Konstateret flere steder i Danmark: SĂĄ farligt er PFAS

Ifølge professor kan PFAS påvirke en lang række organer og organfuktioner.

De sĂĄkaldte PFAS-stoffer er blevet konstateret i grundvandet flere steder i Danmark.

På nuværende tidspunkt mistænkes 15.000 steder i Danmark at være forurenet med stoffet.

- De her stoffer har eksisteret i årtier, og det er først inden for de sidste 10-20 år, at vi er blevet opmærksomme på, at de er så farlige, som de er, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Kan pĂĄvirke organer

Ifølge professoren kan PFAS påvirke en lang række organer og organfunktioner.

- Det kan påvirke immunsystemet og stofskiftet, så man får tendens til at udvikle sukkersyge. Man kan blive overvægtig, og der kan være påvirkninger af skjoldbruskkirtlen, siger han.

Hvorfor er PFAS-stoffer farlige?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS. 

Man optager stofferne i kroppen ved at indĂĄnde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder. 

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner

Han fortæller desuden, at stoffet øger risikoen for, at børn bliver født med en alt for lav fødselsvægt. Og han tilføjer, at stoffet kan give øget hyppighed af forskellige kræftformer.

- Det er virkelig nogle giftige stoffer, lyder det fra Philippe Grandjean.

Selvom risikoen for helbredsmæssige problemer i forbindelse med PFAS stiger i takt med, at danskerne ophober flere og flere af de svært nedbrydelige stoffer, er professoren ikke så bekymret for voksne og store børn nu.

- Det, vi er bekymrede over, er, at en del af de her voksne bliver gravide, og så starter den næste generation med de her giftstoffer i kroppen. Det er det, vi vil forebygge, siger han til TV 2.

Hvem er særligt udsat for PFAS-påvirkning?

I dag er de sundhedsskadelige stoffer PFAS sĂĄ udbredte i miljøet, at det vurderes, at alle danskere har dem, og at ethvert barn i Danmark fødes med dem.

Der er dog forskel pĂĄ, hvor høj en koncentration der er tale om. 

Konkret er de borgere, der i forbindelse med miljøforurening har indtaget PFAS-foruenede fødevarer eller drikkevarer igennem længere tid, særligt udsatte. Aktuelt mistænkes 15.000 steder for forurening.

Derudover er der nogle borgere, som gennem deres erhverv er særligt eksponeret. Det gælder for eksempel brandfolk. Det skyldes, at der indtil 2011 var PFOS i brandskum. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og miljøprofessor Philippe Grandjean 

Risiko ved graviditet

Ifølge Philippe Grandjean og Lisbeth E. Knudsen, der er professor på afdelingen for miljø og sundhed på Københavns Universitet, kan man ikke trygt blive gravid eller amme, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning.

- Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvad helbredseffekterne er, og det kommer naturligvis an på, hvor stor mængde flourstoffer man har i blodet, når man bliver gravid og skal amme. Men der er risici, det ved vi, siger Lisbeth E. Knudsen.

Hun forklarer, at PFAS overføres direkte fra den gravide til fosteret, ligesom det udskilles i modermælken og ophober sig i barnets vitale organer. Stofferne er skadelige for alle mennesker, men fordi barnet vejer mindre end en voksen, vil dets optag være meget højt – og dermed langt mere skadeligt. Desuden er børn ekstra følsomme, fordi de er under udvikling.

PFAS hos børn kan resultere i flere smitsomme sygdomme, flere hospitalsindlæggelser – særligt med lungebetændelse – og større risiko for kroniske sygdomme såsom fedme og type 2-diabetes. Der mistænkes også, at stofferne øger risikoen for visse former for kræft.

Og der er ikke nogen mĂĄde, hvorpĂĄ man som kvinde kan undgĂĄ at give stofferne videre til sit barn, hvis man har dem i blodet.