Minister kan ikke fyre Herlufsholms forstander, viser aktindsigt
Jurister har undersøgt en Herlufsholm-vedtægt fra 1565, der siger, at det er kongen, som indsætter og fritager skolens bestyrelsesformand.
Herlufsholm går århundreder tilbage, og det samme gør den vedtægt – en såkaldt fundats – som skolen i dag fortsat er baseret på.
I 1565 skrev skolens stiftere fundatsen, hvor det blandt andet fremgår, at forstanderen på Herlufsholm, som på skolen også er bestyrelsesformanden, ”indsættes i og fritages for hvervet af Kongen”.
Og det har over de seneste måneder haft særlig opmærksomhed hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der fører tilsyn med privatskoler som Herlufsholm.
Tre dage før TV 2-dokumentaren ’Herlufsholms hemmeligheder’ blev vist, sendte STUK en mail til det juridiske kontor i Børne- og Undervisningsministeriet for at undersøge, om fundatsen giver mulighed for at fritage Herlufsholms bestyrelsesformand fra hvervet.
Nu har styrelsen fået svar i den flere hundrede år gamle vedtægt, viser en aktindsigt, som TV 2 har fået.
Ministeren kan ikke afsætte bestyrelsesformanden
I svaret lyder det, at der i fundatsen og i de to tillæg til vedtægten fra 1993 og 2012, ikke er fundet oplysninger, der ”indebærer en adgang for børne- og undervisningsministeren til selvstændigt at afsætte forstanderen, uden at der foreligger en indstilling derom fra bestyrelsen.”
Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har altså ikke bestemmelse over, hvem der sidder som bestyrelsesformand, og dermed lægger skolen sig på linje med andre privatskoler.
Det forklarer Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet.
- Aktindsigten viser, at ministeren som konsekvens af afsløringerne i dokumentaren har ønsket klarhed over, om hun har beføjelser til helt at ændre på Herlufsholms bestyrelse. Den beføjelse har hun så ikke. Derimod har ministeriet en række andre måder at reagere over for skolens problemer på, siger han til TV 2.
Dronning Margrethe har ingen bestemmelse
Hvis Torben Lowzow, der er bestyrelsesformand for Herlufsholm, skal fritages fra stillingen, vil det kræve, at mindst fem medlemmer af bestyrelsen vil have ham væk fra posten, står der i undersøgelsen.
I kølvandet på dokumentaren tilbød han selv at trække sig, men efter opbakning fra bestyrelsen blev han siddende.
Frederik Waage kalder fundatsen og Herlufsholms juridiske forhold for ”kompliceret stof”. Styrelsens brev til departementet, som TV 2 har fået aktindsigt i, handler også om at kongen – eller dronning Margrethe – er indstillet til at spille en rolle ved indsættelsen og afskedigelsen af bestyrelsesformanden.
- I lyset af det fokus, der er på kronprinsparret og deres børn på skolen, er det for så vidt kuriøst, at dronningen skriver under, når bestyrelsesformanden skal indsættes. Men hverken dronningen eller ministeren kan gå ind og fjerne en bestyrelsesformand eller bestemme, hvem der skal være det, ifølge Undervisningsministeriet, siger han.
Kongen har ceremoniel betydning
Når ordet ”kongen” går igen gennem fundatsen, så er det et levn fra fortiden, hvor kongen havde reel magt, tilføjer Frederik Waage. I dag har det en ren symbolsk betydning, når dronning Margrethe stadfæster af- og indsættelse af bestyrelsesformænd på Herlufsholm.
- Når kongen inddrages har det en ceremoniel betydning, for i realiteten kan dronningen ikke ændre på noget.
Konkret er praksis, at Herlufsholms bestyrelse fortæller Børne- og Undervisningsministeriet, hvem man har valgt som formand, og så fortæller ministeren det til dronningen, som sender breve til den formand, der afsættes, og til den nye formand.
- Med kongen mener man i realiteten ministeriet i de her dokumenter, for kongen udøver sin magt gennem ministrene. Og selvom udnævnelsen sker ved formelt signerede dokumenter i disse sager, så giver det ikke statsmagten nogen særlig beføjelse over for Herlufsholm på dette punkt, siger Frederik Waage.