79.737 har søgt videregående uddannelse i år – laveste antal i ti år
Særligt velfærdsuddannelserne har oplevet et markant fald i antal ansøgere, viser opgørelsen over kvote 1-ansøgninger.
13.000 færre unge har søgt ind på en videregående uddannelse end sidste år.
Det viser årets opgørelse over kvote 1-ansøgninger til landets videregående uddannelser, som Uddannelses- og forskningsministeriet netop har offentliggjort.
Antallet af ansøgere til videregående uddannelser var i 2021 93.388 personer, mens det i år er nede på 79.737.
- Jeg kan godt forstå, at man spærrer øjnene op, når man ser årets ansøgningstal. Det gjorde jeg også selv. Det er markant lavere end de seneste år. Men det er der heldigvis flere gode forklaringer på, når man dykker ned i tallene, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i en pressemeddelelse.
Ifølge ministeriet skal faldet ses i lyset af, at uddannelserne havde rekordstort optag under coronapandemien, hvor der var begrænset mulighed for unge for at holde sabbatår og rejse. Tallet er dog også 10 procent lavere end i 2019 før coronapandemien.
Programleder for videregående uddannelser ved tænketanken DEA Mads Fjord Jørgensen kalder faldet "markant".
- Det er ret iøjnefaldende, også når man sammenligner med årene før corona. Og det er jo selvfølgelig noget, man skal være opmærksom på, da det er afgørende for, hvor mange der kommer ud på den anden side som kvalificeret arbejdskraft, siger Mads Fjord Jørgensen til TV 2, der dog understreger, at vi også har at gøre med mindre ungdomsårgange end tidligere.
De præcise tal for antal ansøgere fordelt på de enkelte uddannelser og uddannelsesinstitutioner kommer senere, når optaget er gennemført, men enkelte uddannelsesinstitutioner har offentliggjort tal for deres uddannelser.
Fald i velfærdsuddannelser
Det er særligt de store velfærdsuddannelser på landets professionshøjskoler, der har oplevet en nedgang, viser ansøgertallene.
Tal fra Danske Professionshøjskoler viser, at sygeplejerske- og pædagoguddannelserne er faldet med henholdsvis 28 og 19 procent i forhold til sidste år.
Ansøgninger til socialrådgiveruddannelsen er faldet med 17 procent, mens ansøgninger til læreruddannelsen er faldet med 12 procent. Det giver et samlet fald på 19 procent til de fire største velfærdsuddannelser.
Ifølge Mads Fjord Jørgensen har faldet på de fire uddannelser været pågående siden 2016.
- Det er svært at svare på, hvorfor vi pludseligt ser et særligt stort fald i år. En del af forklaringen kan ligge i, at alle disse fag har været debatteret meget i medierne i en årrække, hvor fokus har været på pressede arbejdsvilkår. Det er nok ikke med til at tiltrække studerende, siger han.
Første år med udflyttede uddannelser
I år var det for første gang muligt at søge ind på syv nye uddannelser, der er åbnet udenfor landets fire største studiebyer.
De blev åbnet som led i regeringens plan om at udflytte studiepladser fra de fire store studiebyer København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Aftalen indeholdt en række nye uddannelsestilbud, hvoraf syv altså er klar til at optage studerende i år. Det gælder bioanalytikeruddannelsen i Hjørring, maskinmesteruddannelser i Sønderborg og Thisted, ergoterapeutuddannelsen i Haderslev, datamatikeruddannelsen i Tønder, jordemoderuddannelsen i Slagelse og radiografuddannelsen i Næstved.
Flere af de nyoprettede uddannelser har klaret det godt, når det kommer til antal ansøgere.
Bioanalytikeruddannelsen i Hjørring har modtaget 244 ansøgere til 60 pladser, jordemoderuddannelsen i Slagelse har modtaget 155 ansøgere til 36 pladser.
Mads Fjord Jørgensen mener, at de tal tyder på, at det er lykkes at vælge de rigtige uddannelser at lægge udenfor de fire store studiebyer.
- Det er jo positivt og tyder på, at man er lykkes med at skabe interesse for nogle af de her populære fag udenfor de store byer, siger han.
Det er dog ikke alle udflyttede studiepladser, der er åbne endnu, da flere skal etableres over en årrække frem mod 2030. Ved offentliggørelsen af aftalen var der planlagt 22 nye uddannelsessteder udenfor de fire største byer plus en række udvidelser af uddannelser udenfor byerne.
Som led i aftalen blev det derudover fastslået, at der frem mod 2030 skal optages lidt over 6 procent færre studerende på de videregående uddannelser i de fire største byer.