Her er Danmarks længste ventelister til behandlinger
Flere steder i landet venter patienter i årevis på behandling. På Aarhus Universitetshospital venter hjertepatienter for eksempel 1,5 år på operation.
Se ventetiderne for tusindvis af behandlinger længere nede i artiklen.
Før coronapandemien var ventetiden for en operation for hjerterytmeforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital i Skejby fire uger.
Nu ligger ventetiden på 83 uger – altså på mere end halvandet år.
- Vi har det skidt med det. Rigtigt skidt, siger cheflæge Christian Gerdes fra hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Og der er ikke udsigt til, at den lange ventetid bliver nedbragt foreløbig.
- Patienterne er ikke glade. Selvfølgelig er de ikke det. Og det er jo dem, der er det vigtigste i det her, så vi er rigtigt kede af, at vi ikke kan leve op til de servicemål, vi har som afdeling. Men vi kan ikke trylle, siger cheflæge Christian Gerdes.
Årsagen til de lange ventetider er en kombination af personalemangel og aflyste operationer under coronapandemien samt sygeplejerskestrejken.
- Vi skubber en pukkel af patienter foran os. Det er egentlig det, der er problemet. Kommer der noget af akut karakter eller halvakut karakter, så skal patienterne nok blive behandlet. Så koster det bare, at man er nødt til at aflyse eller udsætte en anden patient, fortæller Christian Gerdes.
Mødte op det forkerte år
Sygeplejerske Lene Winther er en af de medarbejdere, der skal give patienterne den kedelige besked om de lange ventetider. Lige nu er det først i 2024, at patienter med en hjerterytmeforstyrrelser kan få en tid til operation.
- Der er mange, der ringer og spørger, om det kan være rigtigt, at der er så lange ventetider, og vi har også haft nogle, som er dukket op nede til vores informationsdag – men et helt år for tidligt, fordi de ikke har set, at der står 2023 eller 2024 på brevet, fortæller Lene Winther.
Christian Gerdes, der som cheflæge har ansvaret for hjerteafdelingen, tør da heller ikke gætte på, hvornår patienterne igen kan komme til inden for behandlingsgarantien på 30 dage.
- Det kan jeg ikke sige dig. Drømmescenariet er selvfølgelig, at vi er der om et år. Men jeg må indrømme, at sådan som udviklingen går, så tror jeg ikke på det, siger Christian Gerdes.
Ventetid på 250 uger
Overalt i Danmark er sygehusafdelinger mere eller mindre i samme situation som hjerteafdelingen i Skejby.
Det viser en oversigt over ventetiderne, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har udarbejdet for TV 2.
En lang række behandlinger har ventetider på mere end et år.
Topscoreren er Thy Kirurgisk Overafdeling, der hører under Aalborg Universitetshospital i Thisted. Her tilbyder man sterilisation af mænd med en ventetid på lige under fem år – 250 uger for at være præcis.
- En af årsagerne er, at Urologisk Afdeling er presset på kapaciteten og har været det over længere tid, fortæller Gert Sørensen, der er klinikchef for Kirurgi og Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital.
Patienterne, der gerne vil steriliseres, har på nuværende tidspunkt ikke ret til at blive henvist til et privathospital for en hurtigere behandling, men Region Nordjylland arbejder alligevel på at indgå en aftale med en privat leverandør, så patienterne kan komme hurtigere til.
Høje gennemsnit for ventetider
I mange tilfælde kan patienter ellers med fordel udnytte det frie sygehusvalg eller det udvidede frie sygehusvalg og finde sig et behandlingssted et andet sted i landet, hvor ventetiden er kortere.
Men det er ikke altid lige nemt.
Oversigten fra analysefirmaet Kaas & Mulvad viser nemlig, at en del behandlinger har ret høje ventetider de fleste steder. For eksempel er der i gennemsnit for alle behandlingssteder private som offentlige 69 ugers ventetid på sterilisation af mænd og 35 ugers ventetid til en skeleoperation for voksne.
Borgerne venter for længe
Hos Danske Regioner, der driver sygehusene i Danmark, erkender man problemet med de lange ventetider.
- Jeg synes, at ventetiderne er for lange. Vore borgere venter desværre længere, end de skal. Derfor gør vi alt for at få nedbragt ventetiderne, siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S).
Regeringen og Danske Regioner har et fælles mål om at nedbringe de lange ventetider i sundhedssektoren inden årets udgang.
Men sygehusene kæmper stadig med det såkaldte behandlingsefterslæb – en pukkel, de skubber foran sig, af operationer, der blev aflyst under coronanedlukninger og sygeplejerskestrejken.
Og det er ikke realistisk, at ventetiden til alle behandlinger kan normaliseres inden nytår, er meldingen.
- Det er rigtigt svært i en situation, hvor vi har personalemangel, og hvor vores medarbejdere i lang tid under corona har ydet en ekstra indsats, siger formand Anders Kühnau (S) fra Danske Regioner.
Blev alvorligt syg på venteliste
I Horsens sidder en af de patienter, der har måttet vente.
75-årige Henning Stougaard fik i foråret en tid til operation for sin hjerterytmeforstyrrelse. Den lå halvandet år ude i fremtiden – og mens han ventede, fik han det dårligt.
- Jeg blev indlagt med ambulance på Horsens Sygehus. Han tog et hjertekardiogram på mig og kunne se, at det var helt galt, fortæller Henning Stougaard.
Henning Stougaard blev fluks overført til Skejby og opereret i hjertet.
- Du blev syg, mens du var på venteliste. Hvad tænker du om det?
- Jeg har slet ingen ord for det. At vi må leve med så lange ventelister, siger Henning Stougaard vantro, da TV 2 besøger ham.
Mange andre danskere er i samme situation. De venter på en behandling – og de risikerer at få det dårligt, mens de venter.
- Jeg har virkeligt ondt af de mennesker, for der er nogle, der bare bider det i sig. De tænker: "Man har jo besluttet, hvornår jeg skal til, og det må jeg så vente på. Og så må jeg stå den lidelse igennem," siger Henning Stougaard.
"Det er uholdbart"
Hos interesseorganisationen Danske Patienter er tålmodigheden ved at være opbrugt.
- Vi er nået til et punkt, hvor det er uholdbart, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.
For ikke alene er ventetiderne til behandling meget lange, men ventetiderne er mange steder også overordentligt lange for de undersøgelser, der skal til for at udrede patienterne inden behandlingen.
Morten Freil peger på, at patienter eksempelvis venter for længe på at blive udredt for psykisk sygdom, demens og alvorlige øjensygdomme.
- Det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne, fordi alvorlig sygdom opdages for sent og udvikler sig. Og patienter på venteliste har smerter og nedsat livskvalitet og risikerer at miste førlighed på ventelisten, siger Morten Freil til TV 2.
Kender du eksempler på patienter, der har fået en tid til behandling, der ligger mere end halvandet år ude i fremtiden, så skriv til os på 1234@tv2.dk.