Rusland invaderer Ukraine

Sådan ser den danske nødplan ud, hvis Rusland lukker for gassen

Europa opererer med tre trusselsniveauer i forbindelse med energikriser. Det tredje indebærer en hemmelig liste.

Hvis Rusland lukkede for gassen til hele Europa i morgen, ville vi i Danmark kunne mærke det med det samme.

En fjerdedel af Europas gasforbrug bliver nemlig dækket af russisk gas, så lukker russerne for gashanerne, vil det være "meget voldsomt" og "et chok", lød det under regeringens pressemøde om energisituationen torsdag.

Selv om klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) understregede, at Danmark har "styr på det", kan situationen ændre sig.

Og gør den det, har Danmark en nødplan bestående i tre trin liggende i skuffen.

1) Den tidligste advarsel

Det første niveau er Early Warning, en tidlig advarsel. Ifølge ministeren er det et signal til markedet om, at der er risiko for "en situation".

Fire europæiske lande befinder sig nu på det stadie, blandt andre Italien og Tyskland. Den tyske regering indrettede i slutningen af marts et kriserum i Finansministeriet, hvor folk fra det private erhvervsliv og ministeriet kunne mødes. Selv om man her erklærer kriseniveuaet, er det er ikke nødvendigt at indføre konkrete tiltag.

2) Når afbrydelsen rammer

Der er ingen lande højere end første stadie, og dermed heller ikke på det andet niveau: Alert-niveauet.

Det bliver aktiveret, når der sker en afbrydelse af gasniveauet eller en "væsentlig forværring" af gasforsyningssituationen. På niveau to er markedet stadig i stand til at håndtere ændringerne af sig selv, ligesom landet kan beslutte at øge brugen af vedvarende energi.

Hvis der opstår en krise, er de danske myndigheders plan, at danske borgere og virksomheder kan få gas fra Norge og gennem det danske Tyra-felt, som efter planen skal genåbne i 2023.

3) Nødsituationen

Det sidste niveau er Emergency. Nødsituationen træder i kraft, når efterspørgslen på gas er så høj, at man på ikke kan håndtere det kun ved at gøre brug af det, EU kalder for "markedsbaserede foranstaltninger."

Det betyder, at vi for eksempel kan bruge af vores gaslagre. Danmarks lagre bør kunne række fire til fem måneder. Kortere, hvis det er de koldere vintermåneder, forklarede direktør for Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw, på pressemødet.

På det tredje niveau vil myndighederne også finde en liste med 47 virksomheders navne frem. For nødsituationen kræver, at man laver en rangering af, hvem der har førsteret til gas.

Virksomhederne, der inkluderer blandt andre Arla, Carlsberg, Danish Crown og Novo Nordisk, står for cirka 45 procent af det danske gasforbrug. Hvis Danmark befinder sig på tredje risikoniveau, bliver det en del af dem, der først får skruet ned for gassen til deres produktion for, at man til gengæld kan sikre samfundskritiske funktioner som opvarmning af boliger og hospitaler.

Under pressemødet forklarede Dan Jørgensen, at en del af virksomhederne kaldes "ikke-beskyttede kunder", hvorimod de danske husstande og virksomheder, der har et "samfundskritisk gasforbrug", er "beskyttede kunder."

Selv om der er handleplaner for, hvordan en eventuel gaskrise skal håndteres, er der stadig ubekendte på nødniveauet.

En af dem er, at det er svært at forudsige, i hvilken grad vi kan få hjælp af andre lande, ligesom vi selv er forpligtet til at hjælpe andre, hvis nødsituationen rammer. Og hvis Rusland lukker for gassen til Europa, vil der være rift om den gas, der er i omløb.

- Det, vi vil være meget optagede af, er, om der stadig er et velfungerende gasmarked, hvor man kan købe af hinanden. Og det kan vi ikke rigtig svare på, siger Kristoffer Böttzauw.

Energien er blevet et våben

Spørgsmålet om den danske afhængighed af russisk energi er blevet højaktuelt, efter Rusland invaderede Ukraine. Krigen har skabt spændinger på tværs af kloden, og energipolitikken er blevet et af mange våben.

Senest har russiske Gazprom gjort alvor af truslen om at lukke for gassen til Ørsted, fordi den danske virksomhed ikke har indvilliget i at betale med rubler.

Men der strømmer stadig russisk gas ind over den danske grænse.

- I den nuværende situation er vi ikke direkte forbundet med Rusland via et rør, men vi får det gennem rør fra Tyskland, siger Dan Jørgensen.

Han siger, at gassen, der kommer fra Tyskland, er russisk, fordi man "ikke kan adskille molekylerne".

- Det er jo et paradoks, men ikke noget, vi kan gøre noget ved lige nu, siger Dan Jørgensen.

Ministeren regner dog med, at det ændrer sig, så den russiske andel kommer til at skrumpe.

- Vi forventer, at den vil falde kontinuerligt. For alle lande er ved at finde alternativer – både i forhold til at omstille og finde andre kilder som flydende gas. Så som tiden går, vil afhængigheden blive mindre og mindre, siger Dan Jørgensen.