Jysk landmand 300 kilometer væk er hendes eneste livline
I flere år har en landmand brugt sin fritid på at hjælpe Natasja. Ekspert mener, at hendes historie udstiller vores problem med "svingdørsbørn".
Da Natasja Sander kom ud af Københavns Byret en sommerdag i 2021, var det med bøjet ryg, en dåsecola i hånden og så meget kvalme, at hun ikke havde hørt den dom, hun lige havde fået.
To nordjyske mænd hjalp hende med at komme ned på jorden og ligge.
Den ene var hendes faste advokat, Søren Vestergaard Hansen. Den anden var Henrik Rasmussen. En landmand, hun mødte for fire år siden.
- Du er helt slået ud over det gode resultat, sagde advokaten til Natasja, der nu lå på jorden med armene på panden.
- Nej, Søren. Jeg sad slet ikke og lyttede deroppe. Jeg ved ikke engang, hvad jeg har fået af dom, sagde hun.
Selvom Natasja Sander havde truet en række fængselsbetjente og pædagogisk personale, var hun denne dag sluppet med en dom på 60 dages betinget fængsel.
- Det betyder, at du skal opføre dig pænt fra nu af, sagde Henrik til Natasja.
Det svarede Natasja Sander ikke på. Men hun vidste, at Henrik havde ret. Hun vidste bare ikke, om hun kunne leve op til det.
I dokumentaren ’Problembarn?’ viser TV 2, hvordan Henrik Rasmussen er endt med at være livline, koordinator og ven for Natasja Sander, selvom de bor over 300 kilometer fra hinanden.
Og hvorfor netop han – uden at få en krone for det – kan løfte en opgave, som myndighederne trods mange forsøg hidtil ikke er lykkedes med.
Et kaos af følelser
Allerede fra en tidlig alder var Natasja Sander udadreagerende og truende, når hun blev vred.
Som otteårig blev hun beskrevet som "et voldsomt følelsesmæssigt kaos". Notatet er lavet af en fagperson, året efter at hun som syvårig mistede sin mor. Moderen hoppede ud fra femte sal, mens Natasja og hendes søster legede på legepladsen i gården.
I tiden efter, hvor hun var anbragt på børnehjem, delte hun sine inderste tanker og følelser i dagbøger:
"Kære mor. Du skulle vide hvor meget jeg savner dig. Selvom jeg ikke altid snakket til dig og græder ud af vinduet er det ikke fordi jeg ikke elsker dig eller fordi jeg har glemt dig."
Ingen fast base
Børnehjemmet, Natasja Sander boede på som otteårig, oplevede en "følelsesmæssigt skadet" pige, som "ikke havde relationer til andre børn eller voksne". De skrev også, at hun ikke kunne "nås med almindelige pædagogiske virkemidler", og at hendes "konflikter oftest ender i magtanvendelser".
Sidst i vurderingen står en linje, der er kendetegnende og ikke mindst gennemgående for Natasjas liv.
Børnehjemmet anbefalede, at kommunen fandt et andet sted, Natasja kunne bo. Et sted, hvor "hendes behandlingsbehov kunne tilgodeses".
I dag er Natasja Sander 34 år, og trods 13 forskellige anbringelser er det endnu ikke lykkedes at finde et sted, der kan rumme hendes behov. I hvert fald ikke for andet end en kort periode ad gangen.
Gang på gang er hun enten flyttet, blevet opsagt eller smidt ud. Hverken i sin barndom eller sit voksne liv har hun haft et fast hjem. En base.
Svingdørsbørn
TV 2 Dokumentar har fået indsigt i Natasja Sanders 7000 sider lange sag hos kommunen. Knud Aarup, der er tidligere direktør i Socialstyrelsen, har læst udvalgte sagsakter fra Natasjas liv.
Han betegner hende som et såkaldt "svingdørsbarn", fordi hun har været anbragt så mange forskellige steder.
Ifølge Aarup har den manglende kontinuitet i anbringelserne fået konsekvenser for Natasjas evne til at modtage hjælp.
- Når du først har følt dig svigtet og skiftet anbringelsessted flere gange, så får du nogle systemreaktioner. Hvis du for syvende gang skal fortælle din historie til en, der siger "nu skal jeg nok være der for dig", så tror du ikke på systemet længere. Så har du mistet din tillid. Så bider tingene sig selv, og så er det pludselig systemet, der gør hende syg, siger Knud Aarup.
Så hvad stiller man op med en som Natasja Sander, der umiddelbart er svær at hjælpe til et bedre liv?
Det er det spørgsmål, som landmanden Henrik Rasmussen, der bor lidt uden for Dronninglund, forsøger at finde svar på.
Et usædvanligt venskab
Han og Natasja Sander mødte hinanden tilfældigt i 2018. Natasja boede på det tidspunkt på et botilbud i Nordjylland, hvor hun havde fået stillet en skurvogn til rådighed.
Hun ragede ofte uklar med personalet på stedet, og denne dag efterspurgte hun hjælp til mad i en hjælpegruppe på Facebook. Henrik Rasmussen, der boede i nærheden, rykkede ud og fyldte to indkøbsposer med mad til Natasja Sander.
Han er egentlig landmand og arbejder til daglig i en svinestald, så han har ikke den mindste forstand på socialt udsatte. Derfor havde han heller ikke fantasi til at forestille sig, hvor omsiggribende både opgaven og venskabet med Natasja skulle vise sig at blive.
Men den livshistorie, Natasja Sander bar med sig, var ikke sådan lige at slippe for den nordjyske landmand.
Han er selv vokset op i en familie med veluddannede forældre i trygge omgivelser. Meget langt fra den opvækst, Natasja har haft med et liv på skiftevis institutioner, fængsler og gaden.
Drømmen om et bedre liv
Natasja Sander og Henrik Rasmussen bor godt nok 300 kilometer fra hinanden. Alligevel er han endt som livline, koordinator og ven for hende.
- Jeg har svært ved at vide, at der er nogle, der ikke bliver behandlet ordentligt i vores samfund. Og så kunne jeg godt tænke mig, at hun fik det bedre, fordi jeg synes jo ikke, hun er kommet ret langt på sit ellers 34-årige liv, siger Henrik Rasmussen.
For Natasja Sander har Henrik Rasmussen været den første relation i hendes liv, der ikke trækker sig, når hun bliver vred, truende og udadreagerende.
- Han er et meget roligt menneske, og sjovt nok også bedre til at tackle mig end diverse bosteder. Netop fordi han er så rolig. Jeg kender ikke et menneske med højere tolerance end Henrik rent menneskeligt, siger Natasja Sander.
At en udenforstående som Henrik tager sig af mennesker med så store vanskeligheder, som Natasja har, kan være netop det, der skal til, mener Knud Aarup.
- Det er faktisk noget, jeg har ændret væsentligt syn på inden for det seneste år. Tidligere har jeg sagt, at det er vigtigt med en høj grad af professionalisme. Problemet er bare, at den måde, vi er professionelle på i dag, tit er distanceret. Og der tror jeg, at almindelige mennesker faktisk kan bygge nogle broer, som gør, at man lettere kommer i kontakt med en som Natasja, siger Knud Aarup, der tidligere har arbejdet som landsformand for Bedre Psykiatri og Socialpolitisk Forening.
Livet går i ring
Henrik Rasmussen har fået mange trusler igennem sit venskab med Natasja Sander. Men det tager han rimeligt roligt. Også selvom hun indimellem truer ham på livet eller med, at hun vil brænde hans hus ned.
- Hun vender alligevel altid tilbage. Det skyldes nok, at jeg er den eneste, hun ikke rigtigt kan skræmme væk med sine udtalelser. Jeg giver mig ikke sådan lige. Og jeg tror stadig, der er håb for hende i forhold til at få et bedre liv. Det er bare op ad bakke nogle gange, siger Henrik Rasmussen.
Spørger man Natasja Sander selv, handler hendes trusler mest om, at hun forsøger at skubbe dem væk, der er allertættest på.
- Der ligger jo nogle følelsesting, der ikke er helt på plads, siden jeg er nødt til at reagere sådan. Men det er vel også for at se, om folk hænger fast. Der er jo ikke nogen, der har hængt fast fra min barndom, siger Natasja Sander.
Hun sidder i dag i fængsel. Den betingede dom, hun fik i byretten, blev skærpet til en ubetinget dom på tre måneder i landsretten.
Når Natasja Sander kommer ud, ved hun endnu ikke, hvor hun skal bo, men hun drømmer om at bo i sin egen campingvogn.
Se dokumentaren ’Problembarn?’ på TV 2 torsdag klokken 20.00 eller nu på TV 2 PLAY.
.