Kan Rusland overhovedet lukke for gashanerne til Danmark?

Når man omtaler gas i den her forbindelse, er der tale om såkaldt naturgas.

Ligesom olie og kul stammer naturgas fra undergrunden, hvorfra det er blevet hentet op og nu bruges som en energikilde. Man kan både bruge naturgas til at opvarme sin bolig, lave mad eller fyre op i grillen.

Et af alternativerne til naturgas er biogas, som udgør en større og større andel af det danske gasforbrug. I maj 2022 udgjorde biogas således mere end 27 procent af gassen i det danske gasnet, oplyser Energistyrelsen.

Naturgassen bliver distribueret til Danmark ved hjælp af rørledninger fra Tyskland til både virksomheder og danskernes private hjem.

Når naturgassen bliver ledt frem til den enkelte adresse, kan energiformen bruges til at opvarme boligen eller få varmt vand i hanerne.

I industrien bliver naturgassen brugt til at levere de påkrævede høje temperatur, som nogle virksomhederne typisk har behov for i deres forarbejdning.

Vores gaslagre er cirka 64 procent fyldt op.

Det oplyser Kristoffer Böttzauw, der er direktør i Energistyrelsen, til TV 2.

Noget af den gas er russisk og er kommet til Danmark via Tyskland, fordi den russiske gas løber ad den vej.

I et scenarie, hvor hvor Danmark slet ikke modtager gas via Tyskland – altså en forværring af den nuværende situation – ”vil den samlede mængde gas i de danske gaslagre kunne forsyne alle danske og svenske gaskunder i fire-fem måneder,” oplyste Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i sidste uge.

Der findes derudover en nødplan, som du kan læse mere om i spørgsmålet "Hvem rammer det, hvis der ikke er gas nok?"

I første omgang skal man vide, at der ikke går nogen direkte rørledning mellem Danmark og Rusland. Det kan man se på kortet længere oppe i denne artikel.

Kort fortalt kan vi enten få vores gas via Tyskland – det er typisk denne vej, russisk gas løber ind – eller via Nordsøen, hvor det blandt andet er norsk gas eller dansk gas fra gasfelter såsom Tyra-feltet, eller fra biogas.

Hvis du vil vide endnu mere om det danske gasnet, har Energinet et interaktivt kort, du kan åbne ved at klikke her.

Det er svært at sige, præcis hvor meget den russiske gas udgør af gassen til Danmark.

Det skyldes ifølge Energinet, der en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Danmark importerer gas på det europæiske gasmarked, som stammer fra både Norge, Rusland og flere andre lande.

Tidligere har det været fremme, at op imod 40 procent af Europas samlede import af gas stammer fra Rusland.

Kort sagt: nej.

Der er ingen direkte rørledning mellem Rusland og Danmark, og derfor kan Gazprom heller ikke dreje på et håndtag og stoppe gassens vej ind i Danmark.

I stedet kommer den russiske del af Danmarks gas ind via rørledninger fra Tyskland, og data fra Energinet viser, at Danmark stadig får gas ind ad den vej, selvom Gazprom ikke længere vil levere til Ørsted.

Rusland kan derimod sende den mængde gas, som Danmark skulle have, mindre til Tyskland, så vi dermed bliver nødt til at købe noget af de andres gas.

Selvom Gazprom ikke vil sælge gas til Ørsted, kan Danmark fortsat skaffe gas fra anden side. Til at starte med vil det være oplagt at købe gassen fra europæiske lande, der endnu ikke har fået den kolde skulder af Gazprom.

De bedste muligheder for køb af gas uden for Europa er fra Nordafrika og Mellemøsten i form af det, der hedder LNG – flydende naturgas – som bliver sejlet hertil.

Det er svært at sige.

Der er cirka 380.000 husstande med gasfyr i Danmark, og cirka 800.000 danskere får deres hjem opvarmet på den måde.

Men det er værd at bemærke, at ikke al gas, der bruges i Danmark, stammer fra Rusland, og dermed kan man ikke sige, at det er gassen til 380.000 danske hjem, der nu ryger.

I stedet er gas, der er udvundet i Rusland, kun én del af det europæiske gasmarked, og vi får også gas fra for eksempel Norge, Tyskland og som såkaldt biogas. 

Det er i øvrigt politisk besluttet, at gasfyr generelt set skal udfases.

Gennem flere år har Danmark faktisk eksporteret mere gas, end vi har importeret, og det skyldes i høj grad gasfeltet Tyra i Nordsøen.

Men feltet blev lukket i efteråret 2019, fordi der skulle foretages en omfattende renovering, der stod til at koste over 20 milliarder kroner, og derfor kan Danmark for nuværende ikke få gas ad den vej.

Oprindeligt var det planen, at Tyra-feltet skulle genåbne i 2022, men fordi tidsplanen er skredet, bliver det nu først i 2023.

I starten af året pressede flere politikere på for, at man satte turbo på renoveringen, men TotalEnergies, der ejer Tyra-feltet, har slået fast, at det ikke kan lade sig gøre.

Ifølge EU-Kommissionen kommer EU til at være helt fri af russisk gas ”et godt stykke inden 2030”, og mængden af russisk gas i EU skal reduceres med to tredjedele allerede inden for et år.

Uafhængigheden af den russiske gas skal opnås gennem vedvarende energi og køb af energi fra andre lande. Der skal blandt andet kigges på nye leverandører, hvor man vil have fokus på flydende naturgas.

Samtidig skal energien udnyttes mere effektivt gennem eksempelvis brug af kunstig intelligens til at optimere energisystemer.

EU-Kommissionens plan er dog af eksperter blevet kaldt ”urealistisk” – særligt delen om at udfase to tredjedele af gassen, inden året er omme.

Kort sagt betyder det, at gaspriserne vil stige lidt. Det skyldes flere ting.

At Gazprom ikke længere sælger gas til Danmark, puster til usikkerheden om, hvorvidt Rusland vil lukke for gassen i resten af Europa, hvilket får priserne til at stige.

Derudover bliver Ørsted nu nødt til at købe sin gas til markedspris fra andre europæiske lande. På grund af den langvarige kontrakt mellem Ørsted og Gazprom har Ørsted højst sandsynligt fået rabat hos det russiske gasselskab, og den rabat kan blive svær at få hos andre i det nuværende marked.

Det er ikke dog muligt at forudse, præcis hvor meget priserne kommer til at stige i kroner og ører på grund af de mange usikkerheder på markedet.

Du kan læse mere om den økonomiske betydning af Gazproms beslutning i denne artikel.

Det kommer ikke til at ske foreløbig. Det viser udviklingen på de europæiske markeder, siger Ole Sloth Hansen, der er råvarestrategichef i Saxo Bank.

Han kalder stigningerne den seneste tid for "eksplosive", og selv hvis der kommer fred i morgen i Ukraine, vil priserne ikke falde.

Ifølge Ole Sloth ser det selv tre år ude i fremtiden sort ud med prisen på naturgas, da markedet ikke forventer en normalisering de kommende år.

Ørsted har ikke sagt ”nej” til at betale for russisk gas – energiselskabet har blot sagt nej til at betale for den russiske gas i rubler.

Ørsted har hidtil betalt deres regninger i euro, og det danske selskab fastholder, at kontrakten med Gazprom ikke forpligter dem til at betale i rubler.

Tværtimod siger Ørsted, at de gentagne gange har meddelt Gazprom, at de ikke vil bøje sig for valutakravet. Ifølge Ørsted er det russerne, der bryder kontrakten ved at stoppe med at levere gas til Ørsted.

I første omgang vil 50 store virksomheder stå for skud, hvis Danmark kommer til at mangle gas.

Listen med de 50 virksomheder er offentlig og omfatter blandt andet Royal Unibrew, Rockwool, Arla og Danish Crown.

Derudover har Energistyrelsen efter Ruslands invasion af Ukraine lavet en prioriteret – og hemmelig – liste, hvor de ikke-beskyttede kunder er blevet delt i to grupper:

Virksomheder, der har et "samfundskritisk gasforbrug", og dem, der ikke har.

I tilfælde af gasmangel er det de ikke-kritiske virksomheder, der først må klare sig med mindre eller slet ingen gas, mens resten i første omgang er sikret en minimumsforsyning.

Du kan læse mere om både den offentlige og den gemmeliste liste i denne artikel.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyste for en uge siden til Folketinget, at man ville kunne klare sig i fire-fem måneder med den nuværende gas, hvis der pludselig blev lukket for adgangen til gas fra Tyskland – det er ad denne vej, den russiske gas kommer ind i Danmark.

Det er dog værd at bemærke, at russisk gas kun udgør en del af den samlede mængde gas, Danmark importerer Tyskland. Derfor vil vi reelt kunne klare os endnu længere tid, hvis det kun er den russiske andel, man fjerner fra regnestykket.

Ja, det har flere i hvert fald argumenteret for.

Vedvarende energi er helt afgørende for, at vi kan blive selvforsynende, og ifølge Ørsted understreger den nuværende situation, at EU skal blive uafhængig af russisk gas ved at accelerere udbygningen af vedvarende energi.

Andre har dog omvendt advaret mod, at man kan blive tvunget ud i langt sortere alternativer end gas, fordi ikke al produktion kan gøres grøn på kort tid.

Det er svært at omlægge en så stor del af Danmarks energiforbrug, som gas udgør, på få uger eller måneder.

Men når Tyra-feltet efter planen genåbner næste år, vil en stor del af Danmarks umiddelbare gasproblem være løst.

Indtil da kan vi - som det ser ud nu - købe gas på det europæiske gasmarked eller måske udnytte såkaldt LNG, som er flydende gas, der bliver sejlet ind fra for eksempel Nordafrika og Mellemøsten.