Det ved vi, og det mangler vi svar pĂĄ om PFAS

Hvor farligt er PFAS, og hvor findes det i drikkevandet? Find svarene her.

I de seneste ĂĄr har debatten om de giftige PFAS-stoffer fyldt mere og mere bĂĄde internationalt og i Danmark.

Senest i forbindelse med en række forskeres uenighed med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende, som har været særligt udsat for PFAS.

Men hvad ved vi egentlig om PFAS? Og hvad mangler vi fortsat svar pĂĄ?

TV 2 giver dig overblikket her:

Det ved vi om PFAS

Hvad er PFAS, og i hvilke produkter findes det?

PFAS er en samlebetegnelse for en række fluorholdige, svært nedbrydelige og miljøfarlige stoffer. Der findes flere end 4700 PFAS-stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Stofferne er alle syntetisk fremstillede og er siden 1950'erne blevet anvendt i en lang række produkter, hvor det især har haft en overfladebehandlende eller isolerende effekt.

Det gælder eksempelvis i tekstiler, maling, isolering af ledninger, køkkenredskaber, voksprodukter og – som det ofte er blevet omtalt – i brandslukningsskum.

Hvorfor er PFAS farligt?

PFAS-stofferne er ikke akut farlige ved øjeblikket for indtagelsen. Men pĂĄ længere sigt er der risiko for skadevirkninger, efterhĂĄnden som stofferne hober sig op i kroppen.

PFAS-stoffer kan være hormonforstyrrende og kan være skadelige for immunforsvaret, kan ifølge forskere øge risikoen for visse former for kræft, formindske reproduktionen og medføre ufrivillig abort hos kvinder.

PFAS kan desuden medføre forhøjet kolesterol i blodet samt reducere fødselsvægten for nyfødte.

Særligt hos børn kan giftstofferne ifølge forskere resultere i smitsomme sygdomme, flere hospitalsindlæggelser med særligt lungebetændelse og større risiko for kroniske sygdomme som fedme og type 2-diabetes.

Desuden kan PFAS reducere vaccineresponsen hos børn.

Det vides ikke, hvilket niveau af PFAS i kroppen der udløser de skadelige effekter.

PFAS udskilles kun langsomt af kroppen – især via urin, men ogsĂĄ afføring, via brystmælk og i forbindelse med menstruation og fødsel.

Kroppen kan ikke nedbryde PFAS, og da udskillelsen tager lang tid, ophobes stofferne i kroppen over tid.

Halveringstiden for PFAS menes at være mellem to og otte år, afhængigt af hvilket stof der er tale om.

Hvordan optages PFAS i kroppen?

PFAS-giftstofferne kan optages i kroppen pĂĄ flere mĂĄder. Man kan indĂĄnde dem via støv fra PFAS-forurenet materiale, eller man kan optage dem gennem fødevarer og drikkevand, som stofferne er sivet ned i gennem tiden.

Det er for eksempel på grund af kød fra forurenet kvæg, at en række borgere i Korsør Kommune har fået målt et rekordhøjt niveau af PFAS i kroppen.

PFAS optages altså primært via næse eller mund, hvor det passerer ned gennem lunger eller tarmen, hvorfra det optages i blodet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det "begrænset", hvor meget PFAS man kan optage gennem huden.

Det er svært at fastslå, hvor længe giftstofferne bliver i kroppen.

Hvorfor skal gravide og ammende være særligt opmærksomme på PFAS?

Kvinder, som har været særligt udsat for PFAS, og som pĂĄtænker at blive gravide eller er gravide, skal ifølge flere eksperter være opmærksomme pĂĄ, at PFAS via kvinden overføres til fosteret.

Også ved amning overføres PFAS til barnet.

Hvilke produkter findes PFAS i, og hvor meget bruger vi?

Det har tidligere været tilladt at anvende PFOS i brandslukningsskum, men det blev forbudt i 2011.

I 2020 blev det desuden forbudt at producere papir- og papemballage, der kommer i kontakt med fødevarer med PFAS-stoffer i.

Men det er altså ikke forbudt fortsat at benytte visse af flourstofferne til andre produkter – for eksempel gryder og pander med slip let-belægning eller tekstiler – og af oplysninger fra Arbejdstilsynet fremgår det også, at der er sket en generel stigning i forbruget af PFAS i Danmark i årene 2011-2021.

I 2021 importerede virksomheder i Danmark i alt mere end fem tons PFAS-stoffer (fraregnet det ene stof PTFE, der af Arbejdstilsynet beskrives som "stabilt" og "uden faremærkning").

Kan jeg helt undgĂĄ at indtage PFAS i dagligdagen?

Det korte svar er, at det er meget svært. Selvom du ikke benytter produkter såsom teflon-pander eller en regnjakke imprægneret med PFAS, er det ifølge eksperter meget svært at undgå helt.

For mange varegrupper gælder det, at producenterne ikke er forpligtet til at oplyse, hvorvidt deres produkter indeholder PFAS.

Samtidig findes PFAS – i hvert fald i smĂĄ mængder – i meget af det vand og mad, vi indtager. Hvor meget eller hvor lidt er der ikke fuldt overblik over.

Det er ikke i sig selv farligt at indtage små mængder PFAS, men det er ophobningen over tid, som bekymrer forskerne.

Det mangler vi fortsat svar pĂĄ

Hvor er der forhøjede PFAS-værdier i drikkevandet?

Ifølge vandværkernes brancheforening, Danske Vandværker, mangler der et nationalt overblik over, hvor i landet der lige nu er for høje værdier af de giftige PFAS-stoffer i vores drikkevand.

Miljøstyrelsen skærpede i 2021 den accepterede grænseværdi for en lang række PFAS-stoffer til et langt lavere niveau end tidligere.

Dette krav er vandværkerne nu i gang med skulle efterleve og derved skabe et overblik, men ifølge Danske Vandværker vil dette overblik ikke være tilgængeligt før tidligst sidst i 2022.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til TV 2, at man i alt har rådgivet 8 kommuner i 17 forskellige sager siden 8. juni 2021, hvor Miljøstyrelsen skærpede reglerne for den tilladte grænseværdi af PFAS i drikkevand.

Ifølge Danske Vandværker er ovenstående tal dog ikke retvisende for, hvor mange steder drikkevandet er forurenet med PFAS.

Danske Regioner har desuden udpeget knap 15.000 steder i Danmark, som lige nu mistænkes for PFAS-forurening. Disse steder skal nu undersøges.

Hvor mange har forhøjede PFAS-værdier i kroppen?

Det vides ikke, hvor mange danskere der har forhøjede PFAS-værdier i kroppen.

PFAS kan mĂĄles i lave koncentrationer i blodet pĂĄ befolkningen overalt i verden.

I dag er de sundhedsskadelige stoffer sĂĄ udbredte i miljøet, at det vurderes, at alle danskere har dem, og at ethvert barn i Danmark fødes med dem.

Men de borgere, som igennem længere tid har indtaget PFAS-forurenede fødevarer eller drikkevarer, som i eksemplet fra Korsør, er særligt udsatte.

Desuden er nogle borgere særligt udsatte på grund af deres arbejde. Det gælder for eksempel brandfolk, som indtil 2011 har arbejdet med brandslukningsskum tilsat PFAS.

Hvad kan jeg gøre for at udskille PFAS i min krop?

Man kan ikke selv gøre noget for at øge udskillelsen, og aktuelt findes der ikke dokumenteret behandling, der kan øge udskillelsen af PFAS i kroppen.

Hvad er de langsigtede konsekvenser ved PFAS-ophobning?

Forskerne kan ikke præcist forudsige, hvilke konsekvenser PFAS-ophobningerne i miljøet og i vores kroppe har på længere sigt.

Men med den viden om negative effekter, der allerede eksisterer, er flere forskere bekymrede for, at flere bliver syge i fremtiden.

Samtidig er forskere og myndigheder bekymrede for konsekvenserne ved den sĂĄkaldte 'cocktaileffekt'. Foruden PFAS findes nemlig en lang række andre syntetiske stoffer i vores miljø, som ligeledes ophobes, men som vi heller ikke kender de fulde konsekvenser ved.

Et enkelt af stofferne er i sig selv mĂĄske ikke farligt, men forskerne frygter, at kombinationen af stofferne kan have en cocktaileffekt, som vi endnu ikke kender risikoen ved.

Se Miljøstyrelsens beskrivelse cocktail-effekten.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, professor Lisbeth E. Knudsen og professor Philippe Grandjean.