Sidste gang var det en skuffelse til 450 millioner kroner - nu er minister igen optimistisk for coronapillen
Danmark vil satse på tabletbehandling mod coronaindlæggelser. Det tidligere forsøg blev en milliondyr skuffelse.
Mens smitten som på trods af de varme sommermåneder stiger, benyttede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag lejligheden til at sætte ord på coronastrategien fremover.
Det byder blandt andet på muligheden for en ny behandlingsform: En coronapille, eller ret beset en "tablet", som Magnus Heunicke fortalte, at Danmark arbejder på at få indkøbt. Paxlovid hedder midlet, som er produceret af Pfizer og er taget i brug i USA og England.
- Efter sommerferien forventer vi at få en ny tabletbehandling med midlet Paxlovid, og formålet er at forebygge alvorlige forløb og også forebygge indlæggelser på sygehusene, sagde Magnus Heunicke på gårsdagens pressemøde.
Myndighederne følger dokumentationen for effekten tæt, slog ministeren fast, men på nuværende tidspunkt er der grund til forsigtig optimisme.
- Der har i forsøgene været en stærk klinisk effekt i behandlingen af covid-19, sagde han.
En milliondyr skuffelse
En “gamechanger” blev pillen kaldt ved præsentationen i efteråret 2021. Ordene kom ganske vist fra Albert Bourla, der er administrerende direktør i netop Pfizer.
Og sådanne udmeldinger har erfaringerne vist, at man skal være påpasselige med.
I slutningen af 2021 kom en lignende udtalelse. Dean Li, der er administrerende direktør i medicinalgiganten Merck, havde stjerner i øjnene, da han fortalte om hans firmas nye coronapille.
- Det overgår, hvad jeg troede, at præparatet var i stand til at opnå, sagde han.
Mercks pille hedder Lagevrio og viste lovende resultater for reduktion i hospitalsindlæggelser.
Gode nyheder, som blev købt af en række EU-lande, heriblandt Danmark, der købte piller for 450 millioner kroner.
Men pillen skulle vise sig at blive en skuffelse. Mens udsigterne til reduktion i hospitalsindlæggelser lød på 50 procent, viste efterfølgende erfaringer, at det nærmere lå omkring 30 procent. Og det er langt fra tilfredsstillende, mener Jens Lundgren.
- Købt for 450 millioner, og de ligger stadig på et eller andet lager, fordi de ikke virker særlig godt. De foreløbige resultater fra september sidste år var lovende. Men da man i november havde gjort alle resultater op, viste det sig meget skuffende med kun 30 procent beskyttelse. Derfor blev det aldrig sat i gang, sagde Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet onsdag i programmet 'Lippert' på TV 2.
Ny pille erstatter ikke vacciner
Alligevel tegner den nye pille sig til at være lovende.
- Den er rigtig effektiv, men det er ikke en vaccine. Det er medicin og en pille, man tager. Det er ikke noget, man tager hver dag. Det er noget, man tager, når man bliver smittet, sagde Jens Lundgren.
Paxlovid anslås at afværge tæt på 90 procent af indlæggelser. Det antivirale lægemiddel virker ved at hæmme coronavirussens enzymer.
Men den kan ikke erstatte vacciner. Coronavacciner giver en beskyttelse i lang tid, også selvom man ikke er smittet med coronavirussen.
Vinduet for at modtage en vaccine, der har effekt, er langt større end for en pille, som skal tages, når man er konstateret smittet.
- Det kræver, at folk får medicin i det der meget smalle vindue. Det kan man nå for nogle, men ikke alle. Og det virker kun, mens man tager det. Vaccinerne kan du til gengæld tage, mens du har det fint og er rørig, og de giver dig en beskyttelse over mange måneder, sagde Jens Lundgren i 'Lippert'.
Ti præparater er i øjeblikket under udvikling, og på et tidspunkt, mener Lundgren, kan man nå dertil, hvor covid-19 er en sygdom, som kun behandles ved at tage piller. Der er vi ikke endnu.
- Jeg vil understrege, at det er et supplement til vaccinerne, det er ikke en erstatning.