Forurening med PFAS

Disse otte kommuner har alle haft forhøjede PFAS-niveauer i drikkevandet siden sommer

Branchedirektør mener dog ikke, at opgørelsen er retvisende for det nuværende billede. Hun frygter, at vi kun har set "toppen af isbjerget".

I 17 sager har Styrelsen for Patientsikkerhed rådgivet danske kommuner i sager med fund af PFAS i drikkevandet siden sidste sommer.

Det oplyser styrelsen til TV 2.

Sagerne, som alle er blevet indberettet siden 8. juni 2021, fordeler sig på de følgende otte kommuner:

  • Dragør Kommune
  • Fanø Kommune
  • Greve Kommune
  • Hedensted Kommune
  • Horsens Kommune
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Lejre Kommune
  • Syddjurs Kommune

Indberetningerne er opdelt efter, om det er et vandværk, der har målt forhøjede PFAS-værdier, eller om målingen er foretaget på ejendomme med egen vandforsyning, for eksempel på gårdejendomme.

Hold musen hen over den pågældende kommune på kortet for at se, hvilken sag der er tale om.

1. januar trådte en skærpelse af grænseværdien for fire udvalgte PFAS-stoffer i grundvand i kraft. Grænseværdien blev af Miljøstyrelsen fastsat til at være 2,0 nanogram per liter.

Kommunerne har pligt til at indberette til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de opdager et forhøjet niveau af giftstofferne i vandprøver fra vandværker. Det skyldes, at drikkevandet i så fald kan være sundhedsskadeligt.

Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver ifølge styrelsen selv ikke den pågældende kommune i forhold til de miljømæssige aspekter ved PFAS-fundet. I stedet fungerer styrelsen som en slags validering af sundhedsrisikoen ved forhøjede PFAS-niveauer ved at sikre, at vandprøverne er valide nok.

Herefter får kommunen "at vide, at den skal bringe det i orden hurtigst muligt", oplyser styrelsen.

Viser ikke det nuværende billede

I alt har otte kommuner fået den besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed siden juni sidste år.

Men ifølge brancheforeningen Danske Vandværkers direktør, Susan Münster, er opgørelsen fra det seneste år ikke retvisende for, hvordan det står til med drikkevandskvaliteten på de danske vandværker på nuværende tidspunkt.

Det her er ikke vandværkernes skyld. Det er nogle andre, der har lavet udledningerne

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker

Hun frygter, at tallene kun viser "toppen af isbjerget".

- Fordi grænseværdierne for PFAS er skærpet siden årsskiftet, er vi nødt til at vente på, at vandværkerne rundt omkring får foretaget de her tests. Og fordi alle vandværker endnu ikke har været igennem et analyseforløb, vil der være et mørketal, siger hun til TV 2.

Hvor ofte et vandværk skal foretage tests for PFAS, afhænger af værkets størrelse og kapacitet. Kun hvis der er mistanke om et forhøjet niveau af giftstofferne i området, kan myndighederne pålægge vandværket at udføre yderligere tests.

Herefter skal analysevirksomheden desuden have tid til at analysere prøverne, hvorefter resultatet skal forelægges. I Danske Vandværker efterspørger man derfor et større og mere retvisende overblik over, hvor i Danmark der aktuelt er PFAS henne.

- Det her er ikke vandværkernes skyld. Det er nogle andre, der har lavet udledningerne af PFAS. Derfor er det myndighederne, der nu skal træde i karakter, siger Susan Münster.

Miljøminister Lea Wermelin (S) anerkendte tirsdag, at der er behov for at optimere testindsatsen på landets vandværker:

- Vi skal have styr på, hvilke områder der er forurenet, og derfor skal vi i fællesskab med vandværkerne se på, hvordan vi får ekstra tempo på processen, sagde ministeren til TV 2.

Betragtede sager som løst

I kommunerne er de fleste sager siden blevet lukket igen.

Det skyldes, at man relativt hurtigt kan sikre rensningen af vandet ved at skrue ned for boringerne med forhøjede PFAS-værdier eller ganske enkelt lukke dem og finde andre steder at bore.

Det har man for eksempel gjort i Høje-Taastrup Kommune. Her betragter man nu alle otte PFAS-sager fra det seneste år som værende løst. Så sent som tirsdag i denne uge blev den sidste af de berørte boringer lukket ned, oplyser kommunens natur- og miljøchef, Arne Schøller Larsen, til TV 2.

I Lejre Kommune opdagede man i foråret små mængder PFAS i drikkevandet fra værket Kyndeløse Strand.

På nuværende tidspunkt oplyser kommunen, at man fortsat ikke er lykkedes med at opspore, hvor PFAS-stofferne er kommet fra, men at man i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed har slået fast, at mængderne ikke er sundhedsskadelige.

Hvad er PFAS, og hvorfor er det farligt?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS. 

Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder. 

Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende.

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner

Også Greve Kommune målte ved det lokale Tune Vandværk sidste sommer en samlet sum af PFAS-stoffer på 2,7 nanogram per liter - altså også en smule over den fastsatte grænseværdi.

Giftstofferne blev fundet i to "spritnye" boringer, skrev kommunen dengang i en pressemeddelelse. De to boringer blev lukket ned igen, og sagen betragtes nu som løst, oplyser Greve Kommune til TV 2. Nu "leder man efter nye boringer", så kommunens vandforsyning igen kan dække efterspørgslen.

Esbjerg Kommune varetager miljøopgaven for Fanø Kommune. På Fanø har man konstateret PFAS i drikkevandet, som Esbjerg Kommune altså har varetaget for øen. Fra Esbjerg Kommunes side oplyser man, at der fortsat arbejdes på to mulige løsninger for at få bugt med de let forhøjede PFAS-værdier på Fanø; en midlertidig løsning med rensning eller en permanent løsning, hvor man finder nye boringer. Det er altså ikke i Esbjerg Kommune, at der er konstateret PFAS i drikkevandet.

I Horsens Kommune oplyser Tommy Krogh Abrahamsen til TV 2, at det lokale Torsted Vandværk i februar målte en let forhøjet værdi af de fire PFAS-stoffer. Efter kommunens henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed blev drikkevandet fra Torsted igen testet i marts, og her var niveauet igen under grænseværdien. Horsens Kommune opererer dog med en "skærpet observation" af det pågældende vandværk og følger sagen tæt, lyder det.

Hedensted Kommune har indberettet vandværket Dortheas Vandværk og oplyser, at de pågældende boringer med forhøjede PFAS-værdier nu er lukkede.

I Syddjurs Kommune har de to ejendomme i sagen fået en advarsel om, at vedvarende indtag af vand med overskredne værdier kan være sundhedsskadeligt. Det oplyser kommunen til TV 2.

Dragør Kommune betragter sagen om de to vandværker som lukket.