Hun gik med smerter og svimmelhed i syv måneder og ventede på øjenoperation, men blev til sidst fyret
Inge Graulund ønskede ikke at stoppe i sit arbejde som sygeplejerske, men efter ni måneders sygemelding blev hun opsagt, fortæller hun.
I syv måneder kunne Inge Graulund knap gå på grund af svimmelhed, hovedpine og synsforstyrrelse.
Det kunne bedres med en operation, og det skulle det egentlig også. Men hver gang hun fik tid til en operation på Aarhus Universitetshospital, endte den med at blive udskudt. Det viser hendes journaler, som TV 2 har set.
Blandt andet fordi der ikke var en kirurg til rådighed, fik hun at vide.
For 69-årige Inge Graulund betød det, at da hendes nethinde pludselig løsnede sig, ventede et ni måneder langt forløb med smerter, ensomhed og til sidst en fyreseddel.
- Det har menneskelige konsekvenser. Jeg har været ked af det og haft følelsen af, at det måske ikke var så vigtigt, at jeg fik hjælp, siger hun.
Hun er langtfra alene. Billedet er gældende i hele Danmark, hvor der på landets sygehuse er lange ventelister på op til flere år for at blive undersøgt og få tid til en række ikkeakutte operationer og behandlinger.
Det viser et datasæt, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har udarbejdet for TV 2.
Årsagerne til de lange ventelister og de mange udsatte operationer er flere år med coronavirus og underbemanding af danske sygehuse samt sygeplejerskestrejken.
De sundhedsfaglige organisationer har flere gange udtalt, at presset på sygehusene er et problem, der kan ende med at få alvorlige konsekvenser for patienterne.
Pludselig blev det mørkt
Inges Graulunds forløb startede søndag 4. juli 2021. Hun havde været til sit barnebarns fødselsdag og skulle bagefter køre sin 90-årige mor hjem.
Men da de kørte under en bro i Aarhus, skete der noget med hendes øje.
- Alt blev pludselig meget mørkt for mig. Så mørkt, at det var ligesom en tunnel. Bilen slog et slag, og jeg kom igennem, men da jeg kom ud, var alt enormt lyst. Meget lysere end solskin, fortæller hun.
Hun fik kørt sin mor hjem og hjulpet hende indendørs med rollatoren, men var stadig chokeret over oplevelsen. Samme aften kunne hun se, at noget var mærkeligt ved hendes øje.
- Jeg stod og kiggede mig i spejlet og kunne se, at jeg slet ikke kunne kigge på min næse. Normalt kan man jo kigge hele vejen rundt med øjnene, men det kunne jeg ikke.
Mandag 5. juli 2021 kom Inge Graulund til lægen, som sendte hende på skadestuen. Hun havde fået nethindeløsning.
På skadestuen fik hun hurtigt en operation for at sætte nethinden på plads. Et indgreb, hvor lægen med laser går ind og behandler i selve det indre øje.
- Det gik, som det skulle. Men når man bliver opereret i øjet, så bliver øjelinsen uklar, ligesom at få grå stær. Det blev jeg så også opereret for i september, fortæller hun.
Men hun fik ”rasende ondt” i øjet, og der opstod komplikationer kort efter, hvor nethinden igen løsnede sig, fortæller hun.
Udskudte operationer og uoverskuelige kønumre
Inge Graulund blev derfor opereret endnu en gang i september. Denne gang fik hun silikoneolie i øjet, fordi det ifølge lægen hjalp til med at holde nethinden fast, siger hun.
Men bivirkningerne ved olien viste sig straks.
- Jeg blev meget svimmel. Jeg gik hele tiden, som om jeg var fuld. Min søn så mig en dag, hvor jeg var på vej for at se mit barnebarn spille fodbold, og han og hans kone mente, at jeg lignede en, der kom fra morgenværtshus, siger hun.
Efter planen skulle hun have fjernet olien igen allerede 15. november, men operationen blev udskudt.
Det gjorde den næste også, og det samme skete flere gange efter.
Inge Graulund så ikke venner og familie, fordi utilpasheden fyldte alle dagens timer, og hun endte med at lede efter meningen i den blotte tilstedeværelse, siger hun.
- Jeg ringede til hospitalet og patientkontoret mange gange. Da de udsatte min operation i januar (2022, red.), fik jeg at vide, at nogle ender med at gå med den olie hele livet. Jeg tænkte bare, at hvis jeg skal gå med olien i 20 år mere, så orker jeg det ikke.
Da Inge Graulund forsøgte at få behandling på et andet hospital, fik hun et kønummer til at få operationen lavet et andet sted. Hun var nummer 8172 i køen, fortæller hun.
- Der var jeg lige ved at give op. Jeg tænkte, at det var løgn. De udskød min operation igen til marts, men den blev også aflyst. Jeg var lige ved at græde i ren afmagt, for jeg var stadig svimmel og isoleret. Jeg kunne ikke gøre noget.
Blev tvunget på pension
Inge Graulund endte med at gå i syv måneder og ligne ”en gammel kone, der tumlede rundt”, som hun selv formulerer det.
Det lykkedes dog at få behandling i maj 2022, omkring ni måneder efter hændelsen under broen.
Mens der foregik et forløb på hospitalet med aflysninger af operationer, var en sideløbende dialog i gang på Inge Graulunds arbejdsplads som hjemmesygeplejerske i Aarhus Kommune.
- Hver gang jeg var til sygesamtale, måtte jeg sige, at jeg skal opereres den og den dag, og hver gang måtte jeg sige, at jeg ikke kunne blive opereret alligevel. Det var rigtigt hårdt at skulle tage ud og stå til ansvar, fortæller hun.
I januar måned blev hun ifølge eget udsagn opsagt af kommunen efter en 45 år lang karriere som sygeplejerske med den besked, at hun kunne vende tilbage, hvis hun fik det bedre. Hun fik tre måneders opsigelse, hvilket betød, at hun officielt stoppede med at få løn 31. maj, siger hun. Aarhus Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen.
Men Inge Graulund siger, at hun i dag derfor er blevet tvunget på pension, selvom hun langsomt begynder at føle sig rask igen.
- Jeg ved næsten ikke, om jeg tør tro på det, men nu prøver jeg bare at tage det roligt og genoptræne. Jeg har ikke måttet få pulsen op, så jeg var ude at cykle for første gang i et år i juni, fortæller hun.
Hun håber på, at hun en dag i den nærmere fremtid kan vende tilbage på sit job. Men hun mener ikke, at det var nødvendigt for hende at miste det til at starte med, hvis blot hun havde fået behandling før.
Derfor efterspørger hun, at der bliver gjort noget ved problemet med lange ventelister i hele det danske sundhedsvæsen.
- Det er uhyre vanskeligt
Hospitalsdirektøren på Aarhus Universitetshospital, Poul Blaabjerg, kan godt genkende problemet med lange ventetider. Han ser ikke en løsning på det før tidligst næste år, som situationen er nu.
- Vi presser på, men overordnet er det jo meget kritisk i hele sundhedssektoren, fordi vi har nogle patienter, som venter længe, og det rammer dem jo meget hårdt på livskvaliteten. Man planlægger en behandling, men det kan blive aflyst, fordi en anden har mere behov, siger han.
I sidste ende kan det gå ud over danskernes tillid i sundhedsvæsenet, og det er med rette, mener Blaabjerg. Han påpeger, at også de ansatte synes, det er hårdt hele tiden at aflyse operationer.
- Vi bliver ved med at have for lange ventelister. Vi prioriterer ud fra lægefaglige vurderinger, men der vil hele tiden være flere patienter, indtil vi kommer i gang med afviklingen af ventelister. Det er uhyre vanskeligt, siger han.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger til TV 2, at regeringen har en ambition om at få afviklet puklen i sundhedsvæsenet inden udgangen af 2022.
Han peger på en aftale, som regeringen indgik med regionerne i februar, hvor man ifølge ministeren forpligtede sig til at stille de nødvendige midler til rådighed for regionerne, så borgerne kunne få den nødvendige behandling.
- Bag hver eneste udskudte operation er der et menneske, hvis livskvalitet afhænger af behandlingen. Derfor har det vores fulde fokus at få bragt ventetiderne ned, siger han i et skriftligt svar