Coronavirus

Giftigt fluorstof kobles til hårdere coronaforløb

Blodprøver fra danske coronapatienter tyder på, at et særligt fluorstof fra regntøj og emballage kan give et mere alvorligt coronaforløb.

De bliver kaldt "evighedskemikalier", fordi de er meget svære at nedbryde og vil være på jorden i hundrede eller tusindvis af år, når de ledes ud i naturen.

Og nu tyder flere studier på, at de såkaldte PFAS-stoffer kan forringe kroppens evne til at stå imod coronavirussen.

Et af dem er et dansk studie, der er lavet i slutningen af 2020, som fandt en "klar sammenhæng" mellem et fluorstof og patienters mere alvorlige coronaforløb.

- Det her kan ikke rigtig være tilfældigt, og der er en meget plausibel sammenhæng mellem stoffet og sygdomsforløbets alvorlighed, siger Phillipe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og var leder af forskningsprojektet.

Undersøgte 323 smittede danskere

Opdagelsen blev gjort via blod.

Forskerne på Syddansk Universitet fik blodprøver fra blandt andet Statens Serum Institut fra 323 coronasmittede personer mellem 30 og 70 år. Herefter krydstjekkede de, om patienterne var indlagt, i så fald om det var på intensiv eller i respirator, hvor længe, og om patienterne var døde.

108 af dem var ikke indlagt, 162 var indlagt i enten kortere eller længere tid og 53 - hvoraf 17 af dem døde - var indlagt på intensiv afdeling.

Hvorfor er PFAS-stoffer farlige?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS. 

Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder. 

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner

Forskerne sammenlignede dataen med fem forskellige PFAS-fluorstoffer. Fire af dem kunne forskerne ikke se en sikker sammenhæng med.

- Men der var én, hvor vi kunne se en virkelig stærk sammenhæng med en øget risiko for værre symptomer og dødsfald, siger Philippe Grandjean.

Blev anset som mindre skadeligt

Stoffet, der skilte sig ud, går under betegnelsen PFBA. Det opstår, når PFAS-stoffer, der bliver brugt til at gøre blandt andet emballage og regntøj vandafvisende, bliver nedbrudt.

Tidligere har man troet, at PFBA kunne erstatte de mest farlige fluorstoffer, fordi det ser ud til at forsvinde relativt hurtigt fra blodet. Men det danske studie kan være med at så tvivl om det, siger Phillipe Grandjean.

For til gengæld sætter PFBA sig i lungerne, og det "kan give et fingerpeg om", hvorfor fluorstoffet ser ud til at have betydning for coronaforløbene, lyder det i studiet.

- Det er jo ekstra interessant, når man taler om coronavirus, for det går netop i lungerne, siger Philippe Grandjean.

En mulig forklaring på, hvorfor PFAS-stofferne forringer immunforsvaret, er, at de påvirker vores kroppe til at danne færre eller mindre effektive celler, der bliver til såkaldte plasmaceller. Det er plasmacellerne, der danner antistoffer, som hjælper til at bekæmpe infektioner, og PFAS-forbindelserne ser ud til at påvirke disse "nøglemolekyler" i den proces, fortæller Phillipe Grandjean.

"Klar evidens" fra svensk by

Ud over det danske studie har tre andre hold forskere fra henholdsvis Sverige, Kina og Italien undersøgt, hvilken betydning PFAS-forurening har for risikoen for at blive smittet og syg med covid-19.

I svenske Ronneby, hvor godt en tredjedel af byens 30.000 indbyggere har drukket PFAS-forurenet vand, og alle indbyggere har forhøjede PFAS-værdier, undersøgte et forskerhold infektionsraten i pandemiens første år. Og sammenlignet med en naboby, hvor vandet ikke var forurenet, lå Ronnebys infektionsrate 19 procent højere.

Ifølge Christel Nielsen, der er lektor i epidemiologi ved Lunds universitet og en af hovedforfatterne på studiet, er der "klar evidens for", at vores immunologiske respons og PFAS-stofferne er forbundet. Derfor har resultatet fra Ronneby også grund til yderligere forskning, siger hun til The Guardian.

Har du erfaring med PFAS?

TV 2 sætter i disse dage fokus på forurening med PFAS. Eksperter peger på, at det særligt kan være farligt for gravide og ammende. Har du erfaring med dette, hører vi gerne fra dig.

Skriv til vores journalist Astrid Mørck på asmo@tv2.dk. TV 2 behandler alle henvendelser fortroligt og offentligør ikke nogen personlige oplysninger, før det er aftalt.

I Kina undersøgte et forskerhold sidste år blod- og urinprøver fra 160 indbyggere i to kinesiske provinser, som er hårdt ramt af PFAS-forurening. 80 af personerne havde været smittet med coronavirus, mens 80 ikke havde været det.

Studiets konklusion var, at der var "betydeligt højere risiko" for covid-infektion for personer med højere PFAS-niveau.

Derudover har en italiensk undersøgelse blandt en befolkning på 200.000 mennesker vist, at de, der var udsat for høje niveauer af PFAS - blandt andet PFBA - havde en 27 procent højere covid-dødelighed.

De endnu ubekendte

Selv om studierne peger i samme retning, er det stadig mange ubekendte i spørgsmålet om, hvordan og hvorfor de evige kemikalier påvirker coronaforløbene, ligesom der er visse forbehold i de forskellige studier, påpeger Phillippe Grandjean.

Blandt andet kan det være forskellige immunfunktioner, der afgør, hvor alvorligt et sygdomsforløb bliver, ligesom de regionale smitteforskelle kan bunde i andet end niveauet af de forurenende stoffer.

- Det kan jo være, at der faktisk forekommer mere smitte i de områder, hvor der er mere PFAS-forurening, måske fordi folk bor tættere, siger Phillippe Grandjean.

Flere særligt sårbare?

Phillippe Grandjean mener, at hypoteserne kan få betydning for fremtidens coronastrategi og måske medvirke til, at risikogrupperne - de ældste og særligt sårbare - måske bør udvides.

- Man vil gerne beskytte særlige grupper bedst muligt mod covid-19. Og hvis der videnskabeligt belæg for det, så kunne der også være folk med eksponering for PFAS, der skulle beskyttes særligt, siger han.

Fluorstoffernes effekt på vores immunforsvar kan også forandre noget udenfor Danmarks grænser, mener han. For når man i EU godkender nye kemiske stoffer, tester man ikke, om de skader vores immunsystem.

- Det indgår ikke i pakken af dyreforsøg, men fremover kunne det nok betale sig at teste bredere og gå mere i detaljen, siger Phillippe Grandjean.