pressemødet kom det også frem, at landene fremover vil samarbejde om at patruljere, lave fælles militærøvelser og i højere grad dele radarinformationer.
Selvom forsvarssamarbejdet er en modreaktion på den russiske invasion, forventer Anders Puck Nielsen dog ikke, at Rusland vil tage større notits af aftalen. Tværtimod tror han, at russerne muligvis kan se det som en positiv ting, da det betyder, at Sverige, Norge og Danmark tager dem seriøst.
- Det afholder dem ikke fra yderligere krænkelser. Men det, der er vigtigt, er, at russerne ved, at de ikke kan krænke uforstyrret, siger han.
Rusland har flere gange trængt ind i dansk luftrum og farvand ved Bornholm.
I april blev den russiske ambassadør i Danmark kaldt til samtale, efter at russiske kampfly havde krænket dansk luftrum ved Bornholm. På nogenlunde samme tid krænkede russiske fly også svensk luftrum.
Den 17. juni krænkede et russisk flådefartøj dansk farvand ved Bornholm. To gange sejlede fartøjet ind i dansk territorialt farvand.