Ny nummer 1 på listen over højeste gennemsnit: - Vi ser på det med blandede følelser
Det tyder på, at den regering, der gerne vil gøre op med karakterræs, selv har været med til at presse årets højeste adgangskvotient op, siger rektor.
Når man de seneste år har kastet et blik på listen over uddannelser med de højeste adgangskvotienter, har man ofte fundet uddannelser som psykologi, kommunikation, medicin og international business på listen.
Men i år har der sneget sig en helt anden uddannelse forbi de gamle favoritter og helt til tops.
Uddannelsen, der kræver årets højeste gennemsnit for at komme ind, bærer den mundrette titel AP Degree in Multimedia Design. Har man søgt ind på den uddannelse, skal man have et gennemsnit på hele 11,7 eller derover for at komme ind på uddannelsen, der har til huse på Erhvervsakademi Aarhus i Viby. Det er 2,9 højere end gennemsnittet i 2019.
Men hvad er det overhovedet for en uddannelse, og hvorfor har den pludselig Danmarks højeste gennemsnit?
Programmering og kreativitet
Uddannelsen er en toårig erhvervsakademiuddannelse, der underviser i "udvikling og implementering af digitale brugeroplevelser, digitalt design og programmering", som det står skrevet på uddannelsens hjemmeside.
- Det handler i høj grad om programmering, men også om at bruge sin kreativitet, fortæller studie- og karrierevejleder på Aarhus Erhvervsakademi Kurt Rasmussen.
Uddannelsen med Danmarks højeste snit er engelsksproget, og det er primært internationale studerende, der søger om optag. Det fortæller rektor på Erhvervsakademi Aarhus Anne Storm Rasmussen.
Selvom det at have en høj adgangskvotient ofte har medført høj prestige, er reaktionen på Aarhus Erhvervsakademi ikke udelukkende positiv.
- Vi er selvfølgelig glade for, at uddannelsen er så populær, men vi ser også på det med blandede følelser. Baggrunden for den store søgning er nemlig, at vi kun har lov til at optage ganske få studerende på de engelsksprogede uddannelser, siger rektor Anne Storm Rasmussen.
Skyldes politisk beslutning
Det skyldes en politisk beslutning om at reducere antallet af engelsksprogede uddannelser for at skære ned på antallet af internationale studerende i Danmark. En aftale, som regeringen indgik i juni 2021, og som er målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
For Erhvervsakademi Aarhus har det helt konkret betydet, at de har lukket alle andre engelsksprogede uddannelser ud over multimediedesignuddannelsen.
- Det er cirka 350 potentielle studerende, der ikke får mulighed for at komme ud at få et job i det erhvervsliv, der skriger på dem, siger Anne Storm Rasmussen.
I år ansøgte rekordmange om optag på den engelsksprogede Multimedia Design-uddannelse. Hele 347 håbefulde ansøgere håbede at snuppe en af de blot 37 pladser, som Erhvervsakademiet havde fået lov til at udbyde.
Dens danske pendant, uddannelsen Multimediedesigner, der også udbydes på institutionen, har langt fra et lige så højt snit som sin engelsksprogede søskende. I år endte den med en adgangskvotient på 5,3, hvilket er mere end dobbelt så lavt. Til gengæld optager den væsentligt flere studerende, så der er mindre rift om pladserne.
- Når vi kun har 37 pladser til 347 ansøgere, tager vi fra allerhøjeste hylde, når vi skal optage, og dermed får uddannelsen et højt gennemsnit. Men vi er kede af, at vi ikke kan optage flere dygtige internationale studerende, siger Anne Storm Rasmussen.
Her kan du se listen over de ti uddannelser, hvor det har krævet det højeste karaktersnit at komme ind:
- 11,7: Multimedia Design, Erhvervsakademiet i Aarhus
- 11,6: Designer, Designskolen i Kolding
- 11,5: International Business, Copenhagen Business School
- 11,4: Designer, Det Kongelige Akademi i København
- 11,2: Jordemoder, Københavns Professionshøjskole
- 11,1: International Business and Politics, Copenhagen Business School
- 11,0: Psykologi, Københavns Universitet
- 10,9: Professionsbachelor i kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København
- 10,9: Professionsbachelor i kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus
- 10,9: Arkitekt, Arkitektskolen i København
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet