En tredje part komplicerer forhandlingerne mellem SAS og piloterne
Overenskomstforhandlingerne med piloterne er i og for sig bare en brik i hele det puslespil, der går ud på at redde SAS, siger ekspert.
Fredag blev endnu en dag, hvor SAS og piloterne gik hver til sit uden at have fået en aftale på plads om en ny overenskomst.
Under fredagens forhandlinger ventede piloterne i otte en halv time på forhandlingslederen hos SAS, Marianne Hernæs.
Det har fået piloterne til at føle, at SAS "spilder deres tid".
TV 2 har talt med Marianne Hernæs, som fortalte, at dagen blev brugt på at sikre, at "det, vi rent faktisk aftaler, giver de besparelser, som ligger til grund i SAS Forward", som flyselskabets redningsplan kaldes.
- Hvis vi skal gå med på en aftale, må vi vide, at vores investorer kan acceptere den. Hvis ikke de kan acceptere den, har vi ikke lov, sagde Marianne Hernæs.
Ledelsen i SAS kan dermed ikke alene godkende de forslag, som piloterne spiller ud med. Og det komplicerer forhandlingerne, fortæller aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen.
- Man er nødt til at skulle tilbage til investorerne, der i sidste ende kommer med de penge, der skal redde SAS, for at sikre at de også bakker op om aftalen, siger han.
En brik i det samlede puslespil
I øjeblikket arbejder SAS på at indsamle en større pengesum, da selskabet har en samlet gæld på 5,4 milliarder kroner og er konkurstruet.
Derfor er det også afgørende for selskabet, at en mulig aftale med piloterne sikrer en økonomi, som investorer har lyst til at skyde penge i.
Og det bærer forhandlingerne tydeligt præg af, fortæller Jacob Pedersen.
- Overenskomstforhandlingerne med piloterne er i og for sig bare en brik i hele det puslespil, der går ud på at redde SAS. Det er en vigtig brik i det samlede puslespil, men det er altså stadigvæk kun én brik, siger han.
I starten af juli søgte SAS om konkursbeskyttelse i USA. En såkaldt Chapter 11-proces, der skal give selskabet mulighed for at rekonstruere sig, uden at en konkurs når at vælte virksomheden inden.
Ved udgangen af juni havde SAS omkring syv milliarder svenske kroner i kassen, men ifølge Jacob Pedersen kræver den konkursbeskyttelsesproces, som SAS er trådt ind i, at kassen bliver fyldt endnu mere op.
- De syv milliarder er efter alt at dømme ikke nok til at trække SAS igennem de næste 12 måneder. Derfor skal man have omkring syv milliarder mere hos nogle investorer, siger han.
Han tilføjer, at investorerne, som skal yde lånene til SAS, selvfølgelig holder øje med, om de kan forvente at få deres penge tilbage i fremtiden.
For at de vil gå med til at låne SAS de nødvendige penge, er det derfor en forudsætning, at flyselskabets redningsplan, SAS Forward, bliver udmøntet som planlagt.
- Derfor stiller investorerne i øjeblikket formentlig nogle krav om, at SAS skal komme igennem med de besparelser, som SAS Forward lægger op til. Og hvis det ikke lykkes, bliver det måske svært for SAS at hente finansiering, og så afsporer man reelt redningsprocessen, siger han.
Flymekanikerne har suspenderet strejken
For knap to uger siden gik omkring 900 piloter hos SAS i strejke, efter at forhandlinger om en ny overenskomst brød sammen i Stockholm.
Piloterne er utilfredse med, at flyselskabet ansætter nye piloter på billigere overenskomster i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect.
De kræver i stedet, at SAS genansætter de tidligere piloter, som blev opsagt under coronapandemien.
Ledelsen hos SAS vil dog ikke opfylde det krav, da det ifølge selskabet kan give medarbejderne for stor indflydelse på, hvem der kan blive ansat.
Ud over piloterne gik 200 flymekanikere i sympatistrejke. De har dog siden suspenderet den og vendte tilbage på arbejdspladsen torsdag.
SAS og piloterne mødes igen til forhandlinger klokken 10 lørdag.