Samfund

Tallene er tydelige: De unge vil ikke læse uden for de store byer

De unges ønsker stemmer simpelthen ikke overens med de politiske ambitioner, lyder kritikken.

Der er sket et markant fald i antallet af velfærdsstuderende over hele landet. Det i sig selv er meget bekymrende, mener både eksperter og politikere.

Men kigger man nærmere på tallene, er der yderligere grund til at råbe vagt i gevær.

Der er nemlig markante regionale forskelle i optagelsestallene, fortæller Tobias Høygaard Lindeberg, underdirektør i Tænketanken DEA.

- Det understreger, hvor stor en udfordring det er at tiltrække unge uden for byerne, og det er bekymrende, siger han.

Sammenlignet med 2019 er antallet af optagne på de fire største velfærdsuddannelser faldet med 21 procent uden for de fire største byer, svarende til 1450 færre optagne, mens antallet af optagne er faldet med 7 procent inden for de fire største byer, svarende til 479 færre optagne.

Velfærdsuddannelserne dækker over sygeplejerske-, pædagog-, socialrådgiver- og læreruddannelsen. De fire største byer er København, Aarhus, Odense og Aalborg.

En tikkende bombe

Især pædagoguddannelsen springer i Tobias Høygaard Lindebergs øjne. Her er antal optagne faldet med 23 procent uden for de store byer, mens faldet "kun" er 4 procent i byerne.

Også Elisa Rimpler, formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), er bekymret over tallene.

- Det er en tikkende bombe. Vi ser mod bunden lige nu, og det er virkelig, virkelig bekymrende, siger hun til TV 2.

Elisa Rimpler understreger dog, at problemet ikke kun er uden for byerne men "over hele linjen".

Samlet er antal optagne på de fire store velfærdsuddannelser faldet med 14 procent sammenlignet med 2019.

Stemmer ikke overens

Det er ikke noget nyt, at unge søger mod de store byer, når de skal læse videre. Problematikken har tværtimod eksisteret i årevis, og politisk er det et mål at stoppe udviklingen.

I 2021 indgik regeringen, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne den såkaldte udflytningsaftale, der skal reducere antallet af studiepladser i de store byer og øge dem i de mindre byer.

Men ifølge både Tobias Høygaard Lindeberg og Elisa Rimpler understreger optagelsestallene, at de unges ønsker simpelthen ikke stemmer overens med de politiske ambitioner.

Hvad er udflytningsaftalen?

Regeringen, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne indgik i 2021 den såkaldte udflytningsaftale.

Planen skal implementeres frem mod 2030, og det overordnede mål er at flytte uddannelsespladser fra by til land. 

De nye uddannelsespladser vil især være på de fire store velfærdsuddannelser, det vil sige sygeplejersker, lærer, pædagoger og socialrådgivere. I alt oprettes der 1800 nye uddannelsespladser på velfærdsuddannelserne uden for de største byer. Ud af disse er 800 pladser, der skal udflyttes fra de fire største byer, mens der oprettes 1000 nye pladser.

Målet er, at 60 procent af uddannelsespladserne på de fire store velfærdsuddannelser på sigt skal ligge uden for de fire største byer.

- Den her udflytning betyder, at man suger ressourcer ud af de store byer, hvor der er flest unge, mens man rykker ressourcerne til de tyndbefolkede områder, hvor de unge simpelthen ikke findes, siger hun.

Tobias Høygaard Lindeberg har samme holdning. Han mener helt overordnet, at udfordringen for velfærdsuddannelserne er større nu, end før aftalen blev indgået.

- Det er et samlet ryk væk fra det, man forsøger at gøre politisk, siger han.

Nøglen til kvalitet

TV 2 forsøger at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) om de regionale forskelle og kritikken af udflytningsaftalen.

Onsdag gav han udtryk for, at det overordnede fald i antal velfærdsstuderende er "alarmerede".

- Det er dybt bekymrende, fordi de her fag er nøglerne til kvaliteten i vores velfærdssystem, sagde han til TV 2.

Jesper Petersen forklarer blandt andet faldet i ansøgere og optagne med, at nogle uddannelser anses som finere end andre.

- Der er en tendens i tiden, der tilsiger, at jo mere akademisk en uddannelse er, jo finere er den. Det ser vi også i år, hvor få, specifikke uddannelser i højere grad tiltrækker de unge.