Coronavirus

SSI kaldte den ”et centralt redskab i epidemiovervågningen” – men så halverede de den

Beslutningen om at skære antallet af spildevandsprøver til under halvdelen giver god mening, mener ekspert.

Overvågningen af spildevand blev udråbt til at have "potentiale til at blive et centralt redskab i smitteovervågningen", og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldte det en af måderne, hvorpå vi kunne komme til at leve uden at mærke noget til coronavirussen.

Derfor har man det seneste år analyseret spildevandsprøver fra 230 forskellige steder i Danmark.

Men nu indsamler man kun spildevandsprøver fra 83 rensningsanlæg – der dækker 70 procent af befolkningen – fordi man har skåret rensningsanlæg fra i de tyndest befolkede områder i landet.

Det er regeringen, der har truffet beslutningen om at nedskalere, og ifølge Sundhedsministeriet er det baseret på en anbefaling fra Statens Serum Institut.

- SSIs vurdering er, at dette er tilstrækkeligt for at følge den nationale og regionale smitteudvikling, lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet til TV 2.

Men når halvdelen af rensningsanlæggene forsvinder fra overvågningen, mister man noget, mener Jesper Gams, der er direktør for Eurofins Miljø i Danmark, som tester det danske spildevand for udbrud af covid-19.

- Man kan ikke undgå, at noget af præcisionen ryger, siger han.

Til gengæld sparer man penge: Den forhenværende model for spildevandsovervågning, der fungerede fra sommeren 2021 til og med juni 2022, kostede cirka 8,4 millioner kroner per måned, oplyser Sundhedsministeriet. Den nuværende model for spildevandsovervågning, der har fungeret siden juli måned, koster cirka 2,4 millioner kroner per måned.

I foråret 2021 brugte den danske stat to milliarder kroner månedligt på kvik- og pcr-tests, viste et lækket notat, Berlingske kom i besiddelse af.

Svært at finde lokale hotspots

Per Halkjær Nielsen fra Aalborg Universitet forsker i mikroorganismer, og han er enig i regeringens beslutning om at skære i antallet af rensningsanlæg, man tager prøver fra. Det skyldes dog ikke pengene, men derimod at der er en meget lille gevinst at hente ved at overvåge alle rensningsanlæg.

- Den økonomiske besparelse er sekundær, siger han til TV 2.

Per Halkjær Nielsen var en af dem, der i begyndelsen af 2021 pressede på for at få igangsat overvågningen af spildevandsprøverne. Han var "meget forundret" over, at det tog myndighederne så lang tid at gå i gang med at analysere det danske spildevand og bruge det som et redskab i coronabekæmpelsen.

Men nu han har selv været med til at anbefale SSI, at man skar ned på antallet af rensningsanlæg.

- Jeg var med til at starte det hele op, og dengang troede vi, at vi lokalt kunne finde hotspots. Men det har vist sig svært. Så som alting er nu, får man ikke nok ud af besværet ved at have alle 230 steder med, siger Per Halkjær Nielsen.

Hvad er fordelene ved spildevandsovervågning?

Næsten alle danskere en del af spildevandsmålingerne, og nogle af de store rensningsanlæg i København dækker 500.000 mennesker.

Selv om de ikke er helt præcise, er spildevandsanalyserne ret følsomme - ifølge Jesper Gams bonner én syg ud af 5-10.000 ud i en spildevandstest.

Spildevandsovervågningen registrerer hurtigt, at vi er smittede, fordi vi udskiller virussen kort efter smitte.

Derudover er det markant billigere at teste spildevand fremfor at coronateste enkeltpersoner.

Byfest og idrætsarrangementer kan bonne ud

De mere end 100 rensningsanlæg, der er skåret fra i den nye overvågningsplan, ligger i tyndere befolkede områder i Danmark.

Ærø, Nykøbing Falster, Langeland, Djursland er nogle af de steder, der ikke længere får analyseret spildevandet. Og ifølge Per Halkjær Nielsen har det været mindre pålidelige data, der er kommet fra de egne af landet.

- De mindre steder kan resultaterne være mere tilfældige. Der kan være en fest eller noget i den lokale idrætsklub, der påvirker spildevandet. Så selvom man mister lidt ved at skære dem fra, er det ikke det store, for det var i forvejen svært at bruge, siger han.

Men kan man ikke risikere at overse en ny variant eller et udbrud, hvis man ikke har det fulde billede af spildevandet?

- Jo, man ser selvfølgelig mindre, men hvis der der en ny variant på vej ind på markedet, så vil vi opdage den, siger han.

Per Halkjær Nielsen peger på, at det har ændret situationen, at størstedelen af danskerne er blevet vaccineret mod virussen, så smitteudbruddene ikke i samme grad presser sundhedsvæsnet.

- Så det her er en naturlig tilpasning. Men man skal også kunne skrue op igen, siger han og anslår, at det vil tage to uger at få overvågningen tilbage på fuld tryk.

Stort set samtidig med, at man nedskalerede, steg smittetallene. Er det ikke et problem?

- Det er jo fuldstændig tilfældigt, så det er bare bad luck. Beslutningen blev taget en del før, hvor man ikke kunne vide, at smitten ville stige, siger han.

Hvad er svaghederne ved spildevandsovervågning?

En helt nøjagtig påvisning af vira fra spildevandsprøver kan være udfordrende. For større mængder spildevandsslam filtreres typisk for at fjerne affald først, og den teknik kan beskadige det genomiske materiale.

Spildevandet indeholder også en overflod af andre mikrober og vira, der kan forvirre resultaterne.

Kilde: Nature

Et våben mod fremtidens virusser

Spildevandet er stadig central i en velfungerende overvågning af epidemien, mener Per Halkjær Nielsen. Faktisk er det lige nu en af de bedste indikatorer på, hvordan smitten udvikler sig.

- Det er det store generelle overblik, og især nu, når så få bliver testet er det en måde at kende tilstanden og se, om smitten går op eller ned, siger han.

Hverken Jesper Gamst eller Per Halkjær Nielsen mener, at man kan erstatte persontest med spildevandsovervågningen. De to ting bør spille sammen, så der både er de store linjer i spildevandet, og pcr-testene, der kan give et mere præcist billede af smitteudviklingen.

Men Jesper Gams mener, at man generelt har været "mere skeptisk" over for at bruge spildevandstesten fremfor mange andre værktøjer, der har været anvendt under coronapandemien. Og den håber han vil forsvinde.

- Jeg tror, at vi er udfordret af, at dem, der arbejder med de her ting, er læger, der arbejder med kliniske prøver. Nu skal de se på noget lort for at sige det rent ud. Men jeg mener, at man skal turde lade spildevandet være det, vi navigerer efter, siger Jesper Gams.

Per Halkjær Nielsen fremhæver, at spildevandsanalysernes perspektiv rækker ud over coronavirussen. En del andre sygdomme kan nemlig overvåges på samme måde, for eksempel polio og salmonella. Og hans håb er, at fremtidige virusser kan blive opdaget og fulgt via spildevandet.

- Der er meget information i spildevandet, men det har ikke været systematisk brugt – før nu, siger han.

TV 2 ville gerne have talt med SSI om, hvilke overvejelser og erfaringer man har gjort sig, mens overvågningen stod på, og spurgt til, hvorfor man anbefalede den modererede model. Men Seruminstituttet oplyser, at man ikke kan tale om anbefalingerne.

TV 2 ville også gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvorfor man traf beslutningen om at skalere ned, om økonomien har vejet tungt, og hvad der skulle til, hvis man igen ville inddrage alle rensningsanlæg i overvågningen. Men sundhedsministeren er på ferie.