Samfund

Eksperter vil nedlægge "totalforbud" mod bildæk-gummi i kunstgræs

Det er en stor udfordring at finde alternativer til gummigranulatet, lyder det.

Det skal være helt slut med at bruge gummigranulat som fyldstof på kunstgræsfodboldbaner.

Det mener ekspertgruppen Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), der nu har anbefalet EU-Kommissionen at indføre et totalforbud mod at bruge materialet som fyld på kunstgræsbaner i hele Europa.

De små kugler, der består af ophuggede udtjente bildæk, får græsstråene på de populære baner til at stå op, gør banen blød og medvirker til, at den er behagelig at spille på.

Men gummigranulatet forurener både jord og vand omkring kunstgræsbanerne, og derfor skal brugen af kuglerne standses, lyder det nu.

Løsning gav nyt problem

Kunstgræsbaner er bredt anvendt til eksempelvis fodbold, rugby og tennisbaner, fordi de er lettere at vedligeholde og gør det muligt for hobbyspillere at spille under gode forhold.

Der findes ingen dugfriske tal for mængden af forurenende gummigranulat, der hvert år forsvinder ud i naturen, men i Danmark har man tidligere anslået, at det drejer sig om flere ton. Og det er skadeligt for miljøet.

Derfor stemmer eksperter i med ECHA.

- Vi ved, at de her gummigranulater indeholder en række tungmetaller, som vi helst ikke vil have ud i miljøet, samt en række miljøfremmede stoffer, som vi ved, er skadelige for de organismer, der lever i vandmiljøet, siger Steffen Foss Hansen, der har en doktorgrad i teknologi fra DTU Sustain, til TV 2.

Anvendelsen af de udtjente bildæk har været en attraktiv løsning og et eksempel på "ideel genanvendelse", men løsningen har vist sig at have "uheldige bivirkninger" for miljøet, påpeger han.

Mangel på gode alternativer

Hvis EU-Kommissionen erklærer sig enig i ekspertgruppens anbefaling, bliver de mere end 300 kunstgræsbaner i Danmark ulovlige, medmindre gummistykkerne bliver erstattet af et mindre skadeligt alternativt inden for seks år.

Det er dog ikke ligetil at finde gode alternativer, siger Jan Lyngemark, der er salgsdirektør for en af Europas største leverandører af kunstgræsbaner, Unisport Scandinavia.

- Vi har set på alternative løsninger med organiske materialer, men når vi kigger på kunstgræsbaner, så har de andre baner udfordringer rent spillemæssigt, forklarer han og nævner kork som eksempel:

- De baner, vi har anlagt med kork, har vi måttet skifte, fordi materialet er meget let og flyder rundt på banerne, og det gør det uhensigtsmæssigt.

Det her skal standes, og jo før, jo bedre

Margrete Auken, medlem af EU-parlamentet, SF

Det er Jan Lyngemarks håb, at man på sigt kan finde en løsning, der medfører, at man bruger så lidt plastik som muligt. Salgsdirektøren slår dog fast, at det er også er et spørgsmål om økonomi.

Den betragtning er DTU-lektor Steffen Foss Hansen enig i.

- Det afgørende er prisen, for de alternative materialer vil koste en million kroner mere. Banerne med alternative materialer har også kortere levetid, så det er endnu et parameter, der taler imod, siger han.

- Spillerne selv burde stå i spidsen, mener parlamentsmedlem

Det har Margrete Auken, der sidder i EU-parlamentet for SF, dog ikke meget tilovers for.

- Det (gummigranulatet, red.) er i alle henseender noget værre noget. Det er giftigt. Det gælder om, at spillerne ikke bider i græsset i den mest bogstavelige forstand. Der er stoffer i, der er stærkt kræftfremkaldende. Det udvikler mikroplast. Spillerne selv burde stå i spidsen for, at det her skal være forbudt, siger hun til TV 2.

Står det til Margrete Auken, kan det kun gå for langsomt at nedlægge et forbud mod at bruge gummigranulatet på kunstgræsfodboldbanerne.

- Det her skal standes, og jo før, jo bedre. Det kan godt være, det er lækkert at spille på, men det er slemt at falde på og bide i, og det er slemt for jorden og naturen, så jeg kan ikke begribe, at det ikke er sket for længe siden.