Rusland invaderer Ukraine

- Nu eskalerer gaskrigen igen, siger analytiker

Gasprisen var allerede ”ekstremt høj”, men en ny melding fra Rusland gør det nu endnu dyrere at have et gasfyr.

På kort tid er gasprisen skudt i vejret, og det kan komme til at koste hundredtusindvis af danskere store summer.

I midten af juni var prisen på gas i Europa således næsten på niveau med det, man så før Ruslands invasion af Ukraine. Men de seneste dage har der været tale om et regulært prishop, der gør, at naturgassen nu nærmer sig det højeste prisniveau, der nogensinde har været.

- Det siger mig, at nu eskalerer den her gaskrig igen. Forskellen er, at markedet denne gang reagerer på, at der kommer mindre gas i rørene. De andre prisstigninger har været mere frygtbåret, siger Kristian Rune Poulsen, der er energianalytiker hos Green Power Denmark.

Gazprom skruer ned – igen

Det igangværende prishop er det tredje siden december. Ifølge Kristian Rune Poulsen kan man hver gang ganske præcist pege på årsagen til, at prisen er steget kraftigt på kort tid.

Første gang skyldes det, at Rusland truede med at starte en krig, fortæller energianalytikeren. Den næste prisspids kom i kølvandet på invasionen i februar, og den kraftige stigning, der er sket over de seneste dage, skyldes en udmelding fra Gazprom.

Mandag annoncerede det statskontrollerede selskab nemlig, at det ville skrue ned for mængden af naturgas, der løber fra Rusland til Tyskland gennem rørledningen Nord Stream 1.

Gasledningen er en hovedpulsåre i den europæiske energiforsyning, og gasleverancen var allerede reduceret til 40 procent af maksimumskapaciteten.

Men nu skruer Gazprom altså ned til 20 procent af maksimum, og særligt for Tyskland, der er meget afhængige af gas til både at opvarme hjem og i produktionen, kan det være starten på et større problem.

Gazprom siger selv, at de skruer ned, fordi en turbine skal vedligeholdes. Men det har EU afvist skulle være årsagen.

Tidligere på måneden blev Nord Stream-ledningen lukket midlertidigt for at blive vedligeholdt.

Selvom det var planlagt, spekulerede mange i, hvorvidt russerne ville genåbne gasledningen, der går fra Vyborg i det vestlige Rusland, gennem Østersøen til Lubmin ved Greifswald i det nordøstlige Tyskland.

Hvad koster det danskerne?

Da gasprisen tog lignende prishop i december og februar, var prisspidsen kun kortvarig og faldt tilbage igen kort tid efter.

Denne gang er der dog sket en reel ændring – der bliver sendt langt mindre gas til Tyskland og Europa, end man egentlig kunne – og derfor er det svært at spå om, hvordan prisen vil udvikle sig denne gang, mener Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark.

- Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, for vi har ikke stået i den her situation før, siger energianalytikeren og fortsætter:

- Vi skal også huske på, at det tidligere prisniveau (inden den nuværende pristop, red.) sidste efterår blev betragtet som ekstremt høje. Vi havde aldrig set så høje gaspriser før, og så kommer de her spidser altså oveni, siger Kristian Rune Poulsen til TV 2.

I et scenarie, hvor Danmark ikke modtager gas fra Tyskland, vil de danske gaslagre kunne forsyne alle danske og svenske gaskunder i cirka fem måneder

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en redegørelse 1. juli 2022

Simon Vestergaard Pedersen, der er produkt- og markedsudviklingschef i energivirksomheden OK, fortæller, at prisstigningerne ”stort set bliver sendt én til én videre til kunderne”.

Så når OK betaler én krone mere for at købe gassen på det internationale marked, vil kundernes regning altså stige med samme beløb.

Omtrent 400.000 danske hjem menes at have gasfyr, og for mange vil det kunne mærkes, at Gazprom nu har skruet ned for mængden, og at prisen er steget. Det mener Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea.

Hun anslår, at man tidligere kunne forvente en ekstraregning på cirka 20.000 kroner om året, hvis man opvarmer sit hjem med naturgas. Med den nye prisstigning kan det beløb vokse gevaldigt, siger hun:

- Som gaskunde har man nok allerede bemærket, at prisen er steget helt vildt. Men når Rusland skruer yderligere ned for forsyningen, kan ekstraregningen godt blive dobbelt så stor eller endda endnu mere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.

Nok gas til fem måneder

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet laver løbende opdateringer om, hvordan forsyningssituationen er i Danmark. I den seneste redegørelse fra 1. juli kan man læse, at de danske gaslagre er cirka 80 procent fyldte.

Gaslagrene er placeret i henholdsvis den vestsjællandske by Stenlille og ved Lille Torup mellem Randers og Viborg. I disse lagre er der nok gas til, at Danmark kan holdes i gang i månedsvis, selv hvis Rusland vælger at stoppe gastransporten til Tyskland helt.

- I et scenarie, hvor Danmark ikke modtager gas via import fra Tyskland, vil den samlede mængde gas i de danske gaslagre kunne forsyne alle danske og svenske gaskunder i cirka fem måneder, skrev ministeriet i sin seneste redegørelse.

Det præcise antal dage, gassen på lager vil kunne holde til, afhænger af forbruget, som blandt andet påvirkes af temperaturen og prisen.

Desuden vil man kunne strække gaslagerene endnu længere, hvis man afbryder forsyningen til nogle af de virksomheder, der bruger allermest gas i deres produktion.