EU’s statsledere planlægger at opruste militært, men Danmark risikerer at stå uden for døren
EU’s 27 statsledere mødes mandag i Bruxelles til et ekstraordinært topmøde for blandt andet at diskutere medlemslandenes udtømte våbendepoter.
Europas våbendepoter er ved at være tomme, efter de seneste måneders militære indsprøjtning til Ukraines forsvar mod Rusland.
Våben for milliarder af euro er indtil videre strømmet over medlemslandenes grænser til det krigshærgede land, og det har udhulet våbendepoterne yderligere efter flere års efterslæb. Det viser en fortrolig analyse fra EU.
- Det står slemt til. Man mangler missiler, artillerigranater, og man mangler såkaldte bazookaer. Så der er virkelig behov for, at der bliver gjort noget, siger TV 2-korrespondent Olav Christensen.
Derfor foreslår EU-Kommissionen en våbenpakke, der består af en koordineret indsats og støtte til fælles våbenindkøb, så medlemslandene kan genopfylde de tomme depoter.
Det er blandt andet denne pakke, der er på dagsordenen, når EU’s 27 stats- og regeringschefer mandag eftermiddag mødes i Bruxelles for at deltage i et ekstraordinært topmøde om krigen i Ukraine.
Bidrag til Ukraine og forældede våben
Ifølge Christine Nissen, der er forsker i udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier, er der to grunde til, at landene står over for udfordringen med tomme lagre. Dels fordi nogle lande har leveret en masse våben til Ukraine, som nu skal erstattes. Dels fordi, der er EU-lande, hvis lagre består af forældede våbensystemer fra det tidligere Sovjetunionen.
- Og for at øge omkostningseffektiviteten og dyrke Europas samlede sikkerhed, så har EU så iværksat planerne om, at man skal købe våben ind i fællesskab, siger Christine Nissen.
I praksis skal det foregå ved, at landene går mindst tre sammen for at indkøbe europæisk producerede våben og artilleri.
EU-Kommissionen har konkret foreslået at afsætte 500 millioner euro fra EU-budgettet til at hjælpe med indkøbene over de næste to år, skriver B.T. og Jyllands-Posten. EU lufter desuden muligheden for momsfritagelse som ’belønning’ for at købe fælles ind.
Forbehold kan stå i vejen for dansk deltagelse
Men det er slet ikke sikkert, at Danmark kan deltage i det fælles våbenindkøb, fortæller Olav Christensen.
Det skyldes Danmarks EU-forsvarsforbehold, som danskerne 1. juni skal beslutte, om de vil bevare eller afskaffe. Forsvarsforbeholdet betyder nemlig overordnet, at Danmark ikke deltager i EU-samarbejdet om forsvar og sikkerhed.
Og derfor er Danmark heller ikke omfattet af EU’s fortrolige analyse og opgørelse over våbenlagrene, da vi ikke sidder med i Forsvarsagenturet som de andre 26 medlemslande.
EU-Kommissionen kan vælge at placere arbejdet med den potentielle våbenpakke i tre EU-organer. Hvis det lægges ved Den Europæiske Forsvarsfond eller Den Europæiske Fredsfacilitet, så kan Danmark deltage.
Sværere bliver det dog, hvis ansvaret placeres i det førnævnte Forsvarsagentur, hvor Danmark står udenfor, hvis forsvarsforbeholdet bevares efter folkeafstemningen, forklarer Olav Christensen.
- Så det er lidt op til, hvordan man fra EU-Kommissionen og landenes side beslutter sig for at gøre det her, siger han.
Danmark sættes uden for døren
Hvis forsvarsforbeholdet bevares, er det uklart, i hvilken udstrækning Danmark kan deltage.
Det har Gitte Lillelund Bech fra Venstre erfaring med. Hun repræsenterede Danmark med et forsvarsforbehold som forsvarsminister i 2010-11 under Lars Løkke Rasmussen-regeringen. Under EU-topmøderne oplevede hun, at der ikke blev lyttet til, hvad Danmark sagde. Blandt andet i forbindelse med Atalanta-missionen, der havde til formål at bekæmpe pirateri ud for Somalias kyst, fortæller hun.
- Hvis jeg tog ordet, så kunne jeg se, at folk lyttede, men de snakkede derefter videre i det spor, de tidligere havde været i. Så vi blev ikke taget alvorligt.
Den tidligere forsvarsminister oplevede flere situationer, hvor den danske delegation blev sendt uden for døren, når det kom til drøftelser om forsvar og sikkerhed.
- Den måde, det foregår på, er, at når man kommer til det punkt på dagsordenen, så rejser den danske delegation sig op og går udenfor, og så venter man udenfor, indtil dørene bliver åbnet igen, og man kan fortsætte med næste punkt på dagsordenen, fortæller hun.
Ifølge Gitte Lillelund Bech blokerer forsvarsforbeholdet for, at Danmark kan varetage sine interesser, og hun argumenterer derfor for at afskaffe forbeholdet.
- EU-samarbejdet er vigtigere end nogensinde før. Jeg kan frygte, at EU i fremtiden kommer til at skulle udsende soldater internt i Europa, og derfor synes jeg, at vi skal være fuldt medlem.
Høje energipriser og sanktionspakke drøftes
Opfyldningen af våbendepoterne er ikke det eneste emne, der skal drøftes på det to dages topmøde, som fortsætter tirsdag.
Medlemslandene skal blandt andet også runde spørgsmålet om Ukraines økonomi, som er ved at køre i sænk, de høje energipriser, udfasning af russiske fossile brændstoffer, fødevarekrisen samt den sjette sanktionspakke, som EU-landene endnu ikke er blevet enige om.
Topmødet starter mandag klokken 16 med den traditionelle udveksling af synspunkter med Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola.
Onsdag den 1. juni skal danskerne stemme om forsvarsforbeholdet, og tidligere EU-afstemninger er ikke altid gået stille for sig. Sammen med hovedpersonerne fra de historiske afstemninger – Poul Nyrup Rasmussen, Holger K. Nielsen, Uffe Ellemann-Jensen, Pia Kjærsgaard, Drude Dahlerup og Marianne Jelved – tager vi en rejse tilbage i tiden og spørger dem, hvorfor vi står, hvor vi står i dag. Det er i aften kl. 19.20 på TV 2 NEWS.