Forurening med PFAS

Danmark er langtfra det eneste land med bekymrende "evighedskemikalier"

Danmark er begyndt at få øjnene op for de skadelige stoffer i grundvandet, men vi er ikke alene. I juni kom USA med en opsigtsvækkende melding.

På engelsk bliver de kaldt forever chemicals – “evighedskemikalier” – fordi de er ekstremt svære at nedbryde.

De fluorholdige stoffer kan øge risikoen for forskellige typer kræft, ufrivillige aborter, leverskader, forhøjet kolesteroltal, svækket immunforsvar hos børn og tarmsygdomme for bare at nævne nogle.

PFAS hedder fællesbetegnelsen for stofferne, hvis negative indvirkninger Danmark nu er begyndt at få øjnene op for, og som er fundet i grundvandet.

Men ikke kun i Danmark vækker evighedskemikalierne bekymring.

Hvor går grænsen?

I Belgien, Italien, Holland, Tyskland, Sverige og Storbritannien er drikkevandet flere steder forurenet af PFAS-stoffer.

Danmark har i flere omgange skærpet kravene for, hvad der bør anses for acceptable grænseværdier af PFAS-forbindelserne.

Der hersker imidlertid uenighed om, hvor grænserne skal gå, og hvad der bør anses for acceptabelt – også blandt fagfolk.

26. juli kunne TV 2 fortælle, at en ekspertgruppe var lodret uenig i konklusionerne, som Sundhedsstyrelsen drog. Styrelsen skrev i en pjece, at der ikke er grund til bekymring, hvis man som kvinde er blevet udsat for PFAS og nu ammer sit barn.

Det er, til trods for at ekspertgruppen var nedsat af netop Sundhedsstyrelsen for at bistå med relevant forskning.

Stigende bevågenhed

De skadelige stoffer bliver brugt i blandt andet slukningsskum, stegepander, emballage, tekstiler, kosmetik og maling.

- De her stoffer har eksisteret i årtier, og det er først inden for de sidste 10-20 år, at vi er blevet opmærksomme på, at de er så farlige, som de er, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Indtil 2006 stod forskningen i PFAS næsten stille, viser en rapport fra 2020 fra et internationalt hold forskere. I 2014 begyndte den at tage fart.

Velstående lande fik dog hurtigere øjnene op for problemet. På en liste over ti lande med størst bevågenhed lå Danmark på en ottendeplads, mens USA lå i top.

I USA har PFAS-forurening i årevis været et kendt problem og er blevet sporet i flere end 1000 drikkevandssystemer i flere delstater.

USA: Kan det måles, er det skadeligt

Flere gange er de acceptable værdier for PFAS i drikkevand blevet sænket i USA, men i midten af juni gav miljø- og sundhedsmyndigheden Environmental Protection Agency (EPA) en ny opsigtsvækkende vurdering.

Den acceptable grænseværdi for stoffet PFOA (en forbindelse under paraplybetegnelsen PFAS) blev af myndigheden formindsket til mindre end 17.000 gange lavere, end hvad myndigheden tidligere mente var forsvarligt.

Med andre ord mener myndigheden nu, at en acceptabel værdi for PFAS-stoffer som PFOA og PFOS slet ikke findes. Kan det spores, udgør det en risiko.

Meldingen står i kontrast til danske myndigheders anbefalinger, men to partier vil kopiere USA.

Hvis man bor i et område med et for højt niveau af stoffet PFAS og samtidig har planer om at blive gravid eller er ammende, bør man få et tilbud om at blive testet for stoffet i blodet, mener Konservative og SF.

I flere amerikanske delstater er det muligt at få foretaget en blodprøve, der kan kaste lys over, om en person har PFAS i kroppen og i så fald hvor meget.

Problemet er, at det er rasende dyrt.

I delstaten Minnesota, som i slutningen af 2021 havde sporet PFAS i grundvandet ved omtrent 60 affaldsdeponeringer, koster en enkelt test mellem 500 og 800 dollars svarende til mellem 3600 og 5800 kroner.