2,5 millioner danskere skal vaccineres igen, men hvad bliver vi egentlig vaccineret med?
Få svar på fire centrale spørgsmål om sommeren og efterårets vaccineudrulning her.
De første invitationer er allerede sendt afsted efter sidste uges pressemøde, hvor Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og Søren Brostrøm fremlagde en plan for, hvordan 2,5 millioner danskere, inden årsskiftet er omme, får tilbudt en revaccination med en coronavaccine.
Men det er stadig usikkert, præcis hvilken vaccine størstedelen af de 2,5 millioner mennesker skal have tilbudt.
Planlægningen er nemlig et kapløb med en virus, der hele tiden tilpasser sig, og en vaccine, hvis nye versioner stadig er ved at blive testet, siger Camilla Foged, der rådgiver i Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg.
- Vi har jo skullet lave planen, inden vi har haft dataene for de nyeste vacciner eller ved, præcis hvor vi står til efteråret. Men sådan er vilkårene, siger hun.
Her er fire centrale spørgsmål og svar om vaccineudrulningen.
1) Hvem får tilbudt vaccine hvornår?
En af de ting, der ligger fast, er målgrupperne i revaccinationsindsatsen. Allerede fra den sidste uge i juni bliver én gruppe danskere tilbudt en revaccination.
Det er de danskere, som Sundhedsstyrelen kategoriserer som "helt særligt sårbare", som blandt andet kan være personer med immunsvigt på grund af for eksempel kræft, mennesker med nedsat funktionsevne eller svært overvægtige.
Fællesnævneren er, at de er særligt udsatte for et hårdere sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. Hvem der er særligt udsat, vil i sidste ende blive afgjort af en læge, der foretager en konkret vurdering af den enkelte patients behov for vaccination med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Derudover er der to datoer, som de danske myndigheder har plottet ind i vaccinekalenderen:
15. september bliver plejehjemsbeboere og særligt sårbare ældre inviteret til fjerde stik, og fra 1. oktober får danskere over 50 år også en invitation til et boosterstik.
2) Med hvilken vaccine?
Ligesom stik nummer et, to og tre bliver det vacciner baseret på mRNA-teknologien, som vaccinationsprogrammets fjerde runde kommer til at benytte. Det er vacciner fra Pfizer og Moderna, og folk vil blive tilbudt samme vaccinetype, som de fik ved tidligere vaccinationer.
- Man har valgt at satse på mRNA-vaccinerne, blandt andet fordi teknologien er hurtig at tilpasse, siger Camilla Foged.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er Pfizer og Modernas vacciner også valgt til, fordi de flugter med vaccinestrategien.
- Vi ved, at begge vacciner er meget effektive i forhold til at forebygge mod alvorlig sygdom, indlæggelser og død, hvilket er hovedsigtet med efterårets vaccinationsindsats, lyder det fra styrelsen til TV 2.
Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at Danmark lige nu har cirka 3,7 millioner mRNA-vaccinedoser stående. Størstedelen er fra Pfizer.
Derfor bliver de særligt sårbares boostervaccine den samme vaccine, som langt de fleste danskere allerede er blevet vaccineret med, og som er baseret på den oprindelige variant af coronavirus.
- Der er kun godkendt de ”gamle” vacciner baseret på Wuhan-stammen indtil nu, og derfor er det dem, vi har på lager, lyder det fra SSI.
Men det er ikke sikkert, at det bliver den, som størstedelen af de 2,5 millioner danskere får tilbudt.
3) Hvorfor kan det blive med en opdateret vaccine?
Selvom de oprindelige vacciner er effektive mod alvorlig sygdom, indlæggelse og dødsfald, er de blevet ringere til at forhindre smitte, i takt med at andre varianter har overtaget.
Derfor er både Pfizer og Moderna i gang med kliniske tests af vacciner, der er tilpasset Omikron-varianten. Håbet er, at en variantversion af vaccinen vil være endnu mere effektiv og i højere grad kunne forhindre smitte, forklarer Camilla Foged.
- Jeg tror, at de nye vacciner er bedre, men spørgsmålet er hvor meget bedre – og der må vi simpelthen vente og se, siger hun.
4) Hvor lang tid tager det?
Resultaterne fra de kliniske tests forventes at lande i løbet af sommeren, men der er allerede en løbende vurdering af vaccinerne i gang i Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Når al dokumentationen er sendt ind, kan producenterne sende en officiel ansøgning, som en ekspertgruppe tager stilling til. Hvis de anbefaler vaccinen, skal EU blåstemple den.
Vaccineproducenterne skal dokumentere, at de nye variant-opdaterede vacciner er "mindst lige så gode eller bedre" til at sætte gang i dannelsen af beskyttende antistoffer som de vacciner, der allerede er på markedet, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen. Derudover skal der være dokumentation for, at de opdaterede vacciner lever op til samme kvalitetskrav som de vacciner, der allerede er rullet ud.
Sådan opdaterer man en coronavaccine
Lægemiddelstyrelsen bruger billedet af en perlekæde til at illustrere, hvordan en opdateret mRNA-vaccine bliver til:
Et protein består af 20 forskellige "perler", aminosyrer, hvoraf nogle ændrer sig, hvis varianten ændrer sig. Så hvis vaccinen skal tilpasses en ny variant, skal der ændres i "perlekæden", mRNA-koden.
- Når man variantopdaterer vaccinerne, ændrer man aminosyrerne i vaccinerne, så de ligner aminosyrerne i det spikeprotein, som findes på for eksempel Omikron-varianten, frem for at ligne dem, der var på Wuhan-variantens spikeprotein, lyder det fra styrelsen.
Ud over forandringen i mRNA-koden vil de opdaterede vacciner have samme sammensætning som de oprindelige vacciner. Og derfor skal de ikke godkendes helt forfra, så man kan nøjes med det, Lægemiddelstyrelsen kalder for en "opdateret godkendelse".
Hverken Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, SSI eller Pfizer kan sige, hvordan den præcise tidshorisont for en opdateret vaccine ser ud.
- Men hvis de variantopdaterede vacciner bliver godkendt og leveret, vil Sundhedsstyrelsen hurtigt vurdere data for fordele og ulemper, med henblik på om vi skal bruge dem i Danmark og til hvilke målgrupper, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
Lige nu er det Omikron-undervarianten BA.5, der er dominerende i Danmark, men det er ikke sikkert, at situationen er den samme til september. Oven i det er Moderna og Pfizers variantvacciner udviklet til BA.1-varianten, og blandt andet derfor understreger Sundhedsstyrelsen, at intet er hugget i granit.
- Efter sommerferien vil vi have større viden om både eventuelle nye varianter og vacciner, og Sundhedsstyrelsen vil derfor genbesøge og eventuelt justere anbefalingerne, lyder det.