Nu får 'Årgang lockdown' huer på
For første gang i tre år kan studenter fejre de nyerhvervede studentertitler helt fri for coronarestriktioner.
Med store smil lader unge landet over i de her dage familiemedlemmer placere studenterhuer på deres hoveder.
Et punktum sættes. Et nyt kapitel kan begynde.
De glade scener er hvert år at spotte på landets mange gymnasier. Men årets nyudklækkede studenter har haft en betragtelig anderledes tid på ungdomsuddannelserne end unge før dem.
Med alle tre år påvirket af coronavirus bliver de kaldt 'Årgang lockdown'.
Tre gode, men hårde år
På Vibenhus Gymnasium i København står Frida Sofie Wintherreik med en færdiggjort HTX-uddannelse. Hun er en af dem, hvis skoletid fra start til slut har involveret aflyste gallaer, virtuel undervisning og begrænset social kontakt til sine klassekammerater.
- Det er helt vildt at være færdig, siger hun og beskriver, at hun føler sig lettet.
Når Frida Sofie Wintherreik ser tilbage på sin gymnasietid, er det en blandet omgang.
For selvom gymnasietiden på sin helt egen måde også har været god, har den ifølge Frida Sofie Wintherreik også været en lang periode med flere svære udfordringer.
- Næsten hele 2. g sad vi derhjemme. Det var svært at koncentrere sig og fokusere ordentligt. Så da vi kom tilbage, var der bare endnu mere at samle op på, fortæller hun.
- At sidde derhjemme foran sin skærm fremfor i klasselokalet er bare hårdt.
Den følelse kan Natascha Völker Borissoff Kristensen, der har fået en rød studenterhue på Aalborghus Gymnasium, også genkende. Hun oplevede særligt, hvordan enkelte fag som matematik var særligt svært at skulle løfte selv hjemmefra.
Fælles for begge de studerendes oplevelse af at være 'Årgang lockdown' er også de sociale udfordringer, coronanedlukningerne har medført.
- Vi har helt klart haft noget, der var lidt svært i forhold til, at man ikke har kendt så mange på årgangen, siger Natascha Völker Borissoff Kristensen.
Udfordrende skolegang
Flere trivselsundersøgelser udført gennem de seneste år peger også på, at de unge under nedlukningerne følte sig mere ensomme og stressede end førhen.
Blandt andet viser undersøgelser fra uddannelsestænketanken DEA og analyseinstituttet EVA, at omkring halvdelen af gymnasieeleverne oplevede at føle sig mere ensomme og at være i dårligere humør i nedlukningsperioden. Hertil har syv ud af ti elever ment, at deres skolemotivation blev negativt påvirket under nedlukningen.
På Aalborghus Gymnasium har rektor Torben Poulsen også kunnet mærke en ændring hos eleverne, efter at de er kommet tilbage.
- Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at nå særligt det faglige, og eleverne kæmper også, fortæller Torben Poulsen.
Særligt når det kommer til det sociale, har rektoren efter restriktionernes ophævelse kunnet mærke, hvordan de mange nedlukninger har sat sig i eleverne. Han oplever dem nu som mere introverte.
- De fester og aktiviteter, som er blevet udbudt her på stedet, er der ikke så mange, som har lyst til at deltage i. De plejer at være meget mere festlige.
Torben Poulsen håber, at de unge vil bruge noget energi på at være sociale, inden de søger ind på videregående uddannelser.
- Jeg håber, at de klarer sig.
Det sociale bliver indhentet
Spørger man Natascha Völker Borissoff Kristensen, er det også klart det sociale, der i den kommende tid fylder.
- Jeg glæder mig bare til studentertiden, nu hvor vi også kender hinanden ordentligt.
Det samme gælder for Frida Sofie Wintherreik, der med sin sin hue endeligt sætter punktum for gymnasieårene.
- Jeg ser tilbage på tre gode, men også rigtig hårde år.