Samfund

Studerende kalder ministers pressemeddelelse "pinlig"

Jesper Petersen mener, at der er en tendens til, at ansøgere ser på akademiske uddannelser som "finere" end for eksempel sygepleje- eller lærerfaget.

Tallene for optagelserne på de videregående uddannelser er netop landet, og for langt de fleste uddannelser er tallene røde. Det gælder især de såkaldte "velfærdsfag" – sygeplejerske-, socialrådgiver-, lærer- og pædagoguddannelsen – hvor antallet af studerende i gennemsnit er 14 procent lavere end sidste år.

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) skyldes faldet en "tendens i tiden, der tilsiger, at jo mere akademisk en uddannelse er, jo finere er den".

Men spørger man de sygeplejerskestuderende selv, er det slet ikke det, der er årsagen til det dalende optag.

- Jeg synes simpelthen, at det er meget pinligt med den pressemeddelelse, som Jesper Petersen har sendt ud, siger Charlotte Gøtstad Sørensen, der er forperson i sygeplejestuderendes landssammenslutning, til TV 2.

Hun tror ikke, at unge foretrækker akademiske uddannelser, fordi de er "finere" end for eksempel sygeplejerskeuddannelsen.

- Det, synes jeg, slet ikke rammer de tanker, som unge gør sig. Selvfølgelig vil de gerne have en uddannelse med gode løn- og arbejdsvilkår og gode fremtidsmuligheder, hvor man kan blive ved med at udvikle sig. Så jeg synes simpelthen ikke, at det her med akademisering er rammende for det, fortsætter hun.

Holder fast i, at tendensen findes

I stedet mener Charlotte Gøtstad Sørensen, at de lavere ansøgnings- og optagelsestal bunder i de vilkår, som venter på den anden side af sygeplejerskeuddannelsen. En virkelighed der ifølge forpersonen ikke lokker flere ind i sygeplejefaget.

- Der skal efterhånden være nogen politikere, der tager ansvar for, at den her fantastiske uddannelse får den prestige og de løn- og arbejdsforhold, som vil gøre, at folk søger ind i faget og bliver der, siger hun.

Men den kritik mener Jesper Petersen rammer skævt.

- Løn og arbejdsvilkår spiller selvfølgelig en rolle. Men det er ikke noget, som vi fører uddannelsespolitik om. Det er noget, der foregår mellem organisationer, arbejdsgivere og lønmodtagere, siger ministeren til TV 2.

Jesper Petersen kalder det "et vilkår", at forhandlinger om løn foregår uden for det ministerium, han sidder i. Og han holder fast i, at unge uddannelsessøgende ser forskelligt på akademiske og velfærdsuddannelser, selvom Charlotte Gøtstad Sørensen kalder det for en "fejlopfattelse" og "totalt virkelighedsfjernt".

- De pointer, hun har, hører også med til billedet. Men jeg synes, at vi ser en tendens til, at man ser på uddannelser på en måde, hvor jo mere akademiske de er, jo finere er de. Det er jeg uenig i, det håber jeg også står klart, at det er vigtige fag, siger Jesper Petersen.

Den gode historie bliver glemt

Et andet sted, hvor man optager markant færre studerende i år end de seneste år, er på landets læreruddannelser. Her er optaget faldet med 11 procent siden 2019, og det kalder Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, for "et kæmpe problem".

- Det betyder, at kvaliteten af undervisningen, og det, vores børn lærer i fremtiden, bliver dårligere, siger han til TV 2.

Der er flere årsager til det faldende optag, mener Gordon Ørskov Madsen, som blandt andet fremhæver ringe arbejdsvilkår og opgaven med inklusion af børn med diagnoser og problemer fra socialt belastede familier som nogle af dem.

- Det slider på eleverne, men sandelig også på lærerne, og det gør, at man som lærer kan opleve det som en for stor opgave, siger Gordon Ørskov Madsen, der ønsker sig en fælles løsning og flere ressourcer til at løse inklusionen.

Men har I ikke også selv et ansvar for at gøre uddannelsen attraktiv?

- Jo. Det er fedt at være lærer, at se børnene udvikle sig og at være med, når de knækker koden og for eksempel lærer at læse. Og den historie skal vi have fortalt meget tydeligere.

Målet er dobbelt så mange lærerstuderende

Læreruddannelsen kæmper med et frafald på næsten 40 procent, og at fire ud af ti, der gennemfører uddannelsen, ikke arbejder i folkeskolen fem år senere.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen er målet, at over 4000 studerende "om ganske få år" starter på læreruddannelsen. Det er cirka en fordobling af årets optag på 2277 personer. Han tror, at en del af nøglen til det ligger i at forstå, hvorfor folk ikke søger ind på læreruddannelsen.

- Mit indtryk er, at mange har overvejelsen og tænker, at det kunne være interessant at være lærer, men i sidste ende søger de en akademisk uddannelse, siger Gordon Ørskov Madsen.

Selvom opgaven med at vende den nedadgående udvikling ikke bliver løst fra den ene dag til den anden, tror formanden på, at historien bliver anderledes, når 2023's tal bliver offentliggjort.

- Der tror jeg, at vi har vendt udviklingen, så vi vil se en svagt stigende tendens, siger han.