En uge efter Fields-skyderi lukker psykiatriske sengepladser i hele landet: - Der er noget rivende galt
Der er så stor personalemangel i Danmarks psykiatri, at sengepladser må lukkes helt ned landet over, for at medarbejdere kan holde sommerferie.
På video efter video stod han med riffelløbet presset mod tindingen. Den 22-årige danske mand, der siden er blevet anholdt for at rette riflen mod tilfældige mennesker i Fields.
Videoerne blev delt dagene før masseskyderiet, og den formodede gerningsmand er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Han er desuden ”kendt af psykiatrien i forvejen”, siger Københavns Politi.
Siden de sparsomme informationer om mandens mulige psykiske tilstand kom frem, har fokus rettet sig mod psykiatrien, og flere har rejst kritik af, at man i dag ikke er i stand til at hjælpe mennesker, der har behov for det.
Nye tal viser nu, at der fra næste uge bliver lukket flere sengepladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. Personalemanglen i hovedstadens psykiatri alene gør, at der fra mandag 11. juli og 4 uger frem vil blive lukket 64 sengepladser i de psykiatriske afdelinger, oplyser Region Hovedstaden. Det svarer til 5 procent af den samlede kapacitet i regionen.
Det skyldes, at der ikke er nok ansatte til at dække ind under ferie. Regionen kan ikke specifikt sige, hvilke senge der lukker. Men et internt dokument fra juni, som TV 2 er i besiddelse af, viser, at man på det tidspunkt planlagde at nedlægge 21 intensive sengepladser i de samme 4 uger blot på Psykiatrisk Center København.
- Med for stor mangel på personale er det både meget dyrt og vanskeligt at drive sengene på en forsvarlig måde, da kontinuiteten i bemandingen vil være alt for dårlig, oplyser Region Hovedstadens Psykiatri i et skriftligt svar til TV 2.
Derudover vil 34 sengepladser i både uge 27 og uge 32 være lukket i Region Hovedstaden, men størstedelen af dem er ikke i brug lige nu, fordi der ikke er nok personale til at bemande dem.
Kan være kritisk med færre sengepladser
Konsekvensen af endnu flere nedlagte sengepladser bliver, at det ikke er muligt at garantere behandling til mennesker med behov for det, siger retspsykiater Gitte Ahle, der er tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
- Folk holder ikke op med at være psykisk syge, bare fordi der ikke er sengepladser til dem. Med det antal sengepladser, der er lukket ned i forvejen, er det meget kritisk. Det betyder, at der må afvises flere personer i vores modtagelser, og vi må udskrive meget ustabile mennesker, før de er stabiliseret.
Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Peter Westermann (SF), mener, at løsningen med at lukke sengepladser over sommeren er den bedste mulighed for at holde psykiatrien kørende med de nuværende ressourcer.
- Personale er den absolut største mangelvare i psykiatrien. Alternativet til at lukke senge er at hente vikarer ind. Det er ekstra dyrt, og pengene går fra et samlet psykiatribudget, så har vi færre penge til at ansætte nye.
Samtidig er det i regionsmedlemmets øjne ikke optimalt at lukke sengepladser ned, da han ville ønske, at han havde personale nok året rundt til at holde alle senge åbne. Men det er ifølge ham ikke nødvendigvis sengepladserne, der er den største udfordring netop nu.
- Psykiatrien er udfordret generelt. Alt er en udfordring – det kan sengepladser også være generelt. Men skal vi fokusere på de største udfordringer, er det måske ikke sengene i juli måned, siger Peter Westermann.
Vil det sige, at der ikke er nogle problemer i at lukke de her senge, når psykiatrien i forvejen er meget presset?
- Vi har bestemt ikke for mange senge i psykiatrien. Men lige nu er det samlede antal senge 1226, og dermed er det fem procent, vi lukker. Vi har en belægning på 79 procent, og derfor er 21 procent stadig ledige. Om det så skyldes, at folk udskrives for tidligt, er en diskussion, man kan tage blandt psykiatriens fagfolk.
I de øvrige regioner lukkes også sengepladser, fordi de ikke har nok ansatte i psykiatrien. I Region Syddanmark er 25 sengepladser ikke til rådighed på grund af personalemangel, og flere af dem har været utilgængelige siden 2020.
Hos Region Nordjylland har de seks sengepladser, der ikke kan bruges på grund af mangel på sygeplejersker og overlæger, mens der i Region Sjælland lukkes 15 sengepladser i tre uger grundet manglende personale til at dække for ferie.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger i et interview med TV 2, at det ikke er godt nok, at regionerne må lukke psykiatriske sengepladser over sommeren.
- Målet er, at vi skal have flere sengepladser og ikke færre. Psykisk sygdom kan ramme hele året rundt, og det gør det, siger han.
Ministeren vil derfor bede regionerne om en redegørelse for, hvorfor det er nødvendigt.
- Vi har aftalt med vores regioner, at vi skal have fysisk flere sengepladser i psykiatrien. Det er derfor, at vi er i gang med at bygge ekstra sengepladser, siger han og fortsætter:
- Problemet med mangel på sengepladser kan ses direkte ved, at folk udskrives for tidligt. Der er for mange genindlæggelser, fordi folk udskrives for tidligt, og inden for en måned indlægges man igen, fordi man ikke er rask. Derfor er det en hovedopgave at sikre flere sengepladser og mere personale, siger Heunicke.
Drab er symptom på en udsultet psykiatri
Skyderiet i Fields skete bare to uger efter, at en 64-årig læge blev stukket ned under et hjemmebesøg hos en 30-årig psykisk syg mand. Lægen døde sidenhen af sine kvæstelser.
Den formodede gerningsmand bag dette angreb er, ligesom den anholdte i søndags, blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.
Det er endnu ikke lagt fast, at den formodede gerningsmand fra Fields-skyderiet var psykisk syg, men generelt er disse hændelser et symptom på, at noget er ”rigtig galt” i den danske psykiatri, mener sektorformand for sosu-assistenterne i FOA, Torben Klitmøller Hollmann.
- Det er i virkeligheden en pine for borgerne. Vi lader dem gå rundt og have det så skidt, at det til sidst går galt, og det ville vi aldrig gøre, hvis det var en somatisk sygdom (legemlig sygdom, red.). De her hændelser er tydelige eksempler på, at noget er rivende galt i psykiatrien, siger Torben Klitmøller Hollmann.
I en undersøgelse fra 2019 lavet af FOA viste det sig, at hver anden sosu-assistent i psykiatrien oplever vold eller trusler om vold på sit arbejde – og sidenhen er det blevet meget værre, fortæller Torben Klitmøller Hollmann.
- Der er mere vold, og den er grovere end den, vi kendte før. Det kan vi også se på nogle af de uheldige episoder, hvor personale kommer meget slemt til skade. Vi må oftere bede politiet gribe ind, også på de lukkede afdelinger.
I en rapport fra Justitsministeriet fremgår det, at 24 procent af alle drab mellem 2012 og 2017 blev begået af mennesker med psykisk sygdom. Desuden ved man fra forskning, at mennesker med ubehandlet psykoselidelser, der også har misbrug og tidligere har begået personfarlig kriminalitet, er i høj risiko for at begå personfarlig kriminalitet igen, forklarer retspsykiater Gitte Ahle.
- Patienterne har formentlig brug for at være indlagt endnu længere for at blive tilset. I virkeligheden burde de have længere tid på afdelingen, hvis der er underbemanding, men det er svært for regionerne at få det til at gå op. Det er et kæmpe problem, at kapaciteten er blevet så ringe over årene, siger hun.
De lukkede sengepladser rammer derfor en allerede hårdt presset psykiatri, mener sektorformand Torben Klitmøller Hollmann, fordi ”hvis der ikke var behov for de pladser, var de jo lukket for lang tid siden”.
- Jo længere tid, du går med en psykisk diagnose, jo værre bliver det. Ofte stopper de (patienterne, red.) også med medicinen, og så får vi et menneske, der har det virkelig, virkelig dårligt. Det øger risikoen for, at noget går galt både i samfundet og i psykiatrien, siger han og tilføjer:
- Der er sket for mange voldelige hændelser nu til, at det kan være tilfældigheder. Det skyldes, at vi er presset økonomisk, og at vi ikke har medarbejdere nok.
Der mangler stadig en tiårsplan
Regeringen har i årevis lovet at levere en tiårsplan for at rette op på problemerne i psykiatrien, men har endnu til gode at levere.
Gitte Ahle er en af dem, der længe har råbt op for at få regeringen til at handle. Hun lavede i 2019 en undersøgelse sammen med Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik, hvor man gennemgik sager fra 2016 om kriminalitet begået af mennesker med psykisk sygdom.
De konkluderede, at 11 ud af 13 tilfælde af drab eller drabsforsøg kunne være undgået, hvis den syge havde fået rette behandling.
I FOA mener man også, at flere tilfælde over en lang årrække burde være undgået.
- Selvom det er svært at sige, om det kunne være undgået, så tænker jeg over det hver gang. Det værste ved det er, at man får et blik af psykisk syge som farlige mennesker. Men de er ikke farlige. Det er politikerne, der gør dem farlige, fordi de ikke kan få behandling. Det er politikernes ansvar, siger Torben Klitmøller Hollmann.
Onsdag kunne TV 2 fortælle, at et flertal rundt om regeringen vil have skubbet forhandlingerne om tiårsplanen frem fra september til august, hvor Folketingets sommerferie slutter. Sundhedsministeren har efterfølgende åbnet for, at forhandlingerne om en psykiatriplan kan ske hurtigere.
- Hvis det kan forbedre chancerne for at lande en bred aftale, og hvis det kan lade sig gøre, så lad os gøre det, siger Magnus Heunicke.