Herlufsholm-bestyrelse slår tilbage mod kritik fra tidligere rektor
Herlufsholms bestyrelse er på "alle væsentlige punkter" uenig i kritikken fra tidligere rektor Flemming Zachariasen.
Herlufsholms bestyrelse går nu i rette med den kritik, som den tidligere rektor på kostskolen Flemming Zachariasen har rejst over for skolens tilsyn i kølvandet på TV 2-dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder'.
Flemming Zachariasen, der var rektor i perioden 2016-2019, beskyldte tidligere på måneden Herlufsholms bestyrelse for at vide i detaljer, hvad der foregik på skolen.
Han slog samtidig fast, at der var en tavsheds- og udstødelseskultur på Herlufsholm, og at beskrivelserne i TV 2-dokumentaren var "spot on". Det fremgik af et telefonnotat, som TV 2 fik aktindsigt i fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Bestyrelsesformand Torben von Lowzow og den nu fyrede rektor Mikkel Kjellberg havde ellers fortalt, at de ikke vidste noget om den voldskultur, der blev afdækket i dokumentaren.
TV 2 har nu fået aktindsigt i Herlufsholm-bestyrelsens svar til STUK på den markante kritik af forholdene på Herlufsholm og bestyrelsens rolle i dem.
Tidligere rektor må ikke udtale sig til pressen
I bestyrelsens brev til tilsynet står der, at man havde en forventning om, at Flemming Zachariasen "ville udgøre en kritisk røst i debatten om Herlufsholm".
TV 2 har spurgt den nuværende bestyrelsesformand for Herlufsholm, Torben von Lowzow, hvorfor der var den forventning i bestyrelsen. Men han ønsker ikke at kommentere konkret på, hvad det handler om.
- Bortset fra at han ikke er ansat på Herlufsholm længere, siger Torben von Lowzow.
Til tilsynet skriver bestyrelsen også, at man mistænker Flemming Zachariasen for at have materiale, "der vedrører Herlufsholms interne forhold og elever, herunder at han har overtrådt persondataretlige principper ved videregivelse af navne".
Men Torben von Lowzow afviser at svare på, om man mener, at den tidligere rektor har gjort noget ulovligt.
I forbindelse med tilsynssagen har bestyrelsesformanden fritaget Flemming Zachariasen for den fortrolighedsklausul, der ellers var i hans kontrakt, så han måtte tale med tilsynet. Men han må stadig ikke tale med pressen, og derfor har det hidtil ikke været muligt for TV2 at få et interview med den tidligere rektor.
Er det ikke at give ham mundkurv på, hvis man siger, at han ikke må deltage i samfundsdebatten i medierne?
- Flemming Zachariasen må gerne deltage i samfundsdebatten, men omkring forhold på Herlufsholm ønsker vi, at han forsat er dækket af den her fortrolighedsklausul. Det er vores andre tidligere rektorer også, siger Torben von Lowzow.
Er det, fordi der er noget, der er hemmeligt for pressen?
- Herlufsholm er jo en sammensat forretning. Det er jo ikke kun en skole. Det er en virksomhed med mange andre aktiviteter, og det er dét, klausulen omfatter, siger han.
Den tidligere rektor kan altså ikke udtale sig, men konstaterer i en sms til TV 2, "at det forhold, at jeg har afgivet et fagligt vidnesbyrd over for STUK, har afstedkommet en advokathenvendelse på skolens vegne til mig".
Men heller ikke det ønsker Torben von Lowzow at forklare.
- Der kan jeg kun sige, at vi har den dialog, vi skal have omkring de retlige forhold, vi nu har i forbindelse med fortrolighedsklausulen. Og derudover har jeg ingen kommentarer, siger von Lowzow.
Handler det her i virkeligheden om, at skolen gerne vil lukke munden på en kritiker?
- Nej, Flemming Zachariasen er velkommen til at tale med relevante myndigheder.
Uforstående over for udsagn
Et af de mest opsigtsvækkende udsagn fra den tidligere rektor var bekræftelsen af en tavsheds- og udstødelseskultur på Herlufsholm.
Han fortalte STUK, at det i det hele taget var "socialt selvmord for 1. og 2. g’ere at kritisere nogen i 3.g", og han mente derfor, at kulturen er beskrevet "spot on" i dokumentaren på TV 2.
Herlufsholm skriver i sit svar til tilsynet, at Flemming Zachariasen "fremkommer med oplysninger, der dokumenterbart er fordrejede eller i flere tilfælde forkerte".
Og den daværende bestyrelsesformand, Jens Moberg, oplyser i svaret til STUK, at han "er meget uforstående over for dette udsagn". Ifølge ham har Flemming Zachariasen aldrig "omtalt, at han havde observeret tavsheds- eller udstødelseskultur".
Bestyrelsen blev orienteret om "kalenderbank"
Flemming Zachariasen har også fortalt tilsynet om såkaldt "kalenderbank", hvor 1. g'ernes navne blev lagt i en hat, og når et navn blev trukket, blev den pågældende 1. g'er slået.
Den nuværende bestyrelsesformand, Torben von Lowzow, der også sad i bestyrelsen under Flemming Zachariasens periode som rektor, husker, at bestyrelsen blev orienteret.
- Det var et fænomen, vi pludselig hørte om i bestyrelsen. Bestyrelsen har efterfølgende fået at vide af Flemming Zachariasen, at det er blevet afsluttet og ikke foregår mere på Herlufsholm, siger han.
Overordnet, siger Torben von Lowzow, er bestyrelsen enig i de enkeltsager, som Flemming Zachariasen har beskrevet, men ikke i hans generaliserende bemærkninger.
Bortvisningssager har aldrig været en forhandling
Flemming Zachariasen kritiserede også bestyrelsen på Herlufsholm for, at han ikke kunne bortvise en elev, uden at det blev forhandlet med bestyrelsesformanden.
Til det svarer Herlufsholm-bestyrelsen ifølge aktindsigten: "At en bortvisningssag skal forbi bestyrelsesformanden, inden der kan træffes endelig afgørelse, er med til at sikre saglighed og proportionalitet".
Men ordlyden fra Flemming Zachariasens kontrakt, omkring at han "ikke uden forhandling med forstanderen måtte bortvise elever", blev ændret, da den seneste rektor, Mikkel Kjellberg, blev ansat.
- Det har aldrig, så vidt jeg ved, været en forhandling, og derfor ændrede jeg den uheldige formulering, siger Torben von Lowzow.