Coronavirus

Nye studier kan være med til at løse gåden om mystisk leverbetændelse blandt børn

I Danmark har SSI konstateret otte tilfælde af uforklarlig hepatitis blandt børn siden januar 2022.

I flere måneder har det været et mysterium blandt verdens forskere.

Hvorfor er flere børn på verdensplan blevet ramt af akut leverbetændelse under coronaviruspandemien?

Nu har to studier måske bragt os tættere på svaret. Og studierne tyder på, at der ikke er én, men tre årsager til, at flere børn er blevet syge med hepatitis.

I Skotland og England har man set en stigning, men herhjemme har vi ikke set en stigning i antallet af de uforklarlige tilfælde

Anders Koch, overlæge, SSI

De to studier er små og endnu ikke bedømt af fagfæller. Men de kan alligevel godt blive afgørende for at løse gåden, lyder det fra Jan Gerstoft, der er klinisk professor i infektionsmedicin.

- Det er et ret epokegørende fund, siger han til TV 2.

Snyltervirus på spil

Det første studie er lavet i Skotland, hvor forskerne har undersøgt 9 børn, der var ramt af den uforklarlige hepatitis, og sammenlignet dem med en kontrolgruppe på 58 børn.

Ved hjælp af analyser af blodprøver og vævsprøver fra leveren fandt forskerne frem til, hvilke virusser der var i blandt andet børnenes blod og lever. Og hos alle ni børn var den såkaldte adeno-associerede virus AAV2 til stede i blodet, mens de fire af børnene, hvis lever blev testet, også indeholdt virussen.

Adenovirus

Adenovirus er en kendt og almindelig virus, der kan give luftvejsinfektioner og diarre. Virussen giver normalt ikke alvorlig sygdom hos ellers raske børn.

Den smitter ved direkte kontakt eller ved dråbesmitte som for eksempel ved nys og hoste. 

 

Det skotske resultat flugter med et britisk studie, hvor forskere i London har undersøgt prøver fra 28 børn, der er ramt af den uforklarlige hepatitis. Deres niveau af AAV2 var også højt, ligesom man fandt en anden virus, adenovirus eller herpesvirus, i en del af prøverne.

I kontrolgrupperne havde ingen af børnene AAV2, som Jan Gerstoft kalder for en "snyltervirus."

- Den kan ikke klare sig og gennemføre et angreb alene, fordi den mangler nogle gener. Derfor skal den alliere sig med en anden virus og låne fra den, siger han.

Prøverne viste også, at børnene var smittede med en anden, almindelig forkølelsesvirus, som kan have fungeret som allieret for AAV2.

Derfor konstaterer både de britiske og skotske forskere, at stigningen i antallet af hepatitistilfælde kan skyldes kombinationen af tre ting, der arbejder sammen:

En almindelig adeno- eller herpesvirus, snyltervirussen AAV2 og så en underliggende genetisk disponering for sygdommen.

For mange af de undersøgte børn havde også en relativt usædvanlig version af et gen, der spiller en vigtig rolle i immunresponset. I det britiske studie var det fire ud af fem undersøgte børn, mens det gjorde sig gældende for otte ud af de ni skotske børn.

Årsag eller følgevirkning?

Fundene i de to studier tyder på, at enten en adenovirus eller herpesvirus fungerer som samarbejdspartner for AVV2. Og at de tilsammen kan angribe kroppen og nedbryde leveren. For selvom virussen som regel kun giver milde symptomer, kan den, hvis den kommer i leveren, i sjældne tilfælde forårsage hepatitis.

Jan Gerstoft peger på, at det stadig er en ny hypotese baseret på få børn fra kun en del af verden, men at de to studier peger ind i det samme og bygger på avancerede prøver.

- Det er ikke noget, der er fikst og færdigt, men det ser lovende ud, siger han.

Anders Koch, der er overlæge hos Statens Serum Institut, er også positiv over for studiernes resultater. Men der er stadig en stor ubekendt.

- Det her er et vigtigt fund, der kan vise, at AAV2 spiller en rolle. Men er AAV2 årsagen? Eller er det en følgevirkning af, at børnene er ramt af hepatitis? Det ved vi stadig ikke, siger han.

Selvom der er få børn med i studierne, er det ifølge Anders Koch stadig "særligt interessant", fordi de er britiske og skotske. For det er især der, at man har oplevet en stigning af de uforklarlige leverbetændelsestilfælde.

Danske forældre skal ikke bekymre sig

På verdensplan har man registreret mere end 1000 tilfælde af det, WHO kalder "uforklarlige, akutte hepatitisinfektioner" siden 5. april. Godt halvdelen er indrapporteret i europæiske lande, og godt en fjerdedel i Storbritannien. I hele verden er 22 børn døde af sygdommen, ligesom 5 procent af de syge havde behov for en levertransplantation.

I Danmark har SSI konstateret otte tilfælde af uforklarlig hepatitis blandt børn siden januar 2022.

Ingen af børnene, der i gennemsnit er tre år, har været så syge, at de har haft behov for en levertransplantation, men enkelte har fået mekanisk hjælp til at rense blodet. Og nogle af børnene, men ikke alle, havde også AAV2-virussen.

Symptomer på hepatitis

De typiske, tydelige symptomer på leverbetændelse er:

  • Hvidlig afføring
  • Meget mørk urin
  • Gulfarvning af øjne og hud 

Forinden vil man typisk have udtalt:

  • Træthed
  • Nedsat appetit
  • Kvalme og opkast
  • Mavesmerter eller muskel- og ledsmerter

Kilde: SSI

Ifølge Anders Koch er der ikke grund til, at danske forældre bekymrer sig om hepatitis.

- I Skotland og England har man set en stigning, men herhjemme har vi ikke set en stigning i antallet af de uforklarlige tilfælde. Så som forælder er der ikke noget, man skal gøre, andet end som altid at være opmærksom på generel sygdom hos sit barn, siger han.

Alligevel er det væsentligt at finde forklaringen på, hvorfor leverbetændelsen opstår. For det gør, at man hurtigere kan identificere sygdommen og finde effektive behandlinger, der kan standse sygdommens udvikling.

Nedlukninger kan have spillet rolle

De seneste måneder har der været spekuleret i, om coronavirussen eller coronavaccinen kunne være en del af forklaringen på stigningen i hepatitistilfælde.

- Det kan vi godt mane i jorden, for de her børn adskiller sig ikke fra andre børn i forhold til covid, siger Anders Koch.

De nye studier peger til gengæld i en anden retning. Ifølge forskerne kan nedlukningerne i forbindelse med coronavirus have spillet en rolle i, at børnene er blevet smittet med hepatitis. For restriktioner og lukkede skoler og institutioner kan have gjort, at børnene ikke er blevet smittet med de sæsonvirusser, som de ellers ville være.

Dermed har de ikke dannet antistoffer, og når samfundet så er genåbnet, har virussen fået frit løb mellem de meget lidt immune børn.

- Det kan have givet rum til, at man har været smittet med adenovirus. Det er også stadig en hypotese, men på den måde har pandemien måske været indirekte medvirkende årsag til hepatitistilfældene, siger Jan Gerstoft.

Overvågningen af nye tilfælde af hepatitis af ukendt årsag blandt børn fortsætter i Danmark, og børneafdelingerne anmelder eventuelle nye tilfælde til Statens Serum Institut.