Minkavlere ignorerede myndighedernes klare opfordring
I flere måneder fik avlerne en større erstatning, hvis der ikke havde været konstateret coronasmitte på farmen. Ekspert kritiserer strategi.
Opfordringen var i sommeren 2020 ikke til at misforstå: Alle minkavlere bør pcr-testes en gang om ugen.
Coronavirussen havde fået fat i Nordjylland, og smittekæderne kunne føres tilbage til personer på minkfarme. Det var alvorligt nok i sig selv, men myndighederne havde også fået slået et skræmmende faktum fast: Mink smitter mennesker.
Første forsøg på at inddæmme smitten var at bede alle minkavlere om at blive pcr-testet en gang i ugen.
Men nu viser det sig, at en række avlere ikke fulgte myndighedernes opfordring. Det kommer frem i TV 2-dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte', der blandt andet har fået adgang til tal fra Statens Serum Institut, der ikke tidligere har været fremme.
Ud af 3272 danskere, der enten ejer eller bor på en minkfarm, var 1903 af dem ikke blevet pcr-testet en eneste gang inden september 2020.
I halvanden måned havde en stor del af avlerne altså ikke fulgt en klar opfordring fra myndighederne.
Det bliver bakket op af holdet bag dokumentarfilmens egen research. Ud af 60 jyske minkavlere fortæller omkring en tredjedel nemlig, at de ikke fulgte myndighedernes anbefaling om at blive testet en gang om ugen.
En af dem er Klaus Nissen.
Stolede ikke på systemet
Han har været minkavler i mere end 30 år og passede – indtil coronavirusudbruddet – sin farm ved Tim i Vestjylland. Men i juli 2020 modtog han ligesom alle sine kolleger brevet fra Statens Serum Institut, hvor han blev bedt om at blive testet en gang om ugen.
Men det gjorde han ikke, fortæller Klaus Nissen i dokumentaren.
- Vi stolede ikke på systemet. Det gjorde jeg simpelthen ikke, og det gør jeg slet ikke i dag. Jeg var ikke syg. Hvorfor skulle jeg lade mig teste? siger Klaus Nissen i dokumentaren.
På spørgsmålet, hvorfor de ikke blev testet for coronavirus, svarer han:
- Tænk nu, hvis vi havde det.
Blev en minkfarm konstateret smittet, risikerede avleren, at alle dyrene skulle slås ned, og erstatningen ville blive mindre.
DR regnede dengang på det og kom frem til, at der var omkring 200 kroners forskel i erstatningen per mink, alt efter om de var konstateret smittet eller ej.
- Derfor lod vi os ikke teste. Og sådan tror jeg, at det var med mange, siger Klaus Nissen.
Standardmåden
Formanden for Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Petersen, afviser i TV 2-dokumentaren, at mange minkavlere ikke blev testet for coronavirus. Han tror heller ikke, at Statens Serum Instituts tal er korrekte.
Mange minkavlere blev nemlig kviktestet i stedet for pcr-testet, mener han. Men det viser sig, at få blev hurtigtestet tilbage i sommeren 2020, og senere trækker Tage Petersen også sin forklaring i land.
Statens Serum Institut holder fast i, at dets tal er korrekte, og stedets faglige direktør, Tyra Grove Krause, fortæller, at ved at blive testet kunne minkavlerne hjælpe med at nedbringe risikoen for, at coronavirus dengang spredte sig yderligere til samfundet.
- Opfordringen var jo ikke for at genere nogle. Det var, fordi vi var bekymrede for folkesundheden, siger hun.
Myndighedernes strategi hvilede på tillid. Det var kun en opfordring til minkavlerne, at de skulle pcr-testes. Det var før, at politikerne blev enige om en erstatningsaftale, der ville sikre minkavlerne – uanset positive eller negative tests – omkring 11 milliarder kroner.
Tilbage i sommeren 2020 gjaldt de almindelige erstatningsregler nemlig. Simpelt forklaret betød det, at minkavlerne fik mindre i erstatning, hvis deres farm blev smittet. Det er samme princip, som hvis en gård får fugleinfluenza, og dyrene dermed skal slås ihjel meget hurtigt.
- Det er standardmåden at gøre det på, siger Nikolaj Veje, der er direktør i Fødevarestyrelsen.
Han anerkender, at minkavlerne dermed havde et incitament til ikke at få konstateret coronavirus på farmen.
- På den ene side gav vi et stærkt incitament til, at man ikke fik smitte ind til sine mink. På den anden side var der en risiko for, at det havde noget værdi for minkavlerne at undgå at oplyse eller konstatere, at minken var smittet, siger Nikolaj Veje.
Et sårbart system
I dokumentaren fortæller flere minkavlere, at de ikke blev testet, fordi de ikke var syge. Men så har man ikke ”forstået, hvad corona handler om”, som professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen siger.
Fordi opfordringen af flere ikke blev fulgt, havde myndighederne heller ingen chance for at vurdere, om strategien virkede, forklarer han. Hvis man havde vidst, at en stor del af minkavlerne ikke blev testet, havde man højst sandsynligt indført nogle kontrolinstanser hurtigere, mener Jan Pravsgaard Christensen.
- Et system, der er baseret på selvkontrol, er et sårbart system, og det viser det her også. Hvis man er presset på økonomien, kan man lade sig friste til at snyde.
Det er Bent Ole Gram Mortensen enig i. Han er professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, og han mener, at myndighederne skulle have været ”hurtigere på aftrækkeren” med kontrol af personalet på minkfarmene.
- Myndighederne burde have indført krav om testning af minkavlere, personale og familie. Og hvis ikke der var hjemmel til det, burde man have fremskaffet det. Vi kan ikke komme efter minkavlerne juridisk, fordi det kun var en opfordring om human testning, siger Bent Ole Gram Madsen.
Zoner og aflivning
Hen over sommeren 2020 blev smitten på minkfarmene ved med at stige.
Opfordringen til avlerne om human-testning havde ikke tilstrækkelig effekt. Derfor skulle avlerne også sende prøver ind fra deres døde mink med faste intervaller. Men det kom efterfølgende frem, at flere avlere havde testet døde mink, de vidste, der ikke var smittet med coronavirus. En positiv test ville stadig koste avleren penge.
Strategien stoppede ikke smitten, så i løbet af efteråret blev det besluttet, at alle mink inden for risikozoner på 7,8 kilometer fra en smittet farm skulle aflives. Stadig gjaldt det, at havde man fået konstateret coronavirus, ville man få en lavere erstatning.
Heller ikke det havde den effekt, myndighederne håbede på. Så på et skrattende, virtuelt pressemøde – fordi Christiansborg også var ramt af et smitteudbrud – 4. november 2020 fortalte statsminister Mette Frederiksen, at alle danske mink skulle aflives.
Noget, som der få dage senere viste sig ikke at være lovhjemmel til, og som førte til, at en Minkkommission blev nedsat. Den skal efter planen komme med en rapport i slutningen af juni.
Se dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte' på TV 2 torsdag klokken klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY nu