Samfund

Der bliver stadig færre dygtige elever i folkeskolen - og det er et problem for alle

Mange elever fra ressourcestærke familier vælger folkeskolen fra. Det går ud over de fagligt svage.

I 2014 satte Folketingets politikere fire mål for de danske folkeskoleelever:

  • Mindst 80 procent skulle være gode til at læse og regne
  • Andelen af elever med dårlige læse- og regneevner skulle reduceres år for år
  • Elevernes trivsel skulle øges
  • Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skulle stige år for år

Nu, otte år senere, er resultaterne af de årlige resultatmål endnu en gang udkommet, og det er ikke opløftende læsning.

Andelen af 8. klasseelever, der er gode til at læse, er faldet, siden målingerne begyndte. Det samme gælder elever med gode færdigheder i matematik.

Et næsten lige så nedslående billede tegner sig for den faglige bund af folkeskolens elever.

Flere 8. klasseelever er nu dårlige til at læse, og antallet af elever med dårlige matematikevner er fastlåst på samme niveau, som da målingerne startede.

Også blandt folkeskolens allerdygtigste elever tegner tallene et utilfredsstillende billede.

Andelen af de allerdygtigste læsere i 8. klasse er efter et kort opsving tilbage på udgangspunktet. Samtidig er der blevet færre elever med virkelig gode evner i matematik.

Og det er ikke blot et problem for de dygtigste.

Elitens børn skifter skole

Bente Bjørnholt er seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og har forsket i de nationale måltal for folkeskolen, siden de blev indført i 2014.

At det igen i år står skidt til med at nå målene, kommer ikke bag på hende. Hun har tidligere lavet følgeforskning, der viser, at elevernes niveau ikke er blevet løftet.

Selvom hun som forsker er forsigtig med at konkludere alt for bastant på resultaterne, bider hun mærke i, at det står skidt til med at øge andelen af de allerdygtigste elever.

- Når de årlige målinger kommer, ender fokus tit på de elever, der ikke klarer sig så godt, siger hun til TV 2 og fremhæver, at det eneste mål, der i år ser ud til at være løftet, er de dårligste læseres færdigheder.

- I kommunerne og i skoleledelserne problematiserer man tit de mindre dygtige elever. Det betyder, at der ikke kommer meget fokus på dem, der klarer sig godt, uddyber hun.

Nationale resultatmål i Folkeskolen

Efter folkeskolereformen fra 2014 blev der opsat fire nationale mål for folkeskolen om elevernes faglige niveau og trivsel.

Hvert år udkommer en rapport med en statusredegørelse. Tirsdag kom rapporten fra skoleåret 2020/21, som viste, at blot ét ud af de fire mål blev indfriet i forhold til året forinden.

Rapporten kan læses her.

Forklaringen på, at andelen af de allerdygtigste falder, er kompliceret og et sammenspil af flere faktorer.

Men en af forklaringerne skal findes i, at ressourcestærke familier i stigende grad sender deres børn på privatskole sammenlignet med arbejderklassen.

Fravalget af folkeskolen vises i en analyse fra 2020 foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Bente Bjørnholt peger på, at flere overvejelser kan være bag forældrenes valg om at vælge en privatskole til.

- Det kan skyldes forældres forestillinger om, at det faglige niveau er højere på privatskolerne. Det kan også være relateret til inklusionen i folkeskolen, siger hun.

Inklusionsreglerne betyder, at elever med særlige behov i langt højere grad skal være en del af den almene klasseundervisning frem for at modtage specialundervisning. Nogle forældre kan have indtryk af, at det forstyrrer undervisningen, forklarer Bente Bjørnholt.

Reglerne har gennem årene været kritiseret fra flere sider.

I 2014 foretog Politiken en rundspørge blandt 300 af landets skoleledere.

Hver femte svarede, at de havde oplevet forældre trække deres børn ud, fordi klasserne skulle rumme børn med særlige behov.

"Kammeratskabseffekten"

At de bedre stillede elever vælger folkeskolen fra er et problem for alle, forklarer Bente Bjørnholt.

Årsagen skal findes i dét, som forskere kalder "kammeratskabseffekten". Begrebet dækker over, at en elevs læring bliver påvirket af klassekammeraternes faglige niveau – og af klassekammeraternes forældres uddannelsesniveau.

I Danmark blev kammeratskabseffekten undersøgt af forsker Beatrice Rangvid fra VIVE i 2007.

Her fandt hun, at de svageste læsere præsterer bedre, jo højere den samlede socioøkonomiske baggrund er på skolen. De bedste læsere påvirkes ikke af denne effekt.

I matematik viser Beatrice Rangvids forskning, at både de lavest- og højest præsterende elever har gavn af at gå på en skole med et højere socioøkonomisk grundlag.

Også når folkeskolen skal byttes ud med en ungdomsuddannelse, spiller kammeratskabseffekten ind, viser to danske undersøgelser fra 2010 og 2012.

Her har den enkelte elev større mulighed for at lykkes, hvis folkeskoleklassen er sammensat af elever med stærke socioøkonomiske baggrunde.

Og hvad er så løsningen på problemet? Den er svært at pege på, siger seniorforsker Bente Bjørnholt.

Men det kan handle om at ændre folkeskolens image og være tydelig omkring, hvad den kan tilbyde de ressourcestærke elever.

- Det kan være at synliggøre, hvordan man niveaudeler, og ved at sørge, at de dygtige elever bliver udfordret, siger hun.