Soldater forlader Forsvaret: - De, der er tilbage, skal løbe hurtigere, siger redaktør
Når Forsvaret får flere opgaver, men ikke penge til at løse dem for, slider det både på soldater og personel, siger redaktør.
Ifølge tal fra Forsvarets Personalestyrelse forlod 916 konstabler og 125 officerer sidste år det danske forsvar.
Til sammenligning forlod 449 befalingsmænd og konstabler og 71 officerer Forsvaret i 2008. Det skriver Berlingske.
Og mandefaldet får Centralforeningen for Stampersonel (CS), der er Forsvarets største fagforening, til at frygte for fremtiden. Særligt efter danskerne onsdag stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
- Der er stadigt flere opgaver, end Forsvaret kan gabe over, og manglen på kollegaer er stor. Så det med bare at presse nye opgaver ned over Forsvaret giver absolut ingen mening. Jeg tror, at vi skal kigge langt ud i fremtiden, hvis Forsvaret i sin nuværende konstruktion skal kunne byde ind på flere opgaver – også selv om politikerne gerne vil, siger formand Jesper Korsgaard Hansen til Berlingske.
Hver tredje job slås op forgæves
Jesper Korsgaard Hansen oplyser, at der ikke er problemer med at rekruttere unge soldater. Problemet er, at det særligt i Hæren og blandt yngre soldater er svært at fastholde dem.
Ifølge Berlingske oplyste Hærkommandoen i maj, at hæren i øjeblikket har 600 ledige stillinger, mens de nyste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ifølge avisen viser, at mere end hvert tredje stillingsopslag i Forsvaret ikke blev besat i perioden fra juni til november sidste år.
Hos det uafhængige forsvarsmedie Olfi siger redaktør Peter Ernstved Rasmussen, at personaleflugten blandt andet hænger sammen med, at Forsvaret mangler ressourcer.
- Politikerne har haft held til at overbevise befolkningen om, at man har tilført Forsvaret virkelig store midler. Det, de har glemt at fortælle, er, at pengene først kommer om mange år, siger han til TV 2.
Slider på soldater og materiel
Godt nok afsatte Regeringen sammen med Venstre, SF, de konservative og Radikale Venstre i marts 3,5 milliarder kroner både i 2022 og 2023 til at finansiere Danmarks øgede miltære beredskab efter Ruslands invasion af Ukraine.
Men de penge er ifølge Peter Ernstved Rasmussen allerede brugt på blandt andet humanitær hjælp, donationer til Ukraine og udstationering af danske soldater i Letland.
Derudover er det besluttet, at Danmark senest fra 2033 skal bruge yderligere 18 milliarder kroner årligt på det danske forsvar.
Men vil man bevare det aktivitetsniveau, Forsvaret har nu, er der ifølge Peter Ernstved Rasmussen brug for flere ressourcer. Og det kan soldaterne mærke.
- Når man pålægger Forsvaret flere opgaver, men ikke sender pengene med, slider det ekstremt hårdt ikke kun på soldater, men også på materiel, siger redaktøren.
Samtidig er der stadig stor mangel på arbejdskraft flere steder i det danske erhvervsliv, hvilket kun gør det mere attraktivt for danske soldater at skifte til en karriere i det civile.
Soldater må løbe hurtigere
Ifølge Peter Ernstved Rasmussen er der god grund til at være bekymret over personaleflugten i det danske forsvar. Problemet er nemlig selvforstærkende, lyder det.
- Det betyder, at de, der er tilbage, skal løbe hurtigere. Og der var jo ingen, der ved årsskiftet i deres vildeste fantasi havde regnet med, at vi i maj måned ville have 280 soldater indsat i en ny mission i Letland, siger han.
TV 2 har lørdag forsøgt at få en kommentar fra Forsvarsministeriet, som dog ikke har haft mulighed for at stille op.
I stedet henviser ministeriet til Forsvarskommandoen, som i en mail til TV 2 medgiver, at der er et stort behov for rekruttering og fastholdelse i Forsvaret.
- Der er ingen tvivl om, at blandt andet de nuværende, høje beskæftigelsesrater, vi har i samfundet, samt de kommende mindre årgange understreger, hvorfor fastholdelse og rekruttering er et hovedfokusområde for Forsvaret, lyder det i mailen.
Desuden oplyser Forsvarskommandoen at der er igangsat et pilotprojekt, hvor konstabler i hærens kampstyrker får en uddannelse som faglærte, fordi man tror på, at de unge mennesker bliver i Forsvaret i længere tid, hvis de får papir på deres kompetencer.