Studerende kalder ministers pressemeddelelse "pinlig"

Jesper Petersen mener, at der er en tendens til, at ans√łgere ser p√• akademiske uddannelser som "finere" end for eksempel sygepleje- eller l√¶rerfaget.

Tallene for optagelserne p√• de videreg√•ende uddannelser er netop landet, og for langt de fleste uddannelser er tallene r√łde. Det g√¶lder is√¶r de s√•kaldte "velf√¶rdsfag" ‚Äď sygeplejerske-, socialr√•dgiver-, l√¶rer- og p√¶dagoguddannelsen ‚Äď hvor antallet af studerende i gennemsnit er 14 procent lavere end sidste √•r.

If√łlge uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) skyldes faldet en "tendens i tiden, der tilsiger, at jo mere akademisk en uddannelse er, jo finere er den".

Men sp√łrger man de sygeplejerskestuderende selv, er det slet ikke det, der er √•rsagen til det dalende optag.

- Jeg synes simpelthen, at det er meget pinligt med den pressemeddelelse, som Jesper Petersen har sendt ud, siger Charlotte G√łtstad S√łrensen, der er forperson i sygeplejestuderendes landssammenslutning, til TV 2.

Hun tror ikke, at unge foretrækker akademiske uddannelser, fordi de er "finere" end for eksempel sygeplejerskeuddannelsen.

- Det, synes jeg, slet ikke rammer de tanker, som unge g√łr sig. Selvf√łlgelig vil de gerne have en uddannelse med gode l√łn- og arbejdsvilk√•r og gode fremtidsmuligheder, hvor man kan blive ved med at udvikle sig. S√• jeg synes simpelthen ikke, at det her med akademisering er rammende for det, forts√¶tter hun.

Holder fast i, at tendensen findes

I stedet mener Charlotte G√łtstad S√łrensen, at de lavere ans√łgnings- og optagelsestal bunder i de vilk√•r, som venter p√• den anden side af sygeplejerskeuddannelsen. En virkelighed der if√łlge forpersonen ikke lokker flere ind i sygeplejefaget.

- Der skal efterh√•nden v√¶re nogen politikere, der tager ansvar for, at den her fantastiske uddannelse f√•r den prestige og de l√łn- og arbejdsforhold, som vil g√łre, at folk s√łger ind i faget og bliver der, siger hun.

Men den kritik mener Jesper Petersen rammer skævt.

- L√łn og arbejdsvilk√•r spiller selvf√łlgelig en rolle. Men det er ikke noget, som vi f√łrer uddannelsespolitik om. Det er noget, der foreg√•r mellem organisationer, arbejdsgivere og l√łnmodtagere, siger ministeren til TV 2.

Jesper Petersen kalder det "et vilk√•r", at forhandlinger om l√łn foreg√•r uden for det ministerium, han sidder i. Og han holder fast i, at unge uddannelsess√łgende ser forskelligt p√• akademiske og velf√¶rdsuddannelser, selvom Charlotte G√łtstad S√łrensen kalder det for en "fejlopfattelse" og "totalt virkelighedsfjernt".

- De pointer, hun har, h√łrer ogs√• med til billedet. Men jeg synes, at vi ser en tendens til, at man ser p√• uddannelser p√• en m√•de, hvor jo mere akademiske de er, jo finere er de. Det er jeg uenig i, det h√•ber jeg ogs√• st√•r klart, at det er vigtige fag, siger Jesper Petersen.

Den gode historie bliver glemt

Et andet sted, hvor man optager markant f√¶rre studerende i √•r end de seneste √•r, er p√• landets l√¶reruddannelser. Her er optaget faldet med 11 procent siden 2019, og det kalder Gordon √ėrskov Madsen, der er formand for Danmarks L√¶rerforening, for "et k√¶mpe problem".

- Det betyder, at kvaliteten af undervisningen, og det, vores b√łrn l√¶rer i fremtiden, bliver d√•rligere, siger han til TV 2.

Der er flere √•rsager til det faldende optag, mener Gordon √ėrskov Madsen, som blandt andet fremh√¶ver ringe arbejdsvilk√•r og opgaven med inklusion af b√łrn med diagnoser og problemer fra socialt belastede familier som nogle af dem.

- Det slider p√• eleverne, men sandelig ogs√• p√• l√¶rerne, og det g√łr, at man som l√¶rer kan opleve det som en for stor opgave, siger Gordon √ėrskov Madsen, der √łnsker sig en f√¶lles l√łsning og flere ressourcer til at l√łse inklusionen.

Men har I ikke ogs√• selv et ansvar for at g√łre uddannelsen attraktiv?

- Jo. Det er fedt at v√¶re l√¶rer, at se b√łrnene udvikle sig og at v√¶re med, n√•r de kn√¶kker koden og for eksempel l√¶rer at l√¶se. Og den historie skal vi have fortalt meget tydeligere.

Målet er dobbelt så mange lærerstuderende

L√¶reruddannelsen k√¶mper med et frafald p√• n√¶sten 40 procent, og at fire ud af ti, der gennemf√łrer uddannelsen, ikke arbejder i folkeskolen fem √•r senere.

If√łlge Gordon √ėrskov Madsen er m√•let, at over 4000 studerende "om ganske f√• √•r" starter p√• l√¶reruddannelsen. Det er cirka en fordobling af √•rets optag p√• 2277 personer. Han tror, at en del af n√łglen til det ligger i at forst√•, hvorfor folk ikke s√łger ind p√• l√¶reruddannelsen.

- Mit indtryk er, at mange har overvejelsen og t√¶nker, at det kunne v√¶re interessant at v√¶re l√¶rer, men i sidste ende s√łger de en akademisk uddannelse, siger Gordon √ėrskov Madsen.

Selvom opgaven med at vende den nedadg√•ende udvikling ikke bliver l√łst fra den ene dag til den anden, tror formanden p√•, at historien bliver anderledes, n√•r 2023's tal bliver offentliggjort.

- Der tror jeg, at vi har vendt udviklingen, så vi vil se en svagt stigende tendens, siger han.