Unge demonstrerer mod aftale om fordeling af gymnasieelever: - Det handler om vores fremtid
Initiativtageren håber gennem demonstrationen at få Radikale Venstre til at trække støtten til aftalen.
Dybt åndsvag og slet ikke den rigtige løsning.
Sådan lyder beskrivelsen af regeringens aftale om fordeling af gymnasieelever fra de unge mennesker, der tirsdag mødte op på Christiansborg Slotsplads for at demonstrere mod aftalen.
De nye fordelingsregler har til formål at gøre op med den skæve sammensætning af elever på landets gymnasier, særligt i og omkring de store byer.
Løsningen består blandt andet i at tvangsfordele eleverne på baggrund af deres forældres indkomst.
Aftalen træder i kraft til næste sommer, men det forsøger de fremmødte demonstranter altså at stoppe.
Ikke den rigtige løsning
Rosemarie Juel Laursen er sammen med flere af sine klassekammerater mødt op foran Christiansborg, fordi hun synes, at det er ”helt forkert, at vi bliver defineret ud fra vores forældres indkomst”.
- Og fordi vi gerne vil bruge vores fritid på at gå til fritidsaktiviteter eller være sammen med venner i stedet for at bruge tiden i en bus på at transportere os til og fra et gymnasie, som vi er blevet tvunget til at gå på, siger Rosemarie Juel Laursen.
Håbet med demonstrationen er ifølge hende og hendes fem klassekammerater at vise politikerne, hvad de unge selv ønsker.
- Det er vores fremtid, det handler om, understreger 15-årige Andrea Munkholm Wolf.
De seks skoleelever fortæller, at de hellere så, at aftalen skrottes, og at forholdene fortsætter som nu.
Formålet med den nye aftale er blandt andet at gøre op med den skæve elevsammensætning og sikre, at den i fremover afspejler sammensætningen i lokalsamfundet. Er det ikke vigtigt?
- Jeg kan sagtens forstå grundlaget bag, men jeg synes slet ikke, at det her er løsningen. Selvom der bliver sendt en bus med elever til et andet gymnasium, kommer det ikke til at blande eleverne, siger Rosemarie Juel Laursen og tilføjer:
- Man kommer jo ikke tage hjem til hinanden og blive venner, hvis den ene person bor en time den ene vej, og den anden person en time den anden vej, så det er jo dybt åndssvagt.
Hun understreger samtidig, at det kan skabe stor mistrivsel blandt de unge, hvis de bliver tvunget til at gå på et bestemt gymnasium, fordi deres forældre eksempelvis ligger i den lave indkomstgruppe.
- Så kan vi jo stå og kigge på hinanden og sige, ”så ved vi, hvilken gruppe du er fra”, siger Rosemarie Juel Laursen.
Håber Radikale trækker i håndbremsen
Størstedelen af de fremmødte var børn, der i fremtiden selv vil mærke konsekvenserne af de nye fordelingsregler, men også mange uden for almindelig gymnasiealder mødte op for at vise deres modstand mod aftalen.
Christel Thrane, der er initiativtageren bag demonstrationen og et borgerforslag mod tvangsfordelingen, fortæller, at målet med demonstrationen er at få Radikale Venstre til at trække støtten til aftalen.
- Jeg håber jo så meget på, at Radikale Venstre efter denne demonstration tænker, ”vi trækker i håndbremsen”, i stedet for at køre videre med noget, der – i vores øjne – virkelig er en lappeløsning på et kæmpe samfundsproblem, hvor de unge skal ud og være små integrationsskabere på gymnasier, som de ikke selv har valgt, siger hun.
Hun tilføjer at ingen undersøgelser viser, at børn kan tvangsintegreres, og at man som 15-årig allerede har sit netværk, og derfor kan børn ikke sendes over på en anden skole med forventningen om, at de bliver taget imod med åbne arme.
- Og hvis de ovenikøbet kommer med et stempel om, at de er der, fordi de er fattige, så er det bare unfair vilkår for de unge at komme ind på lige fod, siger Christel Thrane.
Fordelingsreglerne fører ikke til Socialdemokratiets mål
Tilbage i 2019 fastslog den dengang helt nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at der ikke skal være mere end omkring 30 procent med anden etnisk baggrund på uddannelsesinstitutionerne i Danmark.
Men ifølge Berlingske fører de nye fordelingsregler ikke til en mærkbar nedgang i antallet af gymnasier, hvor 30 procent af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.
I dag er der 17 gymnasier med en sådan elevsammensætning. Med de nye regler vil det tal falde til 15, viser Børne- og Undervisningsministeriets egne tal, skriver Berlingske.
Ser man på antallet af gymnasier, hvor 40 procent af eleverne har en ikkevestlig baggrund, er nedgangen dog noget større og falder fra 11 til tre.
Politikere deltog i demonstration
Bag aftalen står Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
Kristendemokraterne er dermed det eneste borgerlige parti i aftalen, som både Venstre og Det Konservative Folkeparti er indædte modstandere af.
Flere oppositionspolitikere var mødt op på Slotspladsen for at støtte demonstrationen.
Det drejer sig blandt andet om Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, Venstres Morten Dahlin og Nye Borgerliges Mette Thiesen.
TV 2 har tirsdag aften forsøgt at få en kommentar fra Radikale Venstre.