Folkeafstemning 2022

OVERBLIK: Her er Danmarks fire forbehold i EU

Det er 30 år siden, at vælgerne stemte nej til Maastrichttraktaten og lagde grunden til EU-forbeholdene.

Når Danmark i dag har fire forbehold fra EU-samarbejdet, skyldes det, at vælgerne ved en folkeafstemning i juni 1992 stemte nej til Maastrichttraktaten.

Den er opkaldt efter den hollandske by Maastricht, hvor traktaten blev underskrevet af regeringsledere fra Danmark og 11 andre lande.

Onsdag er der folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold.

Det var ønsket om et tættere samarbejde i Europa, der førte til Maastrichttraktaten, og det daværende EF - Det Europæiske Fællesskab - blev til EU - Den Europæiske Union.

Men Danmark var ikke med ved dannelsen af EU, fordi vi stemte nej i 1992. I løbet af det følgende år forhandlede politikerne i Folketinget sig frem til fire undtagelser fra traktaten, og ved en ny folkeafstemning 18. maj 1993 stemte et lille flertal for, at Danmark tilsluttede sig Maastrichttraktaten med de fire forbehold.

Det betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euro og dele af retspolitikken.

Forsvarsforbeholdet

Danmark kan for eksempel ikke deltage i EU's militære operationer, som der har været 11 af siden 2003, herunder genopbygning på Balkan, antipirateri ud for Afrikas Horn eller indsats mod menneskesmugling i Middelhavet.

Et andet eksempel er det permanent strukturerede forsvarssamarbejde (Pesco) fra 2015, der handler om, at de europæiske lande arbejder tættere sammen om forsvarspolitik og udvikling af militær teknologi.

Danmark deltager heller ikke i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) eller i forhandlinger og diskussioner, der handler om den militære del af EU's forsvarspolitik.

Forsvarsforbeholdet forhindrer derimod ikke Danmark i at deltage i EU's civile missioner. Det er missioner, hvor EU udsender for eksempel politifolk eller rådgivere til lande, hvor der er ustabilitet eller konflikt.

Danmark kan også være med på andre områder. For eksempel har vi været med til at sende våben til Ukraine. Det kan vi gøre, fordi den beslutning teknisk set er en del af EU's udviklingspolitik.

Retsforbeholdet

Det betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU's samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi.

Undtagelser er samarbejdet om visumregler, som Danmark deltager fuldt ud i, og Schengensamarbejdet, hvor vi har en særlig ordning. Schengenaftalen skal sikre fri passage over grænserne mellem de 26 lande, som er med i aftalen.

Med Lissabontraktaten fra 2009 blev der indført en mulighed for, at Danmark kan ændre det retlige forbehold til en tilvalgsordning, hvor vi fra sag til sag kan vælge, om vi vil deltage i samarbejdet eller ej.

3. december 2015 var der folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Her stemte 53,1 procent af vælgerne nej til at ændre retsforbeholdet, mens 46,9 procent stemte ja. Retsforbeholdet gælder derfor stadig.

Euroforbeholdet

Euroforbeholdet betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euro. Danmark har stadig kronen som valuta og har bevaret muligheden for at føre en selvstændig pengepolitik.

28. september 2000 stemte et flertal af danskerne nej til at ophæve forbeholdet og indføre euroen i Danmark. 53,2 procent stemte nej, mens 46,8 procent stemte ja.

Forbehold om unionsborgerskab

Det danske forbehold om unionsborgerskabet er i dag reelt uden indhold.

Forbeholdet blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med et nationalt statsborgerskab eller helt træde i stedet for det.

Den garanti er siden skrevet direkte ind i traktatteksten, så det gælder for alle EU-lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og altså ikke erstatter det.

Kilder: Folketingets EU-Oplysning, forsker Christine Nissen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), lex.dk og faktalink.dk.