Coronavirus

Ny undervariant truer, men der skal meget mere til, før danskerne ændrer adfærd, siger ekspert

Størstedelen af danskerne er klar til at reagere, hvis en ny variant presser hospitalsvæsenet, mener ekspert.

Torsdag kunne Statens Serum Institut bekræfte, at første tilfælde af BA.2.75, en undervariant til Omikron, er fundet i Danmark.

Men på trods af at subvarianten har spredt sig med forholdsvis stor hastighed i andre lande og er på WHO’s liste over varianter, der overvåges, er nyheden med stor sandsynlighed ikke noget, der giver anledning til bekymring hos danskerne.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, der frem til marts 2022 indsamlede data om danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

- Danskernes adfærd er forholdsvis forudsigelig, og vi har fået en relativt god forståelse for dynamikken i befolkningens adfærd, forklarer han til TV 2.

Han peger derfor på to faktorer, der kan få afgørende betydning for, om danskerne vil tage en ny coronatrussel alvorligt: presset på hospitalsvæsenet og kommunikationen fra sundhedsmyndighederne.

Retter ind for samfundets skyld

Da den sidste rapport fra Hope udkom i april, var der en lav grad af frygt og bekymring for coronavirus blandt befolkningen.

Jo mere alvorligt det er, jo mere villig er man til at følge myndighedernes retningslinjer

Michael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet

Alligevel var næsten 60 procent parate til at lukke samfundet ned igen, hvis der opstod en ny variant, som truede hospitalsvæsenet.

Og Michael Bang Petersen tror ikke, at meget har ændret sig siden dengang.

- Folk siger sådan set, at de er klar til at reagere, hvis hospitalsvæsenet bliver presset. Det er det, der er altafgørende, siger han

Som eksempel nævner han, at danskerne tilbage i december 2021 var ganske villige til at lukke samfundet ned, men at det ændrede sig, da det efterfølgende gik op for dem, at hospitalssystemet ikke var lagt ned som frygtet.

Han fortæller yderligere, at for langt de fleste danskere har coronakrisen indtil nu været af samfundsmæssig karakter. Det vil sige, at man ikke retter ind efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger for sin egen skyld, men for samfundets skyld.

- Det skaber en langt større fleksibilitet. Vi tager mundbindene på, så snart det bliver et krav, men vi smider dem også med det samme, når det ikke længere er et krav, forklarer han.

Men spørgsmålet er dog, hvor langt danskerne er villige til at strække sig, hvis der venter endnu et efterår og en vinter med en ny coronabølge og høje smittetal.

Danskerne har godt af coronapauser

Ifølge Michael Bang Petersen afhænger danskernes villighed af situationens karakter.

- Jo mere alvorligt det er, jo mere villig er man til at følge myndighedernes retningslinjer, siger han og tilføjer:

- Lad os sige, at vi får en variant, som fuldstændig undviger den opbyggede immunitet i befolkningen og giver et kraftigt pres på hospitalsvæsenet. Så er folk villige til at gå ret langt.

Mens coronavirus var på sit højeste, blev der ofte henvist til, at danskerne var blevet coronatrætte – også kaldet pandemisk udmattelse på fagsprog.

I flere lande så man eksempelvis, at befolkningen var så træt af virussen, at de begyndte at slække på restriktionerne. Michael Bang fortæller, at man blandt andet i Tyskland vurderede, at man var nødt til at holde kæden stram, for hvis først man slap befolkningen, var de uden for rækkevidde.

Men sådan har det ikke forholdt sig i Danmark. Tværtimod viser Michael Bang Petersen og resten af Hope-projektets forskning, at danskerne har haft godt af pauserne, fortæller han.

Så du tror ikke, at der givetvis vil være en større modvillighed efter flere måneder, hvor danskerne ikke har skullet tænke på smittetal og restriktioner?

- Det er ikke min vurdering. Min vurdering er, at det er godt med de her pauser, for det gør os klar til at reagere igen. Det er dog også lettere i en situation som den danske, hvor der er en meget høj tilslutning til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Forebyggelse frem for restriktioner

I slutningen af juni stillede statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm igen op til coronapressemøde.

Med den viden, vi har nu, og den store vaccinetilslutning ser vi ikke et efterår og vinter med store restriktioner og nedlukninger

Mette Frederiksen (S), statsminister

Her lød det enstemmigt fra dem alle, at man hellere vil forebygge end indføre restriktioner.

- Med den viden, vi har nu, og den store vaccinetilslutning, som har været gældende, ser vi ikke et efterår og vinter med store restriktioner og nedlukninger, lød det blandt andet fra statsministeren.

Den udmelding tolkede Michael Bang Petersen som sundhedsmyndighedernes og politikernes forsøg på at kommunikere, at der fortsat er en lille chance for, at restriktioner igen kan komme på tale, hvis situationen bliver alvorlig nok.

Men han tror ikke nødvendigvis, at alle danskere har tolket det sådan, og det kan få betydning for, hvordan den del af befolkningen reagerer, vurderer han.

- Hvis man som borger har hørt, at man aldrig ved, hvad der kan ske, så tærer det ikke nødvendigvis på tilliden. Men hvis man som borger har hørt, at der ikke kommer til at ske noget, så er der stor chance for, at man vil reagere negativt, siger han.

Forholder sig i ro

Selv kommer Michael Bang Petersen kun til at genoptage Hope-projektet, hvis flere af restriktionerne vender tilbage.

Men hvilke og hvor mange restriktioner der skal til, før han og hans kollegaer igen vil begynde at følge danskernes coronaadfærd, vil han ikke sige.

Indtil nu forholder han sig dog i ro. Det samme gør flere andre eksperter, hvad angår undervarianten BA.2.75.

For eksempel har virolog på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen tidligere udtalt til TV 2, at han ikke tror, at BA.2.75. kan true vaccinernes effektivitet mod alvorlig sygdom.

Hos Statens Serum Institut lader man sig heller ikke bekymre for nu. Ifølge faglig direktør Søren Alexandersen er der ingen grund til at tro, at varianten skulle være med alvorlig end tidligere varianter af Omikron.