Samfund

Hospital fejlbehandlede kræftpatient – der sker fejl i hele landet, siger overlæger

Situationen i Aarhus er billedet på danske sygehuses tilstand, og det har konsekvenser for patientsikkerheden, mener overlæger og sygeplejersker.

Et usundt arbejdsmiljø har ført til flere fejl under behandlingen af alvorligt syge patienter i sengeafsnittet for blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Arbejdet kunne ikke udføres forsvarligt, og der er sket for mange utilsigtede hændelser, lyder det i en rapport fra Arbejdstilsynet, som TV 2 har fået aktindsigt i. Tilsynet var på besøg i afdelingen i august, oktober og slutningen af november.

Sengeafsnittet er eksempelvis for patienter med knoglemarvskræft eller leukæmi.

Der har blandt andet været et tilfælde, hvor en kræftpatient har fået kemobehandling, hvor der blev begået fejl.

- En ansat skulle give en kemokur, som den ansatte ikke har været oplært i, og der blev i den forbindelse ikke givet det stof, der neutraliserer kemostoffet, og dette skete over to dage. Den ansatte har endnu ikke nået at indberette dette, skriver tilsynet i rapporten.

Fire ud af ti læger siger, at der sker alvorlige utilsigtede hændelser

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen

Et kateter i blodårerne blev ifølge rapporten ikke skiftet til tiden, selvom det har set "dårligt ud", og det udsatte patienter for "risiko for infektion".

- Vi vurderer, at arbejdet med patienter i Blodsygdomme Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital, ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, lyder det fra tilsynet, der henviser til medarbejdernes vilkår.

Oversygeplejerske på sengeafsnittet Anne-Kathrine Ørntoft genkender billedet fra tilsynsrapporten, og selvom forholdene er "forbedret væsentligt", er der fortsat udfordringer på afdelingen, fortæller hun.

- Jeg kan slet ikke lægge skjul på, at det ikke har været sjovt, men vi har nogle dedikerede sygeplejersker, som blev på arbejde i længere tid og satte alt ind på, at behandlingen skal lykkes.

Indlagt længere end nødvendigt

Arbejdsmiljøet pressede de ansatte ud i søvnløshed, glemsomhed, angstanfald, depression og arbejdsuger på op mod 60 timer uden pauser, skriver Arbejdstilsynet. Anne-Kathrine Ørntoft har selv oplevet det hele på egen krop, fortæller hun.

- Som leder var vi på arbejde 24/7, og det afspejler selvfølgelig, hvordan sygeplejerskerne har haft det. Hele efteråret og frem til april er vi blevet ringet op dag og aften for at hjælpe med at løse vagtbemandingen.

En konsekvens ved personalemanglen blev også, at nogle var indlagt længere end nødvendigt, fordi ansatte glemte at sende udskrivelsespapirerne, ligesom der i perioden ofte blev afleveret mangelfulde rapporter i slutningen af vagten, fordi der ikke var tid til at skrive dem i løbet af dagen.

På grund af travlhed var det ikke alle utilsigtede hændelser, der blev indberettet, oplyser Arbejdstilsynet, som påpeger, at der trods underrapportering alligevel er et højt antal fejl. Det gælder også episoden med den fejlbehæftede kemobehandling.

Både sygeplejersker og læger har været bekymrede for patienterne

Anne-Kathrine Ørntoft, oversygeplejerske på Blodsygdomme Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital

Omstændighederne på sengeafsnittet for blodsygdomme er langt fra enestående.

Overlægeforeningens medlemmer landet over melder tilbage om et højt antal fejl på sygehusene, siger formand Susanne Wammen.

- Situationen i Aarhus ligner det, vi hører fra størstedelen af landet. Fire ud af ti læger siger, at der sker alvorlige utilsigtede hændelser på grund af travlhed og personalemangel, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger til TV 2, at situationen på landets sygehuse ikke er god nok lige nu.

- Situationen med personalemangel på sygehusene er alvorlig. Mangel på arbejdskraft er en generel udfordring for samfundet og udgør et ekstra pres på sundhedsvæsenet. Der er ingen snuptagsløsninger, skriver Heunicke i et svar.

Han peger desuden på, at regeringen afsatte en milliard kroner i en coronavinterpakke sidste vinter, der skal styrke sygehusene.

- Det er hverken rimeligt eller forsvarligt, at personalet på sygehusene skal arbejde under forhold, der gør dem syge, siger ministeren.

Der er ikke sket alvorlige fejl

Anne-Kathrine Ørntoft understreger, at hverken patienten, der modtog kemobehandling, eller de andre patienter, der nævnes i rapporten, kom til skade som følge af fejlene.

- Men der sker fejl, og det er ikke sjovt at begå en fejl. Det er mennesker, vi arbejder med, og ingen sygeplejerske synes, at det er sjovt at begå fejl.

Når mange fejl ikke bliver indberettet, ved I så, at der ikke er sket alvorlige fejl?

- Vi talte med sygeplejerskerne, og mange gik med en følelse af at lave fejl, de ikke havde indberettet, men det var som regel nogle ganske små ting, der ikke havde betydning.

Kan I garantere for patientsikkerheden i dag?

- Vi kan helt sikkert garantere for patientsikkerheden i dag, men jeg kan godt genkende, at både sygeplejersker og læger har været bekymrede for patienterne. Det er derfor, de arbejdede uden pauser for at sikre patienternes sikkerhed.

Der sker fejl landet over, og det er både patienter og sundhedspersonale, som det går ud over.

I en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd i marts svarede fire ud af fem sygeplejersker, at de på grund af personalemangel oplevede konsekvenser for patientsikkerheden.

Det kan i sidste ende blive meget alvorligt, mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

- Det er en veldokumenteret konsekvens af, at der er for få sygeplejersker til at tage sig af de mange voldsomt syge patienter. Jo færre sygeplejersker der er, jo mere går det ud over patientsikkerheden og antallet af patienter, der dør som følge af indlæggelsen, siger hun.

Sundhedsministeriet oplyser, at man siden målsætningen fra 2019 om at ansætte 1000 flere sygeplejersker ved 4. kvartal 2021 havde tilført 221 sygeplejersker samt 153 fuldtidsbeskæftigede medicinstuderende.