Nye tider på Roskilde: - Jeg kan godt se, det kan opfattes lidt kælent
Siden sidste Roskilde Festival har de unge fået et større fokus på grænser og samtykke.
Da Cecilie Bang og hendes venner vågnede med lette tømmermænd onsdag morgen, var det til lyden af høj musik. Men teksten, der buldrede ud af soundboksene fra en camp i nærheden, var langtfra hyggelig.
- De spillede sådan noget voldtægtsmusik. Det var faktisk ikke særligt fedt, fortæller den ene veninde og kigger ud over campingpladsen.
Højskolevennerne havde tænkt, at det var underligt at sætte på, og at det skabte en "bøvet og machoagtig stemning", forklarer 24-årige Cecilie Bang.
- Det er ikke, fordi vi bliver stødt og vrede over en sang, men det skaber jo bare en stemning. Det er jo ikke sjovt; jeg synes ikke, at voldtægt er sjovt, siger hun.
Årets Roskilde Festival er den første, siden samtykkelovgivningen trådte i kraft 1. januar 2021. Og siden festivalpladsen sidst blev indtaget, har der været et øget fokus på samtykke – og især blandt unge – at kende sine grænser, og at det er i orden at sige fra.
På sociale medier har politiet opfordret til at sætte sig ind i samtykke, og festivalen vil give advarsler for krænkende adfærd. Men hvor meget har de nye tider egentlig sat sit præg på kulturen i campingområdet, hvor traditioner om at prøve sine grænser af i mange år har været en del af at være festivalgæst?
Klager over et "voldtægtstelt"
Blandt udtrådte øldåser og rester af pap fra madkartoner i græsset står teltene klos op ad hinanden. Mange af dem er der malet forskellige beskeder på, og på et blåt telt er budskabet enkelt: "Kom og knep", står der efterfulgt af et telefonnummer.
Det er første gang, at Cecilie Bang er på Roskilde Festival. I hendes lejr har de talt meget om at tjekke ind hos hinanden. Ikke på en måde, hvor de skal sidde i rundkreds, men de husker at spørge, om alle er okay.
- Selvfølgelig har jeg set nogle skrive noget dumt på teltene. Men jeg har også oplevet, at fremmede fyre har spurgt, om man egentlig er okay, og tilbudt at hente noget vand, fortæller hun.
Ved festivalen i 2019 skabte særligt ét telt røre. Med store bogstaver havde nogen skrevet "Voldtægtstelt" på et brunt telt i campingområdet. En række festivalgængere klagede dengang til Roskilde Festival over teltet, hvorefter skriften blev dækket til med gaffatape. Det udløste ingen advarsel, men det ville, ifølge Roskilde Festival, være anderledes i dag.
På nuværende tidspunkt er der indgivet i alt ti anmeldelser om sædelighedsforbrydelser og blufærdighedskrænkelser på festivalen. Seks af sagerne er sædelighedssager, som dækker over voldtægt eller forsøg på voldtægt.
Camp "Kig forbi, skat"
Et par telte længere væk er tre veninder ved at komme sig efter festen aftenen før. Den ene flyder ud på en luftmadras under pavillonen. Et optimistisk forsøg på at sove, mens tung rap buldrer ud af soundboksen i lejren ved siden af.
Fra deres pavillon hænger et stort skilt med teksten "Kig forbi, skat". De har også tegnet en penis med spraymaling på den hvide overdækning.
Tidligere på dagen havde en fremmed sagt, at skiltet fik deres lejr til at se lidt suspekt ud.
- Jeg havde overhovedet ikke tænkt over, at det kunne sende nogle associationer. Men nu kan jeg godt se, at "Kig forbi, skat" kan blive opfattet lidt kælent, siger Stine Stokholm, der er 25 år gammel.
Sad de en stor gruppe kvinder og råbte "kig forbi, skat" til samtlige, der gik forbi, ville hun synes, det var for meget. Egentlig lyttede de bare til sangen 'Kig forbi' af rapperen Johnson og tænkte, at det var sjovt at tilføje "skat", men de ville være kede af, hvis nogen følte sig stødt af det.
For netop grænser har allerede været samtaleemne i campen. Forleden spurgte Stine Stokholm ud af det blå, om nogen havde oplevet noget ubehageligt på festivalen indtil videre. De oplever dog alle, at det er blevet nemmere at tale om.
Veninden Freja Staunsbjerg husker, at hun var knap så bevidst om sine eller sine veninders grænser, da hun som helt ung var afsted. Denne gang har hun ikke set noget på festivalen, som hun tænkte var ubehageligt.
- Man kan sige fra på en anden måde, end man kunne for seks år siden. Jeg er også selv begyndt at tænke over, om jeg kunne have gået over nogens grænse. Jeg tror, mange er gået i tænkeboks, i forhold til om de har gjort noget ubehageligt, siger Freja Staunsbjerg.
På græsset spiller en gruppe ølbowling iført bikinitoppe og badeshorts. Et andet sted er nogle ved at klæde om til skue for alle.
Folk er mindre blufærdige på festivalpladsen, sproget bliver lidt mere afslappet, og der er en frisindet energi, hvor man kan se ud, præcis som man har lyst. Det er noget af det, som kvinderne godt kan lide ved at være der.
Men de tror også, at det for nogle få kan være med til at udviske nogle grænser for, hvordan man opfører sig.
- Der var da også en, der tog dig på røven, da vi var til den fest i går, udbryder Stine Stokholm pludselig henvendt til sin veninde.
Anna Staahltoft kan knap nok huske det, for det var ikke noget, hun blev decideret krænket over, fortæller hun.
Hun husker dog, da de var til en stor fest hos en stor gruppe fremmede, og en kom over til hende og sagde, at "hun var sådan en, der bare skulle vise, at hun havde store bryster". Det var 26 grader varmt, så Anna Staahltoft havde bikinitop på ligesom alle andre.
- Det var på en måde mere ubehageligt, for jeg kan normalt godt lide at være tildækket. Jeg tænkte: "Udstråler jeg det", fortæller 21-årige Anna Staahltoft.
I år har Roskilde Festival indført et advarselsarmbånd, som man skal bære, hvis man opfører sig upassende. Fortsætter det, risikerer man at blive smidt ud og få festivalarmbåndet klippet over. Det skal have præventiv effekt, og ifølge Roskilde Festival skal det bruges oftere i tilfælde af krænkende adfærd.
Ingen af de fire kvinder er dog stødt på personer, som har haft det såkaldte "advarselsarmbånd" på. De er heller ikke sikre på, at det er den rigtige vej til at skabe en tryggere festival.
- Jeg ville synes, det var enormt ubehageligt at sidde i en camp med en, der havde det på, hvor man ved, at de har gjort noget enormt grænseoverskridende, siger Stine Stokholm, mens veninderne nikker.
- Så er det måske bedre at sige "no mercy" og slå ned på, når nogen overtræder reglerne første gang.
Det er jo bare en sang
Længere nede ad campingpladsen er der godt gang i en fest, der er svær at overse. Et par stykker hopper og danser foran et stort klapsammenbord, hvor det flyder med flasker og dåseøl, og der kommer hele tiden nye mennesker ind under pavillonen.
Det var her, at "voldtægtssangen" blev sat på tidligere på morgenen. Alligevel virker ingen i campen til at have hæftet sig særligt meget ved morgenens seance. De unge virker blot overraskede over, at nogen overhovedet har bemærket deres musik, der strømmer ud fra to store soundbokse i hver sit hjørne af lejren. Så ringer det en klokke.
- Det var mig, der satte den på, tilkendegiver Gabriel Roff-Hansen.
Han forklarer, at det var sangen 'Klar til byen' med Ganløse Nærradio. En sang, hvor der nævnes en masse ting, som de "giver skud ud til". Teksten lyder blandt andet "skud ud til lort", "skud ud til Horsens", "skud ud til bowling", og sådan fortsætter den i alverdens variationer. Nummeret er 27 minutter langt, men voldtægten nævnes kun i ganske få minutter.
Gabriel Roff-Hansen fortæller, at sangen spilles overalt på Roskilde i øjeblikket. Han har svært ved at se, at musikken skulle være ubehagelig eller upassende. Det er jo bare en sang, og den er lavet som en joke, indvender han.
Det samme mener hans ven Rasmus Hansen på 20 år.
- Jeg lægger ikke noget i det, for de siger "skud ud" til en masse ting. Det ville være noget andet, hvis sangen kun handlede om voldtægt, siger han, der dog ville slukke for musikken, hvis nogen, der havde været udsat for voldtægt, bad ham om det.
I baggrunden spiller sangen 'Kinky fætter' med Suspekt, der er kendt for at være meget seksuelt eksplicitte i deres tekster. Heller ikke det, ser Rasmus Hansen noget problem i:
- Man kan ikke undgå, at der bliver spillet sådan noget musik her. Der er jo så meget musik, hvor de siger grove ting. Så skal man også stoppe med at høre Tessa eller Suspekt, som vi hører nu.
Vennerne i lejren kender hinanden fra deres barndomsby og holder nu sabbatår. De har mærket, at der er sket noget på området gennem deres ungdomsår. For selvom lejren er enig om, at der ikke er noget i vejen for at spille sangen, betyder det ikke, at samtykke og grænser ikke fylder hos dem, lyder det.
For et par dage siden kom en af vennerne tilbage til campen og fortalte åbent om, at en kvinde havde sagt fra, da de skulle til at have sex.
- Da det skulle til at blive til noget mere, havde han spurgt hende, om hun kunne tænke sig at have sex, men så sagde hun nej. Selvom alt i hans øjne havde peget i retning af, at det skulle de, fortæller Mads Schmidt.
På Roskilde Festival kan man hurtigt gejle en stemning op, hvor det handler om at gøre så meget som muligt, så vildt som muligt. For eksempel har nogle camps traditioner som "perfect week", der gælder om at have sex med en ny hver dag på festivalen.
Det har de ikke i Mads Schmidts camp, for de forsøger ikke at bidrage til et gruppepres. Derfor oplevede han heller ikke, at vennen tabte ansigt, da han delte sin historie. Tværtimod.
- Folk er stadig på festival, hygger sig og har en fest. Men det, der har ændret sig for mig, er, at man taler mere om det. Når man ligger en til en, så spørger jeg. Det tænkte jeg ikke over sidst, siger han.