Hun er én af et stigende antal, der udsættes for drugging i nattelivet
En tidligere klubfotograf fortæller, at drugging er et udbredt fænomen i det københavnske natteliv.
De seneste år er der sket en stigning i antallet af personer, der mistænker at have været udsat for drugging.
Det viser nye tal fra både Giftlinjen og Københavns Politi.
Giftlinjen, en landsdækkende telefonrådgivning, hvor man kan få råd og hjælp i tilfælde af forgiftning, oplyser, at de har fået flere henvendelser fra folk, der, mistænker, at de har fået puttet noget i sin drink.
I 2015 fik Giftlinjen 95 opkald, hvor en person mistænkte at være blevet drugged. I 2021 var tallet 314.
- Det er en rigtig bekymrende udvikling. Derfor er vi også ved at undersøge mulighederne for at lave noget forebyggende arbejde, siger Dorte Fris Palmqvist, overlæge ved Giftlinjen.
Giftlinjen kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om, hvad indsatsen kommer til at bestå i.
En af dem, der har henvendt sig til Giftlinjen, er 22-årige Nataia Ifill Touborg.
Hun er en de kvinder, der i de seneste uger har fortalt om overgreb og krænkelser i det københavnske klubmiljø.
Følelse af at have haft samleje
Nataia Ifill Touborg fortæller, at hun som 17-årig i 2016 var til en fest med flere prominente skikkelser fra det københavnske klubmiljø.
Pludselig fik hun det meget varmt, hvorefter resten af natten blev sort.
Dagen efter vågende Nataia Ifill Touborg op i en fremmed lejlighed.
I underlivet havde hun en følelse af at have haft samleje, men uden at kunne huske noget fra aftenen forinden.
- Det er virkelig en ubehagelig og traumatiserende oplevelse at have blackout og kunne mærke, at nogen har pillet ved dig, fortæller Nataia Ifill Touborg.
Den dengang 17-årige kvinde tog hjem og fortalte sin mor om oplevelsen, og de to ringede sammen til Giftlinjen. TV 2 ECHO har talt med moren, der bekræfter Nataia Ifill Touborgs udlægning.
Nataia Ifill Touborg og moren valgte ikke at anmelde episoden til politiet. Det skyldes delvist, at de tidligere havde haft en dårlig oplevelse med en politianmeldelse, men også usikkerhed om både episoden og de reaktioner, der kunne komme.
- Det er svært at anmelde noget, når man ikke ved, hvad der er sket. Jeg turde ikke, og jeg var bange for at blive hatet på. Det var andre tider, fortæller Nataia Ifill Tobourg, der efter episoden begyndte at trække sig fra klubmiljøet.
Flere anmeldelser om drugrape
Ud over Nataia Ifill Touborg fortæller 19 andre kvinder i forbindelse med dokumentarserien 'Misbrugt i nattelivet', at de mistænker at have fået puttet stoffer i deres drink. Flere kvinder fortæller, at de efterfølgende er blevet udsat for seksuelle overgreb eller voldtægt.
Fænomenet kaldes drugrape, og tendensen har været stigende i det københavnske natteliv de seneste år. Det oplyser Københavns Politi.
- Vi har de seneste år modtaget flere anmeldelser om drugrape, og det er sager, som vi er meget opmærksomme på og som ofte finder sted i nattelivet, skriver vicepolitiinspektør Jesper Beuschel, som er leder af afdelingen for borgernær kriminalitet i et skriftligt svar til TV 2.
En aktindsigt, som TV 2 ECHO har fået, viser, at Københavns Politi i 2016 modtog fem anmeldelser om drugrape, mens de i 2021 modtog 28 anmeldelser. Det svarer til knap en seksdobling.
Men det hukommelsestab, der ofte opstår ved drugging, kan resultere i, at ofre for drugrape ikke anmelder episoderne til politiet.
Blackout blokerer anmeldelse
Center for Seksuelle Overgreb (CSO) oplyser, at knap hver femte offer, der henvendte sig i 2021, mistænkte, at de var blevet udsat for drugging inden overgrebet.
Mange, der har været udsat for drugrape, oplever at have helt eller delvist blackout i tidsrum, der kan strække sig helt op til 12 timer. Det skriver Center for Seksuelle Overgreb i en rapport.
- Det er svært at anmelde noget, hvis man ikke kan huske det. Og samtidig er tiden så vigtig i den slags sager, fordi stofferne hurtigt forsvinder ud af kroppen, siger Sara Hagström, psykolog hos CSO.
CSO oplever, at de, der henvender sig, har et behov for at vide, om de er blevet drugged eller ej. Men de stoffer, der tit bruges i nattelivet, kan oftest ikke spores i blodet særligt længe, fordi de har en kort halveringstid.
Samtidig kan centeret ikke lave analyser for at se, om der er spor af narkotika uden en politianmeldelse, da det er Retsmedicinsk Institut, der analyserer prøverne på baggrund af en bestilling fra politiet.
Og Københavns Politi peger på, at tid er en vigtig faktor.
- Det er vigtigt, at man ringer til os med det samme, hvis man mistænker, at man har været udsat for drugging, for hvis man venter nogle dage, kan det ikke nødvendigvis bevises, skriver vicepolitiinspektør Jesper Beuschel.
Men mange anmelder ikke episoderne – dette på trods af, at drugging ifølge flere kilder er et udbredt fænomen i det københavnske natteliv.
"Foregik rimeligt åbenlyst"
28-årige Elisabeth Eibye arbejdede fra 2012 til cirka 2019 som fotograf på en del forskellige natklubber i København. Der har hun været vidne til både frivilligt indtag af stoffer samt drugging, fortæller hun.
- Det var desværre en ret normal ting. Der var super mange stoffer på de her klubber, og det foregik rimeligt åbenlyst, forklarer Elisabeth Eibye, der også mistænker, at hun selv er blevet drugged.
Hun fortæller, at det typisk var stoffet mdma, der blev blandet i flasker på bordene.
- Man begyndte at vide, hvilke mennesker der blandede mdma, og hvem der ikke gjorde, fortæller Elisabeth Eibye, der efter år på klubberne fik et stort kendskab til miljøet.
Se dokumentarserien ’Misbrugt i nattelivet' på TV 2 PLAY, Youtube og Facebook.
Har du oplevet grænseoverskridende adfærd på københavnske natklubber? Så hører TV 2 ECHO gerne fra dig. Send en mail på tipecho@tv2.dk