Mink-sagen

Minksag kan få konsekvenser for topembedsmænd og risikerer at dræne centraladministrationen

Et af de store spørgsmål er, om kritiserede embedsmænd skal hjemsendes, mens deres sager undersøges nærmere.

Ti topembedsmænd kan drages til ansvar for deres rolle i minksagen, konkluderer Minkkommissionen i sin beretning, der blev offentliggjort torsdag.

Det er "ganske ekstraordinært", at så mange topembedsmænd i centraladministrationen står i den situation, lyder det fra Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet.

De ti embedsmænd, hvoraf den mest prominente er departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen, risikerer nu tjenstlige sanktioner.

- Jeg anser det for sikkert, at der skal laves en form for undersøgelse af topembedsmændene på baggrund af kritikken fra kommissionen, siger Frederik Waage til Ritzau.

Det vil ifølge professoren typisk være et forløb, der indebærer et tjenstligt forhør.

Arbejdsgivere afgør sager

Vurderes det, at embedsmændene har handlet uagtsomt, kan det føre til sanktioner, som kan spænde fra en disciplinær irettesættelse til en regulær afskedigelse.

Det er arbejdsgiverne – altså de pågældende ministerier – der skal afgøre sagerne.

I tilfældet Barbara Bertelsen har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen tidligere oplyst til TV 2, at det vil være statsminister Mette Frederiksen (S), der skal tage stilling til "eventuelle ansættelsesretlige sanktioner".

De ti embedsmænd, der ifølge Minkkommissionen kan drages til ansvar, er:

  • Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen
  • Afdelingschef i Statsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen
  • Rigspolitichef Thorkild Fogde
  • Politiinspektør Uffe Stormly
  • Departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth
  • Departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard
  • Kontorchef i Fødevareministeriet Paolo Drostby
  • Daværende veterinærchef i Fødevareministeriet Hanne Larsen
  • Afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup
  • Daværende leder i det Nationale Beredskabscenter under Rigspolitiet Birgitte Buch

Kan dræne centraladministrationen

I de forskellige sager vil embedsmændene blive partshørt undervejs, og deres fagforeninger vil blive inddraget.

Men det første og mest presserende, der skal tages stilling til, er, om embedsmændene skal hjemsendes, forklarer Frederik Waage.

Fakta om tjenesteforseelser

Flere af landets topembedsfolk risikerer en tjenestemandssag. Det er en undersøgelse af, om en tjenestemand er skyldig i tjenesteforseelse eller et strafbart forhold.

Hvis en tjenestemand bliver fundet skyldig i tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, kan det straffes med:

  • En disciplinær advarsel - som er den mildeste straf for en tjenesteforseelse
  • En irettesættelse
  • Bøde - der dog ikke må overstige mere end en halv månedsløn
  • Overførelse til andet arbejde, andet arbejdssted eller til anden stilling
  • Degradation og nedrykning af løntrin
  • I værste fald afskedigelse fra tjeneste

Kilde: Retsinformation.dk

Hvis de alle sammen bliver hjemsendt, vil det ende med at dræne en stor del af topledelsen i centraladministrationen, påpeger han.

- Det vil være meget forstyrrende for regeringsførelsen, hvis så mange topembedsmænd midlertidigt skal være ude af billedet, siger professoren.

Om de skal hjemsendes efter reglerne om tjenestemandsforseelser, beror ifølge Frederik Waage på en konkret vurdering.

- Det afhænger af, om man finder det betænkeligt, at de fortsætter deres arbejde, mens tjenestemandssagen står på, og om de fortsat vil kunne udføre deres arbejde med den fornødne tillid, siger han.

Usædvanligt klare konklusioner

De ti topembedsmænd får kritik af Minkkommissionen for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at belyse, at der manglede lovgrundlag for at aflive alle mink.

Om Barbara Bertelsen lyder det i kommissionens beretning, at hun "har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet".

Begrebsafklaring

Legalitetsprincippet: Et retsprincip, som siger, at beslutninger fra myndigheder, ift menneskers frihed og rettigheder, altid skal have hjemmel i lov. Sagt på en mere simpel måde, så skal det understøttes af loven. 

Sandhedspligten: En pligt, der indebærer, at de oplysninger, der meddeles til offentligheden, ikke må være urigtige eller ufyldestgørende. 

Professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen har fulgt sagen tæt og mener, at der tale om "usædvanligt klare konklusioner".

- Det er også konklusioner i den hårde ende af skalaen. Det er helt bemærkelsesværdigt, at de topembedsmænd, der bliver kritiseret, får en enslydende kritik fra kommissions side, siger han til TV 2.