Forurening med PFAS

Giftstoffer fundet flere steder i Danmark - partier vil teste udvalgte befolkningsgrupper

Sundhedsstyrelsen vil drøfte, om blodprøver skal være en del af anbefalingerne.

Indbyggere i områder med for høje grænseværdier af PFAS, som samtidig påtænker at blive gravide eller er ammende, bør få tilbuddet om at blive testet for PFAS i blodet.

Det mener to af Folketingets partier, SF og Det Konservative Folkeparti, efter at TV 2 har kunnet afdække flere eksperters massive kritik af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.

Det er for alvorligt til, at vi bare ser tiden an

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF

Ifølge sundhedsordfører hos de konservative Per Larsen er det kun rimeligt, at udvalgte grupper af samfundet får muligheden for at vide, "hvor de ligger på skalaen", når det kommer til de giftige stoffer.

- I de områder, hvor drikkevandet har haft voldsomt høje værdier, og man samtidig har spist grøntsager og kød, som også har høje værdier, er man jo ekstraordinært eksponeret. Der mener jeg helt sikkert, at man, inden man går i gang med en graviditet, eller hvis man er ammende, bør tilbydes en blodprøve, siger han til TV 2.

Bør se på nye grænseværdier

I de nuværende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen lyder det, at det er trygt og sikkert at amme sit barn, selvom man har været udsat for "høj eksponering" af PFAS. Der står videre, at der "ingen grund" er til at udsætte en graviditet på grund af eksponering for stofferne.

Men flere eksperter gik søndag i rette med de anbefalinger og kaldte dem endda for "lodret forkerte". Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø Pedersen har derfor indkaldt ekspertgruppen bag styrelsens anbefalinger til nye drøftelser på området.

Hvad er PFAS, og hvorfor er det farligt?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS. 

Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder. 

Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende.

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner

Spørger man de konservative, kan de kommende drøftelser være en god anledning til at genoverveje, om de nuværende grænseværdier for stofferne i grundvandet bør sænkes, ligesom man for nylig har gjort det i USA.

Her har de amerikanske myndigheder valgt at sætte grænseværdierne for PFAS ned til et markant lavere niveau end hidtil. Ifølge det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, er grænseværdien ændret på baggrund af "ny og opdateret forskning, der peger på de alvorlige og langsigtede helbredskonsekvenser ved PFAS".

Et tiltag, der ifølge Per Larsen også kunne give en større tryghed i Danmark:

- Jeg glæder mig til at se, om man kommer til enighed om nogle nye grænseværdier, så man fælles fra både eksperternes og Sundhedsstyrelsens side kan gå ud med en vejledning, der kan give befolkningen tryghed, siger han.

I Korsør Kommune fandt myndighederne i august sidste år PFAS-niveauer langt over den tilladte grænseværdi hos personer, som i årevis har spist kød fra kvæg, der har græsset på en forurenet eng ved siden af en brandskole, hvor det skadelige fluorstof PFOS tidligere blev brugt i slukningsskum.

Tidligere i år blev giftstofferne desuden fundet i vandboringer på Fanø.

Forsigtighedsprincip "ville klæde" Sundhedsstyrelsen

Eksperter har over for TV 2 peget på, at der på nuværende tidspunkt mangler en national handlingsplan, når det kommer til forurening med PFAS.

En del af den handlingsplan kunne – som de konservative efterspørger – bestå af screeninger af hele lokalområder ved hjælp af blodprøver.

En dyr og avanceret, men muligvis effektiv løsning, som de konservative ikke er alene om at ønske. Også i SF mener sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, at blodprøver i særligt udsatte områder af Danmark er en god idé.

- Det virker utroligt absurd, at man kan konstatere, at der måske er nogle alvorlige sundhedsrisici forbundet med PFAS for gravide og ammende, men at man fra Sundhedsstyrelsens side siger, at der ikke er nogen risiko, men vi ser lige tiden an i nogle år, siger hun.

Et forsigtighedsprincip, når det kommer til PFAS, ville med andre ord "klæde Sundhedsstyrelsen", siger Kirsten Normann Andersen.

Skal anbefalingerne så ændres allerede med det samme?

- Ja, det mener jeg, de skal. Hvis der overhovedet er en risiko for, at det her kan få betydning for gravide og ammende, bør man udvise et forsigtighedsprincip. Det er for alvorligt til, at vi bare siger, at vi ser tiden an, fordi vi ikke ved nok endnu, siger hun og fortsætter:

- Der er rigtig meget, vi ikke ved om kemi, så det giver rigtig god mening, at vi prøver at forebygge, så godt som vi kan.

Hvorvidt screeninger ved hjælp af blodprøver er en god idé at indføre i Sundhedsstyrelsens kommende anbefalinger, vil enhedschef Niels Sandø Pedersen ikke komme nærmere. Han lover dog, at initiativet nu vil blive drøftet med ekspertgruppen. Læs hele interviewet med enhedschefen her.