Samfund

Store problemer i sundhedsvæsenet – op mod halvdelen af stillingerne kan ikke besættes

- Vi ser desværre ind i en fremtid, hvor det bliver værre og værre, siger professor i sundhedsøkonomi.

Hospitalerne, plejehjemmene og sundhedsvæsenet generelt har særdeles svært ved at få ansat det sundhedspersonale, der er brug for.

Faktisk bliver op mod halvdelen af opslåede stillinger ikke besat, når det gælder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Det skriver Dagbladet Information på baggrund af en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der udkom i juni.

- Vi er nået dertil, hvor vi skal tage det her rigtigt, rigtigt alvorligt, siger Torben Hollmann, der er sektorformand for social- og sundhedsområdet i fagforbundet FOA, til TV 2.

Bliver værre i fremtiden

46 procent af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling i perioden september 2021 til og med februar 2022 har været forgæves. Det svarer til 4930 stillinger.

Zoomer vi ind på social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, gælder det henholdsvis 42 og 44 procent af stillingerne.

Samtidig er der heller ikke opmuntrende nyt at hente i onsdagens optagelsestal. Her er der nemlig særligt et fald på sygeplejerskeuddannelsen, hvor 18 procent færre blevet optaget sammenlignet med 2019.

Vi ser desværre ind i en fremtid, hvor det bliver værre og værre

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Spørger man Torben Hollmann, er der flere årsager til, at rekrutteringsproblemerne er så høje. Blandt andet små årgange af studerende, stort arbejdspres, skæve arbejdstider og lønninger, som mange er utilfredse med.

- Sundhedsvæsenet generelt har i en lang periode været udsat for besparelser, og vi har skullet løbe alt for hurtigt. Det gør selvfølgelig, at der er nogle, der ikke har lyst til det, siger han.

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, ser med bekymring på udviklingen i sundhedsvæsenet. Han vurderer, at de manglende rekrutteringer hos både sygeplejerskerne og social og sundhedsansatte har ”kæmpe betydning”.

- Og vi ser desværre ind i en fremtid, hvor det bliver værre og værre. Der bliver store mangler, og det vil gå ud over sygehusvæsenets kvalitet, siger han til TV 2.

Han forklarer, at den danske befolkning bliver ældre og ældre, og at efterspørgslen på sygehus- og sundhedsydelser derfor stiger.

Vi skal gentænke hele sundhedsvæsenet

Torben Hollmann, sektorformand i FOA

Derudover peger han ligesom Torben Hollmann på lønnen og arbejdsvilkårene som årsager til både rekrutteringsproblemerne og til det, som han kalder en "afvandring" fra fagene. Altså hvor sygeplejersker, SOSU-medarbejdere og andet plejepersonale simpelthen siger op eller går på deltid.

- Problemerne med arbejdsvilkårene bider sig selv lidt i halen. For jo flere der søger væk, jo mere arbejde er der til dem, der er tilbage. Både i forhold til vagtbelastningen og til selve arbejdet, hvor de ikke mener, de har tid nok til patienter, siger han.

Et quickfix er ikke nok

Netop den manglende tid er noget af det, der presser FOA's medlemmer i sundhedssektoren mest, fortæller Torben Hollmann. For det giver mange følelsen af, at de går hjem fra deres vagt uden at have gjort "arbejdet ordentligt".

- For eksempel hvis man forlader en patient, hvor man synes, man kunne have gjort det bedre. Eller man forlader et ældre menneske, der sidder og er ked af det, fordi man skal videre til den næste. Når man gør det længe nok, så synes man ikke, det er særligt rart at være der, siger sektorformanden.

Derfor er et quickfix med højere løn ikke nødvendigvis nok til at imødekomme rekrutteringsproblemrene, siger han. Nej, man skal kigge på en bredere palet, lyder det:

- Vi skal gentænke hele sundhedsvæsenet. Hvordan vi arbejder, hvordan vi møder, hvornår vi kan operere patienterne og så videre, siger han.

Og her er Jes Søgaard enig. Man kommer ikke uden om at kigge på lønnen, siger han, men det gælder om at "trække på alle løsningsmetoder".

Professoren foreslår blandt andet, at der bliver afsat flere ressourcer til sagsbehandlingen af sygeplejersker fra lande uden for EU, der gerne vil arbejde i Danmark. Derudover kan det ifølge Jes Søgaard være givtigt at give ældreplejen et eftersyn.

- Her er vi er nok nødt til på nogle punkter at lave nogle prioriteringer for, hvad det offentlige skal – og ikke skal – tilbyde, lyder det.

Tallene for antal optagede på SOSU-uddannelserne opgøres en smule anderledes og figurerer heller ikke i onsdagens optagelsestal for landets uddannelser. Men foreningen Danske SOSU-skoler oplyser til TV 2, at der fra 2021 til 2022 har været en lille stigning i antallet af de aftaler, som SOSU-eleverne indgår med arbejdsgiverne, altså kommunerne.