Samfund

Abortgrænser er som "elastik i metermål", siger gynækolog - hvordan skal grænsen fastsættes?

Etisk råd vil se på den danske abortgrænse, efter politiske partier har åbnet for at sætte grænsen op. Eksperter påpeger flere vigtige hensyn at tage.

Grænsen for, hvornår gravide frit kan vælge at få abort, har siden 1973 været 12 uger.

En grænse, man fastsatte for at beskytte kvinden mod de risici, der dengang var forbundet med at abortere senere end det.

Nu er der startet en debat om, hvor vidt den grænse skal rykkes ved, da vi sammenlignet med vores nabolande har en restriktiv abortgrænse. I Sverige kan kvinder frit vælge abort frem til uge 18, i Island uge 22 og i Storbritannien uge 24.

Torsdag meldte Enhedslisten og Venstre ud i et interview med Jyllands-Posten, at partierne var åbne for at se på, om tiden er inde til at diskutere den danske grænse for abort.

Men hvor skal grænsen gå? Ved 18 uger, skrev den tidligere formand for Etisk råd i en kronik i Politiken i maj. Ved uge 22, lyder vurderingen fra Øjvind Lidegaard, professor og overlæge på gynækologisk klinik på Rigshospitalet, i Berlingske.

Men det er ikke en videnskab at fastsætte en abortgrænse, siger to eksperter, TV 2 har talt med.

Det danske paradoks

Cheflæge på gynækologisk obstetrisk afdeling på Nordsjællands Hospital Signe Perlman kalder det for "elastik i metermål" at fastsætte en grænse for den fri abort.

- Der findes ikke et eksakt, medicinsk funderet svar på det spørgsmål. Hvis vi havde det svar, var der jo ikke noget at diskutere. Der er intet lægefagligt belæg for, at uge 16 skulle være bedre eller mere rigtig end uge 18, siger Signe Perlman.

Hun bakkes op af professor i føtalmedicin på Rigshospitalet, Olav Bjørn Petersen.

- Der er slet intet medicinsk belæg for, at uge 14 er bedre end 16, 18 eller 20.

Begge eksperter påpeger dog en række hensyn, der er vigtige at tage med i overvejelserne om at rykke abortgrænsen. For eksempel er det vigtigt, at kvinden er klar over, at en senabort er et langt større indgreb end en abort før uge 12.

Hvordan udføres en abort?

De fleste aborter gennemføres medicinsk. Her tager kvinden et præparat, som stopper graviditeten og får livmoderen til at udstøde det befrugtede æg. Derudover får hun et andet præparat, som giver sammentrækninger af livmoderen, som derved tømmes. 

Cirka 20 procent af aborter er kirurgiske, hvor en læge tømmer livmoderen ved hjælp af udskrab eller udsugning. 

Ved en senabort afbrydes graviditeten ved en provokeret fødsel. 

Der udføres omkring 15.000 aborter om året i Danmark. 

Kilder: Sundhed.dk, Etisk råd, Sundhedsdatastyrelsen

Olav Bjørn Petersen fremhæver også det, han kalder "det danske paradoks". Nemlig det, at kvinder i dag har mistet retten til fri abort, inden de kender resultaterne af den første trimester-scanning, der blandt andet kan fortælle dem, om deres børn har kromosomanomali. En scanning, som 95 procent af danske gravide siger ja til.

Hvis kvinden ønsker abort, efter at hun kender resultatet af scanningen, skal hun søge tilladelse hos et abortråd. Abortrådet består af en gynækolog, en psykiater og en sagsbehandler fra kommunen. Man kan i Danmark søge abort hos abortrådet frem til cirka uge 22. Herefter betragtes fostret som levedygtigt.

Det danske system fungerer

Begge eksperter påpeger, at selvom den danske grænse på 12 uger kan lyde restriktiv, er det vigtigt at have in mente, at man i mange af de lande, vi sammenligner os med, ikke har det danske system med et abortråd. Et system, der ifølge begge eksperter fungerer godt, da langt størstedelen af kvinderne, der søger om abort efter uge 12, får tilladelse til det.

Signe Perlman forklarer, at det for de fleste forløber uproblematisk at søge tilladelse hos abortrådet. Andre anskuer dog den danske model helt anderledes, siger hun:

- Nogle vil jo anfægte det og sige, at årsagen til en abort bør være underordnet, og at det bør være kvindens ret at træffe valget uden at skulle spørge om lov, siger Signe Perlman.

Det genkender Olav Bjørn Petersen. Han oplever i stigende grad, at kvinder og par oplever det som utidssvarende og som et stort indgreb i den personlige frihed, når de skal søge om lov til at afbryde en graviditet.

- Det opleves som en stor begrænsning af deres autonomi og som noget paternalistisk, når det ikke er et frit valg. Det er vigtigt at tage med i debatten, siger Olav Bjørn Petersen.

Perspektiv

WHO: Der bør ikke være tidsgrænser for den fri abort

9. Marts 2022 udgav Verdenssundhedsorgansationen WHO et sæt officielle anbefalinger for abortrettigheder. I rapporten skriver WHO blandt andet, at der ikke bør være tidsgrænser for, hvornår en kvinde frit kan afbryde en graviditet. 

Organisationen skriver blandet andet, at "graviditeter sikkert kan afbrydes, uanset hvor langt man er henne. Grænser baseret på, hvor langt man er henne, er ikke evidensbaserede."

Deruover opfordrer WHO til, at den fri abort ikke må bero på inddragelse af kvindens parter eller anden tredjepart. 

Kilde: WHO

Forudser status quo

Ingen af de to eksperter forudser, at det vil føre til flere senaborter, hvis man hæver abortgrænsen.

Der vil formentlig være tale om status quo, siger Signe Perlman, således at det samme antal senaborter som i dag vil blive udført, dog uden at skulle forbi abortrådet først.

Olav Bjørn Petersen forudser heller ikke, at senabort vil få nogle kvinder til at udskyde abort.

- Jeg har ingen grund til at tro, at der er nogen, der af magelighedsgrunde eller andet vil vælge at udskyde en abort, siger Olav Bjørn Petersen.

Hvis grænsen bliver rykket er begge eksperter dog enige i, at det er vigtigt at oplyse kvinderne om, at en senabort er en klart længere og anderledes proces for kvinden, da hun ved en senabort i lang de fleste tilfælde skal afbryde graviditeten ved at føde fostret. En senabort er fortsat en sikker abort, men kræver indlæggelse.

- Hvis grænsen hæves, vil vi helst ikke se, at de kvinder, der ellers havde fået abort i uge 8, udskyder til uge 14. For det er en helt anden type indgreb, vi har med at gøre, siger Signe Perlman.