Hun blev lovet en morgenfest, men endte på en madras i en tom lejlighed
Unge kvinder fortæller i en ny dokumentar om seksuelle overgreb, digitale krænkelser og drugging i det københavnske natteliv. Her er Emmas historie.
Emma vågnede med en ubehagelig følelse i kroppen. Hun lå på en madras i en næsten tom lejlighed, som ikke var hendes egen.
Hun havde prøvet at være fuld flere gange før, men hullerne i hukommelsen var større, end de plejede at være.
Emma kom hurtigt på benene. Hun ville væk fra lejligheden i en fart. Omtumlet prøvede hun at samle sig selv og sine ting, indtil hun bemærkede, at en mand iagttog hende.
Straks genkendte hun den mere end dobbelt så gamle forretningsmand fra natklubben.
Ifølge Emma forsøgte han at overtale hende til at blive hængende og gentog især én sætning:
- Vi hyggede os jo mega meget.
Men hvad var der sket på natklubben aftenen før?
Klubkongernes krænkelser
Forretningsmanden er en af de mænd, der ifølge TV 2 ECHOs kilder skulle have krænket unge kvinder og teenagepiger i det københavnske natteliv over en årrække fra 2012 til 2019.
Mændene bliver af flere kilder beskrevet som ”klubkonger”, fordi de alle har tilknytning til en række eksklusive natklubber i København.
Ti kvinder medvirker i en ny TV 2 ECHO-dokumentarserie, hvor de fortæller om deres oplevelser med seksuelle overgreb, digitale krænkelser, drugging og udnyttelse af teenagepiger og unge kvinder. Otte af kvinderne fortæller, at de selv har været udsat for seksuelle overgreb eller digitale krænkelser, mens to af kvinderne siger, at de har været vidner til det.
Ud over de ti kvinder har TV 2 ECHO talt med 43 kilder, som alle har haft deres gang i det konkrete klubmiljø.
De 43 kilder bekræfter alle den grænseoverskridende kultur i klubmiljøet, hvor især unge kvinder var udsat.
En række af kilderne fortæller, at de selv har været udsat for fysiske overgreb af seksuel karakter eller for digitale krænkelser, mens omkring halvdelen har set billeder eller videoer af andre nøgne eller letpåklædte kvinder delt på sociale medier.
Emma er en af tre kvinder, der i dokumentarserien fortæller om oplevelser, de betegner som voldtægter.
Emma er ikke kvindens rigtige navn. TV 2 ECHO har valgt at anonymisere hende, fordi hun frygter for forretningsmandens og andre klubkongers reaktion. TV 2 ECHO er bekendt med Emmas identitet.
Emmas oplevelser gengives, sådan som hun husker dem. Alle påstande er blevet forsøgt dokumenteret i det omfang, det var muligt.
Gymnasiepige på bytur
Emma var 19 år og gik i 3. g på et gymnasium i københavnsområdet. En februaraften i 2018 var hun i byen med nogle venner på en eksklusiv natklub i København. Et af de steder, hvor man – ifølge Emma – kun blev lukket ind, hvis man var smuk, rig, kendt eller gik med de rigtige mennesker.
Ofte kunne hun springe køen til klubben over. Og inde på klubben fik hun serveret al den alkohol, hun kunne drikke, uden at være nødt til at hive dankortet frem. Sådan var det for de fleste smukke, unge piger, fortæller Emma.
Og sådan var det også for hende denne aften i februar 2018.
Det var blevet sent, og de veninder, Emma var taget i byen med, var smuttet.
Hun sad i en sofa i et af klubbens baglokaler sammen med tre andre: et kærestepar, som hun kendte i forvejen, og en fremmed mand, der så ud til at være en del ældre end hende.
Hun havde hørt om manden, men aldrig talt med ham. Han var venner og drev forretninger med folk med tilknytning til klubmiljøet. Ejerkredse, promotorer, investorer, stamkunder. En rigtig klubkonge, som Emma formulerer det.
I baglokalet tilbød en af mændene stoffet mdma, husker Emma, der selv takkede nej.
Sofabordet var fyldt med hele – og sidenhen halvtomme – flasker med alkohol.
Parret begyndte at kysse. Stemningen ændrede sig. Emma mærkede, at den ældre forretningsmand tog et fast tag i hendes hoved og pressede sine læber mod hendes.
Hun var dog ikke tiltrukket af manden, så hun skubbede ham væk.
Det var ikke første gang, at hun oplevede den slags episoder i klubmiljøet. Måske var det bare sådan, det var at gå i byen som ung kvinde, tænkte hun. Hvis man ville være en del af miljøet, måtte man finde sig i det.
Få minutter efter blev omgivelserne omkring hende mere utydelige, og derfra stod kun få glimt fra aftenen klart.
Taxa til morgenfest
Senere på natten satte Emma sig ind på bagsædet af en taxa sammen med den ældre forretningsmand. De skulle videre til en morgenfest, hvor de blandt andet skulle mødes med parret fra baglokalet, havde manden sagt.
Hun betvivlede det ikke, selvom manden få timer før havde kysset hende uden hendes samtykke. Morgenfester var helt normale i klubmiljøet, og de kunne lige så godt dele en taxa, tænkte hun.
Emma havde ofte oplevet, at der var sjove efterfester i forskellige lejligheder, hvor særligt udvalgte gæster fik lov at komme med: smukke, unge piger og magtfulde mænd. Piger, der ofte var under 18 år, og mænd, som Emma forestillede sig, havde et pænt job, når de ikke sniffede kokain til en fest klokken 8 om morgenen.
Men denne nat kørte taxaen ikke til morgenfest.
Det følgende er Emmas udlægning af, hvad der skete den nat og den efterfølgende morgen.
Madrassen på gulvet
Døren til lejligheden gik op. Lejligheden var underligt bar. Kold.
Tom for både møbler og de mennesker, der burde være til morgenfest.
Der lå kun en madras på gulvet.
Emma var forvirret. Lidt nervøs. Den ældre forretningsmand bortforklarede: De var bare lige flyttet ind, og de andre var på vej.
Men der kom aldrig nogen.
Emma og manden endte på madrassen. Hun husker ikke hvordan.
Manden prøvede at overtale hende til, at de bare skulle hygge og putte, imens de ventede på de andre.
Hun husker, at hun sagde til manden, at hun ikke havde lyst.
Det næste, Emma husker, er, at manden tvang hende til oralsex. Hun sagde nej. Bad ham om at stoppe.
Det gjorde han ikke.
Hun svævede ind og ud af bevidsthed.
Mistænkte drugging
Om morgenen vågnede Emma forvirret på madrassen. Hun havde store huller i hukommelsen, men en fornemmelse af, at der var sket noget dårligt.
Mens Emma hurtigt kom på benene, slog tanken hende: Var der nogen, der havde puttet stoffer i hendes drink aftenen før?
Manden ringede efter en taxa til Emma, der ville ud af lejligheden i en fart. Men han tog selv med.
Emma græd under hele turen. Hun husker tydeligt, hvordan manden nussede hendes lår.
Måske fulgte han hende hjem for at være en gentleman. Måske ville han sikre sig, at hun rent faktisk tog direkte hjem uden at søge hjælp, tænkte Emma.
TV 2 ECHO har kontaktet den mand, som Emma mener har voldtaget hende, for at give ham mulighed for at fortælle sin version. Han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
Hjemme hos sine forældre gik Emma direkte i seng. Nogle timer efter vågnede hun. Hun græd. Så meget, at hendes søster kom ind på værelset og hurtigt hentede deres mor.
Da moderen så Emma opløst af gråd, vidste hun straks, at noget var helt galt. Siddende på sin datters sengekant spurgte hun bekymret, hvad der var sket.
Emma fremstammede, at hun troede, at der var sket noget dårligt.
Moren spurgte, om de skulle gå til politiet. Emma sagde nej. For hun kunne ikke huske, præcis hvad der var sket den nat. Og hun var bange for at være til besvær eller gøre det til en større ting, end det egentlig var.
I dag fortæller Emmas mor, at hun fortryder, at hun ikke tvang sin datter til at gå til politiet med det samme. At hun ikke forstod alvoren.
Emma fortalte sig selv, at det nok ikke var så slemt. Mærkerne på hendes krop fortalte en anden historie.
Blå mærker og hævet underliv
Da Emma kiggede på sig selv i badeværelsesspejlet, havde hun blå mærker på både arme, inderlår og brystkasse, siger hun.
Også forneden var der fysiske tegn.
- Mit underliv var så hævet, at det ikke lignede et underliv, husker Emma, der havde så ondt, at hun i dagene efter ikke kunne tørre sig efter toiletbesøg.
Emma skjulte mærkerne. Når hendes mor spurgte, hvordan hun havde det, fejede Emma hende af.
- Jeg gik på toilettet ti gange om dagen for at græde, så mine forældre ikke skulle høre det, fortæller Emma.
Noget af det værste var uvisheden. Det sorte hul, der havde erstattet hendes hukommelse.
Derfor skrev hun til manden og bad om en forklaring.
Han svarede tilbage, at de bare havde hygget. Det ord igen.
Hun spurgte ind til, hvordan hun så havde fået mærkerne på sin krop, men fik ikke svar på det: De havde bare kysset og hygget, og det fik man ikke mærker af, mente han.
TV 2 ECHO har ikke set korrespondancen, da den ikke længere eksisterer. Men i Emmas journal hos Center for Seksuelle Overgreb fremgår det, at Emma i sit forløb har omtalt beskederne. En aktindsigt hos politiet bekræfter desuden beskedernes eksistens. Her fremgår det, at politiet har læst beskederne.
Emma turde ikke gå hårdere til forretningsmanden i beskederne, fordi hun ville holde sig på god fod med ham. De kom i det samme miljø i byen og havde fælles omgangskreds.
Emma var bange for, at han ville fortælle folk, at de havde været sammen. Hun væmmedes ved ham. Hvad ville folk ikke tænke om hende?
Både skammen og det, at hun ikke kunne fortælle, præcis hvad der var sket, gjorde, at hun ikke anmeldte voldtægten til politiet med det samme. I stedet prøvede hun at glemme alt om det. Hun vendte tilbage til der, hvor det hele startede: klubberne og alkoholens bedøvende effekt.
Flashbacks og fest
Efter en måneds forsøg på at fortrænge følelserne med fest kunne Emma konstatere, at det ikke hjalp.
Glimt og detaljer fra den aften dukkede gradvist op.
Forretningsmanden, der var overalt på hendes krop.
Nede på hende. Oven på hende. Inde i hende.
Emma, der grædende forsøgte at skubbe ham væk og sige fra.
Billeder på nethinden, som Emma helst ville være foruden.
Så hun skruede op for dans og drinks. Men nu begyndte hun at tale med folk i byen om, hvad der var sket.
- Jeg havde behov for at få at vide, at det ikke var min skyld, fortæller Emma.
Og da Emma først begyndte at tale, fandt hun ud af, at hun ikke var den eneste, der havde haft ubehagelige oplevelser med manden, siger hun.
Emma mødte andre piger, der kunne fortælle historier, der mindede om hendes egen.
Derfor gik hun til en person højt i hierarkiet på en af de klubber, som både hun og forretningsmanden tit kom på.
Hun fortalte ham om sine og andres oplevelser med forretningsmanden, og at hun overvejede at melde ham til politiet. Emma fortæller, at personen talte hende fra det. Det viste sig, at han havde en relation til forretningsmanden.
- Det siger meget om menneskerne i det her miljø. De dækker over hinanden, på trods af at de ved, hvad hinanden går og laver. De gør ikke noget for at stoppe det, mener Emma.
Emma fortæller, at hun begyndte at blive opsøgt af forretningsmanden, når hun var i byen.
- Han sagde, at jeg skulle tie stille. At jeg skulle lade være med at snakke om, hvad der var sket.
Et møde med manden resulterede ofte i, at Emma løb væk med tårer ned ad kinderne og blev siddende på et toilet, indtil hun fik styr på sin vejrtrækning og sit bankende hjerte.
Emma gik mindre og mindre i skole. Dukkede hun op, kom hun ofte for sent. Angstanfald blev hverdagskost.
En dag åbnede hun op over for en skolepsykolog.
Psykologhjælp
Emma var egentlig på vej videre til en spansktime. Men på vej ud af skolepsykologens kontor stoppede hun og vendte sig om i døråbningen.
- Forresten tror jeg måske, at jeg er blevet voldtaget, sagde Emma.
Hun nåede aldrig til spansk. Efter den dag begyndte hun at tale fast med skolepsykologen. Det første skridt mod at få bearbejdet oplevelsen.
Da sommeren og studentereksamen nærmede sig, arrangerede psykologen, at hun fik mulighed for at gennemgå et samtaleforløb hos Center for Seksuelle Overgreb – en afdeling på Rigshospitalet for overgrebsofre.
TV 2 ECHO har set Emmas journal, hvori hendes tilknytning til både skolepsykolog og Center for Seksuelle Overgreb dokumenteres.
Gennem psykologsamtalerne begyndte Emma at bearbejde oplevelsen. Som kulmination på forløbet besluttede Emma, at hun ville anmelde overgrebet til politiet. Så hun endegyldigt kunne lægge det bag sig og komme videre.
Gik til politiet
I november 2018 – ni måneder efter episoden – fortalte Emma sin historie til Københavns Politi. TV 2 ECHO har fået aktindsigt i anmeldelsesrapporten.
- ANM (anmelder red.) erindrede, at hun havde sagt nej til sex, men ANM havde alligevel en fornemmelse af, at ANM og (navn udeladt, red.) havde haft sex, da hun var hævet dagen efter og havde blå mærker på inderlårene, står der blandt andet i politiets anmeldelsesrapport.
Men fordi der var gået ni måneder siden overgrebet, og Emma aldrig var blevet undersøgt for spor, var der ingen tekniske beviser.
Det eneste, hun havde, var hendes ord og de beskeder, som hun havde skrevet med manden i dagene efter overgrebet. Beskeder, som politiet i anmeldelsesrapporten vurderede, var skrevet i ”fin og humoristisk tone”. En tone, som ifølge Emma skyldtes hendes forsigtighed over for manden.
- De sagde til mig, at det kunne fortolkes som flirten, og at beskederne derfor potentielt ville kunne bruges imod mig i en eventuel retssag, husker Emma.
Politiet vurderede, at der ikke var beviser til at få manden dømt. Episoden blev derfor efter aftale med Emma kun registreret som en hændelse.
Selvom Emma ikke fik noget ud af at gå til politiet rent juridisk, hjalp det hende alligevel:
- Jeg havde et behov for at hjælpe den næste, det sker for. Jeg ønskede, at politiet skulle have noget stående på hans navn, fortæller Emma, der langsomt fik det bedre.
Der gik et par år, hvor hun ikke længere stødte på forretningsmanden.
Men i starten af 2022 begyndte han igen at dukke op.
Det rippede op i det hele, og hun fik mareridt.
En aften, hun mødte ham i byen, tog hun en beslutning. Det skulle være slut med at lade sig påvirke af ham.
- Jeg tænkte bare, at nu skulle det stoppe. Jeg ville ikke længere flygte, fortæller Emma.
Konfronterede forretningsmanden
Emma gik hen til manden og bad om at tale med ham. De gik udenfor og hen til det hegn, der adskilte klubgæsterne fra den lange indgangskø.
Emma bad manden om at stoppe med at kontakte hende. Hun fortalte ham, hvor dårligt hun havde haft det siden den februaraften i 2018.
Manden svarede ifølge Emma, at det var synd for hende, at hun havde det så dårligt. Foreslog, at hun skulle få noget hjælp. Forsøgte at forklare, at det også var hårdt for ham, når politiet kom og bankede på. Han havde jo ikke gjort noget galt.
Emma kunne ikke forhindre tårerne i at bryde frem. Vagterne skævede hen mod Emma, der blev mere og mere oprevet. Til sidst trak en af vagterne Emma væk fra manden.
Siden den aften har Emma ikke talt med forretningsmanden. Efter konfrontationen har hun fået det bedre.
Hun fester fortsat på de københavnske klubber. De dårlige oplevelser skal ikke afholde hende fra at hygge sig med sine venner.
Men én ting nager hende stadig:
- Hvordan kan en mand som ham stadig rende rundt i byen og vælte sig i unge piger?
Emma har valgt at fortælle sin historie i håbet om, at der vil blive sat en stopper for klubkongernes opførsel, og at det bliver mere sikkert for andre unge kvinder at færdes i nattelivet.
- Jeg håber, at flere piger tør åbne op og gå til politiet med det samme, siger Emma.
Se dokumentarserien ’Misbrugt i nattelivet' på TV 2 PLAY, Youtube og Facebook.
Har du oplevet grænseoverskridende adfærd på københavnske natklubber? Så hører TV 2 ECHO gerne fra dig. Send en mail på tipecho@tv2.dk