Flere unge bliver humanistisk konfirmeret: - Der er så mange, der bare bliver konfirmeret for gavernes skyld

På seks år er antallet af unge, der har valgt kirken fra til fordel for en humanistisk konfirmation, mere end femdoblet.

Nora Balkt Sørensen lægger den sidste sminke på sit teenageværelse. Retter på sin røde kjole og finder sine sko.

Om få timer skal hun konfirmeres, men hun har valgt, at det ikke skal være den traditionelle model med hvidt tøj, kirke og salmer.

Hun føler sig kristen, men ikke nok til at blive konfirmeret i en kirke, og derfor har hun valgt et ikkereligiøst alternativ.

- Der er så mange, der bare bliver konfirmeret for gavernes skyld, og det, synes jeg, er ærgerligt. Jeg synes, at du skal blive konfirmeret i noget, du tror på, siger 14-årige Nora Balkt Sørensen.

Hun har derimod valgt en humanistisk konfirmation, der ikke foregår i en kirke. Og det er hun ikke alene om.

Flere vælger kirken fra

For selvom de fleste unge vælger at blive konfirmeret i kirken, så vælger et stigende antal at blive "humanistisk konfirmeret".

De seneste seks år er antallet steget fra 100 til 540, viser tal fra Humanistisk Samfund, der er en forening, der arbejder for adskillelse af kirke og stat. De arrangerer derfor den type konfirmation, som Nora Balkt Sørensen har valgt.

Det skal ifølge foreningens hjemmeside være et ikkereligiøst alternativ til unge, der stadig vil markere overgangsfasen fra barndom til ungdom. Kurset afsluttes med en højtidelig ceremoni, og forberedelserne varer enten over to weekender eller et aftenundervisningsforløb.

Jeg føler, at jeg siger ja til at være menneske og til at være mig selv. Jeg siger ja til noget mere og til et fællesskab

Nora Balkt Sørensen, humanistisk konfirmand

Spørger man Henrik Reintoft Christensen, der er lektor på religionsvidenskab på Aarhus Universitet, er der nogle bestemte ting, der motiverer unge til at vælge den alternative konfirmation.

- De finder det attraktivt, at der er en mulighed for at lære noget og have nogle diskussioner om det at være menneske og kommende voksenborger i det her samfund, mener han.

Lærer om menneskerettigheder og identitet

Forud for den store dag har Nora Balkt Sørensen lært om identitet, menneskerettigheder og kritisk tænkning.

- Jeg føler, at jeg siger ja til at være menneske og til at være mig selv. Jeg siger ja til noget mere og til et fællesskab, siger Nora Balkt Sørensen.

Lone Ree Milkær er forperson hos Humanistisk Samfund, og hun mener, at deres måde at gøre det på adskiller sig fra en almindelig konfirmation.

Man lærer jo også om det i folkeskolen. Hvorfor skal det lige være gennem en konfirmation?

- Her gør vi det på en meget eksplicit og koncentreret måde. Det er det her, vi er sammen om. Vi er sammen om at tale etik og moral, siger Lone Ree Milikær.

Og det var en glad Nora Balkt Sørensen, der til ceremonien gik op på scenen og fik en blomst og et bevis på, at hun var blevet humanistisk konfirmeret.

- Det er vildt. Jeg føler bare lige nu, at der også er en virkelig dejlig atmosfære, der bare er i luften, så det er fedt.

I 2021 blev 66 procent af en ungdomsårgang konfirmeret i en kirke.