Samfund

Nyt kvote 2-system vil skabe øget ulighed, mener studerende

Nyt udspil fra regeringen lægger op til nye regler for både kvote 1- og kvote 2-ansøgere.

Regeringens nye uddannelsesudspil vil øge presset på de unge og den sociale ulighed i uddannelsessystemet.

Sådan lyder det tirsdag fra Djøf Studerende.

- Systemet kommer i virkeligheden bare til at skabe en endnu større skævvridning i det sociale, end vi allerede har nu, siger Johanne Baadsgaard, der er formand for foreningen.

Kritikken kan virke en smule paradoksal, for det er netop den sociale skævhed i uddannelsessystemet, som regeringen efter eget udsagn forsøger at udligne med udspillet.

Optagelsesprøver erstatter højskoleophold

Regeringens forslag lægger blandt andet op til, at 25 procent af de studerende på landets universiteter skal optages via kvote 2.

Samtidig skal en optagelse via kvote 2 være baseret på en optagelsesprøve frem for den nuværende ansøgningsproces, hvor der lægges vægt på eksempelvis rejser og højskoleophold.

Det skal ifølge uddannelsesminister Jesper Petersen (S) ændres, for børn af ufaglærte forældre stilles i det nuværende system dårligere end børn af faglærte forældre, der har det samme karaktergennemsnit.

Ifølge Jesper Petersen skyldes det, at deres forældre ikke i samme grad har råd til at betale for de rejser og højskoleophold, der tæller på ansøgningen.

Uigennemsigtigt og socialt skævt

Men de ændringer, regeringen lægger op til, er ikke gode nok, mener Johanne Baadsgaard. Hun frygter, at de nye optagelsesprøver vil skabe et marked for dyrt betalte kurser forbeholdt købestærke studerende.

- Dermed ville det være folk fra ressourcestærke hjem, der ville have mulighed for at tilkøbe sig ekstra hjælp, hvorfor det bliver mere uigennemsigtigt og mere socialt skævt end det andet, siger hun.

Men det kan man vel også gøre i dag? Man kan vel også købe hjælp til at blive klar til en eksamen, hvor man vil have en høj karakter?

- Ja, men der handler det om mange karakterer og ikke bare om en specifik optagelsesprøve og en specifik dagsform.

Johanne Baadsgaard henviser til de amerikanske SAT-prøver, der er adgangsgivende til højere uddannelser i USA, og som tages på en enkelt dag.

- Der er et kæmpe problem med, at folk bruger rigtigt mange tusind dollars på at købe sig hjælp til det her, fordi det handler om en enkelt dag, en enkelt prøve, som man kan forberede sig til mere specifikt, forklarer hun.

Går ud over sommerferien

Ud over at øge uligheden i uddannelsessystemet vil de nye tiltag, hvis de bliver vedtaget, også øge presset på de studerende, mener Johanne Baadsgaard.

Det skyldes ifølge hende, at systemet vil medføre mere tung administration, og at det karakterræs, der finder sted på gymnasiet, med det nye system blot vil blive rykket til sommerferien.

- Det vil sige, vi kommer til at skabe et system, hvor unge skal bruge hele deres sommerferie på at køre rundt til forskellige optagelsesprøver, hvor de ikke helt ved, hvad det er, de bliver testet på, siger hun.

Desuden mener hun ikke, at universiteterne og ungdomsuddannelserne er blevet hørt nok i processen.

- Det er blevet en snuptagsløsning ud fra Reformkommissionens anbefalinger. Det synes vi ikke er godt nok, understreger hun.

Karakterloft på 10

Uddannelsesminister Jesper Petersen kan ikke genkende kritikken.

- Jeg er ikke enig i, at man kan sige, det er en dårlig model overhovedet. Det her giver mere lighed gennem uddannelse, hvis man gennemfører det, siger han til TV 2.

Ud over en ændring af kvote 2-systemet lægger udspillet også op til ændringer for kvote 1-ansøgere.

Her vil regeringen "skære toppen af karakterræset" ved at lave et karakterloft på 10.

Forhandlingerne om udspillet gik i gang tirsdag eftermiddag på Christiansborg.