Topforskere med nye anbefalinger for PFAS i USA – Danmark bør følge trop, mener professor
Dansk professor opfordrer til at udarbejde en national strategi for, hvordan man håndterer forgiftning af borgere forårsaget af forurening.
15 af USA’s førende forskere i de giftige fluorstoffer PFAS har netop afleveret deres anbefalinger til det amerikanske sundhedsministerium.
Forskerne anbefaler blandt andet, at amerikanske læger skal tilbyde tests af indhold af PFAS i blodet til patienter, som med stor sandsynlighed har været særligt udsat for PFAS-forurening.
Samtidig opstiller de amerikanske forskere konkrete forslag til, hvilke typer undersøgelser og behandling læger skal tilbyde efter konstateringen af forhøjet PFAS-indhold i patienten.
Anbefalingerne adskiller sig fra de retningslinjer, som Danmark i øjeblikket praktiserer, og derfor opfordrer en Danmarks førende PFAS-forskere til, at man ændrer de danske retningslinjer.
- Man bør kraftigt overveje at lade sig inspirere af de nye anbefalinger fra USA, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.
Han har sammen med en række andre forskere i PFAS været med til at bedømme rapporten bag de amerikanske forskeres anbefalinger.
- Det er de fremmeste forskere, der uafhængigt har gennemgået litteraturen på området. De har virkelig været grundige, og derfor synes jeg, at vi bør skele til, hvad amerikanerne er nået frem til, siger Philippe Grandjean.
En etisk vurdering af, hvad vi skal gøre
Henover sommeren er debatten om de fluorholdige og skadelige PFAS-stoffer igen blusset op, efter at tre forskere, heriblandt Philippe Grandjean, er gået i rette med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende kvinder.
Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår det, at gravide og ammende, som har været udsat for PFAS, ikke skal bekymre sig.
Men der er ifølge forskerne grund til bekymring, hvis man tilhører denne gruppe, fordi PFAS overføres til fosteret og det ammende barn, hvilket ifølge forskningen kan medføre sygdom hos barnet.
Derfor mener forskerne – som selv sidder i Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe – at ordlyden i anbefalingerne bør ændres.
Efter kritikken har Sundhedsstyrelsen indkaldt til et nyt møde med ekspertgruppen sidst i august.
Men det er altså ikke det eneste, der bør ændres i Danmarks tilgang til opsporing og behandling af PFAS-forgiftning, hvis det står til Philippe Grandjean.
Som det er i dag, er det nemlig ikke en ret for danskere, der formodes at have været udsat for PFAS-forurening, at få tilbudt en blodprøve, så eventuelt forhøjede PFAS-niveauer kan konstateres.
- Det er jo også en etisk vurdering af, hvad vi skal gøre, når en befolkning uden at vide det og uden deres tilladelse er blevet udsat for giftstoffer. Jeg mener ligesom de amerikanske forskere, at det er rimeligt for de udsatte danskere at få at vide, hvor meget forurening de er blevet udsat for, siger Philippe Grandjean.
Borgere skal tilbydes opfølgning, mener professor
De amerikanske forskeres anbefalinger indeholder ligeledes et forslag om en fast procedure for, hvad sundhedsvæsenet skal tilbyde den enkelte patient med for høje PFAS-værdier – alt efter hvor højt niveauet er.
Lignende, standardiserede procedurer bør man også indføre i Danmark, mener Philippe Grandjean.
- Man er nødt til at tilbyde en form for opfølgning, alt efter hvilket niveau man har i kroppen, siger han og foreslår i tråd med sine amerikanske kollegaer, at opfølgningen eksempelvis kan bestå i en test for forhøjet kolesterol.
PFAS kan nemlig forårsage forhøjet kolesterol selv hos yngre og børn, selvom det er en tilstand, der oftest ses hos ældre mennesker.
Samtidig peger Philippe Grandjean på, at man ved at teste de udsatte borgere for PFAS kan skabe sig et bedre overblik over, hvor udbredt PFAS-forureningen er.
- Så finder man måske ud af, at det er borgere i et bestemt område, der er mest udsatte, og dermed kan vi undersøge kilden nærmere. Så det kan også komme befolkningen til gode mere generelt at indkredse forureningen via blodprøver, siger han.
Hvad kan borgerne forvente af staten?
Philippe Grandjean håber, at debatten om PFAS-forurening giver anledning til, at der kommer bedre generelle procedurer for, hvordan man håndterer udfordringer med forurening og gift i miljøet, der havner i mennesker.
For sagen om PFAS-forurening er langt fra enkeltstående i Danmarkshistorien, påpeger han og nævner konkret forureningerne med pesticider og asbest. Derfor er der brug for en national strategi, mener han.
- Der kan sagtens komme tilsvarende problemer i fremtiden, og der skal vi være helt skarpe på, hvilke myndigheder der gør hvad, når vi begår en brøler og tillader at belaste befolkningen med giftstoffer, siger Philippe Grandjean.
Han medgiver, at det kan blive en kompliceret og kostelig affære for staten på sigt.
- Men det må jo vurderes administrativt og politisk, hvad man som borger i en velfærdsstat som Danmark kan forvente af myndigheder og sundhedsvæsen, når man uforvarende sættes i en sådan ulykkelig situation, hvor myndighederne desværre ikke har været hurtigt nok ude, siger Philippe Grandjean.
TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan man ser på de amerikanske forskeres anbefalinger, og om det er nogle, man kan forestille sig at lade sig inspirere af i Danmark.
- Vi er opmærksomme på disse nye anbefalinger, der er skrevet af en række amerikanske forskere, og vil diskutere dem med ekspertgruppen på det møde, som er aftalt sidst i august, lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen.