Samfund

I store frysetanke på SSI er der vacciner fra en fjern tid med kopper – og de virker stadig

Der er udviklet nye koppevacciner, der også virker mod abekopper, men de er aldrig blevet testet på mennesker, fordi kopper blev udryddet i 1980.

I vinteren 2020 kastede eksperter over hele verden sig ind i et kapløb mod tiden for at udvikle en vaccine mod coronavirus.

Coronavirus kan af flere grunde ikke sammenlignes med det nuværende og usædvanlige smitteudbrud med abekoppevirus i mange lande.

Og det samme er tilfældet, når det gælder en vaccine, som Sundhedsstyrelsen tirsdag meldte ud, at den overvejer til nære kontakter til abekoppesmittede.

Der findes nemlig allerede flere vacciner mod kopper – og i Danmark er der både gamle og nye versioner.

Det skyldes, at Statens Serum Institut (SSI) stadig har mange vacciner på lager i store frysetanke af den vaccine, Dryvax, der blev brugt mod kopper indtil 1976. Den bliver ikke produceret mere, men den virker stadig.

- Vi har testet dem for nylig i forhold til, om de holder styrken. Og det gør de, siger Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge i SSI, til TV 2.

Nye koppevacciner er godkendt på en anden måde, end vacciner normalt bliver godkendt

Der findes i øjeblikket to vacciner mod abekoppevirus. Imvanex, der bliver produceret af den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic, og Acam2000. En tredje er under udvikling.

Det særlige ved godkendelsen af Imvanex er, at den er baseret på, hvor god den er til at danne antistoffer.

Normalt bliver en vaccine godkendt i forhold til, hvor god den er til at beskytte mod sygdom. Men fordi kopper, ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO), har været udryddet siden 1980, har det ikke været muligt med kliniske forsøg. Det gælder også i forhold til abekopper, da der har været for få tilfælde.

Imvanex er allerede godkendt mod abekopper i USA og Canada, oplyser Bavarian i en pressemeddelelse. Det gør en eventuel godkendelsesproces i Europa hurtigere og nemmere.

Den danske vaccine er ikke godkendt mod abekopper i Europa

Udover en vaccine fra den franske medicinalvirksomhed Sanofi producerer den danske medicinalvirksomhed Bavarian også en vaccine, Imvanex, som allerede er blevet solgt til flere lande på grund af smitten med abekopper.

Det er også denne vaccine, som er med i Sundhedsstyrelsens overvejelser i forhold til vaccination af nære kontakter, oplyser styrelsen til TV 2.

Fælles for både Bavarian og den gamle koppevaccine er, at der er tale om levende, svækket virus, og at ingen af dem er godkendt til vaccination mod abekopper i Europa.

Forskellene er flere, men en af de væsentlige er, at der er tale om to forskellige virusstammer – vacciniavirus og modified vacciniavirus (MVA).

Den gamle vaccine har været i aktion, men har alvorlige bivirkninger

Hvis vi tager den gamle koppevaccine først – den som mange, der er født før 1976, har et minde om i form af to ”øjne” på den ene skulder.

SSI har vaccinationerne liggende som et beredskab i tilfælde af, at der skulle udbryde smitte med menneskekopper igen, og det er også dét, den er designet til og brugt mod i mere end hundrede år.

Vi ved, at den virker mod kopper, for den er brugt mod kopper, da man havde kopper

Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut

Det betyder, at vaccinen skal godkendes igen, hvis den skal bruges til et nyt formål – nemlig abekopper.

Det er ikke ensbetydende med, at den ikke virker mod abekopper – for det gør den.

- De gamle vacciner mod kopper beskyttede cirka 85 procent mod abekopper, og de nye, også Imvanex, er formentlig mindst lige så gode, siger Ole Frilev Olesen, affilieret professor i global sundhed og direktør for European Vaccine Initiative, til TV 2.

Men det betyder, at eksempelvis vaccinens bivirkninger skal opvejes i forhold til abekopper. Det skyldes, at abekopper er en betydelig mildere virus end menneskekopper, hvor dødeligheden kunne være op mod 50 procent.

Fordelen er, at den gamle vaccine har været i aktion.

- Vi ved, at den virker mod kopper, for den er brugt mod kopper, da man havde kopper, som Anders Fomsgaard forklarer.

Det betyder også, at man kender bivirkningerne, men det er, ifølge Ole Frilev Olesen, ikke nødvendigvis en fordel lige præcis med den vaccine. Faktisk er professoren i tvivl om, hvorvidt lægemiddelstyrelser overhovedet ville godkende den i dag.

- Den havde en række alvorlige bivirkninger hos 1 til 2 procent og i sjældne tilfælde ligefrem dødsfald, omkring 1 til 2 ud af 1 million vaccinerede, fremhæver han.

Nye vacciner er godkendt på baggrund af antistoffer

Ligesom den gamle vaccine har Bavarians vaccine i dyreforsøg vist sig også at beskytte mod abekopper. Og derfor har blandt andet den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, også godkendt vaccinen til abekopper.

Ulempen ved vaccinen er, at den ikke har været testet mod kopper, der officielt har været udryddet siden 1980.

- Det har derfor ikke været muligt at lave egentlige undersøgelser omkring beskyttelse mod selve sygdommen. Samtidig har der været så få tilfælde af abekopper, at det heller ikke har været muligt, siger Ole Frilev Olesen.

Det specielle ved godkendelsen af Imvanex er derfor, at den er blevet godkendt på baggrund af, hvor god den er til at danne antistoffer, og ikke hvor godt den beskytter mod sygdommen, sådan som vaccinerne normalt bliver målt og vejet på.

Det korte svar er, at vi ikke ved det

Anders Fomsgaard, SSI

Bavarians vaccine er, ifølge Anders Fomsgaard, designet til at være mere mild, opdateret og moderne. Der er tale om en modifikation, der har svækket virus i forhold til den oprindelige koppevaccine.

Eller som Anders Fomsgaard forklarer:

- Den er meget mere svækket. Man kan måske ligefrem debattere, om man kan kalde den en levende vaccine, fordi den knap kan dele sig i kroppen.

Det har både fordele og ulemper.

Sådan smitter abekopper

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der normalt tale om en mild sygdom, som bliver spredt gennem tæt kontakt, og de fleste smittede er raske efter et par uger.

Symptomerne er feber, hovedpine, muskelsmerter, rygsmerter, hævede lymfekirtler, kulderystelser og træthed.

Man får også udslæt – små blærer på en halv centimeter – der ofte begynder i ansigtet og kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Udslættet ændrer sig og går gennem forskellige stadier, før der til sidst kan komme en sårskorpe, som senere falder af. Altså lidt ligesom børnesygdommen skoldkopper – uden at der dog er tale om skoldkopper.

Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut forklarer, at personer ikke smitter i inkubationstiden, som er mellem en til tre uger, men først når blærerne brister. Hvis blærerne sidder i svælget eller i lungerne, kan personer også smitte ved nys og hoste. 

Abekopper er i familie med menneskekopper, men er meget mildere og en sygdom, der går over af sig selv. 

- Der kan være udfordringer, men vi ved det ikke

Fordelen er, at Bavarians vaccine, ifølge SSI-overlægen, er så mild, at den eksempelvis kan gives til personer med nedsat immunforsvar. Den har også færre bivirkninger.

- Jo mere en vaccinevirus inficerer og laver ballade, jo bedre virker den generelt også. Det hænger ofte sammen. Når man laver en meget svækket vaccine, kan den gives til flere, men effekten er heller ikke den samme, siger Anders Fomsgaard.

Ifølge professoren kan det derfor betyde, at vaccinen ”måske skal gives mere end en gang” med eksempelvis en måneds mellemrum for at give bedst mulig beskyttelse, hvilket ikke er tilfældet med den oprindelige vaccine.

- Det korte svar er, at vi ved det ikke. Det kan give nogle udfordringer, og man har heller ingen erfaring i det, fordi man ikke har vaccineret mennesker mod abekopper før, siger han.

Derfor ser vaccinen ud til at virke selv efter smitte

I modsætning til corona er der med abekopper et vaccinationsvindue i inkubationstiden på op til 21 dage, fra man har været udsat for smitte, til sygdommen bryder ud, og personer bliver smitsomme.

På baggrund af dyreforsøg og erfaringer fra den gamle vaccine ser det samtidig ud til, at de nye vacciner giver beskyttelse mod alvorlig sygdom, efter at en person er blevet smittet.

- Normalt skal man som ved for eksempel corona ellers vaccineres, før man bliver udsat for smitte, siger Ole Frilev Olsen.

Blandt andet derfor kan man i inkubationstiden nå at give en vaccine og dermed beskytte de personer, der har været udsat for kendt smitte med abekopper hos for eksempel en ægtefælle, mod sygdom.

Tilfældene er milde, så hvorfor taler vi om vaccination?

Ét spørgsmål presser sig i forbindelse med vaccinerne på – for hvorfor overhovedet overveje vaccinationer, når der med abekoppevirus indtil videre er tale om mild sygdom?

Svaret fra Anders Fomsgaard lyder, at den kan sprede sig og give samfundssmitte i mange lande, hvor alle, der ikke er koppevaccineret, kan være modtagelige for smitte ved tæt kontakt.

Det er en anden, mere begavet og interessant måde at bruge vacciner på

Anders Fomsgaard, SSI

For selvom abekoppevirus er en mildere udgave, er den stadig i familie med den koppevirus, der i århundreder hærgede verden.

- Vi har haft koppepandemi i titusinder år – på et tidspunkt var der flere, der havde kopper, end folk, der ikke havde kopper. Nu er abekopper meget mildere, men det er ikke en sygdom, vi vil have cirkulerende, når vi kan inddæmme den og udrydde den. Skal vi ikke gøre det, mens vi kan? spørger han.

Han fremhæver desuden, at abekopper ikke er helt ufarligt for børn, gravide og immunsvækkede.

Samtidig er der indtil videre kun tale om det, der i fagsprog hedder ringvaccination, hvor kun nære kontakter får tilbud om vaccination for at stoppe smittespredning. Det kan man med Anders Fomsgaards ord kalde ”behandlende vaccination af smittede og nære kontakter”.

- Det er en anden, mere begavet og interessant måde at bruge vacciner på – som skåner dem, der ikke har brug for en vaccination, fordi der ikke er tale om almindelig samfundssmitte, som det er tilfældet med corona.

TV 2 ville gerne have spurgt ind til Sundhedsstyrelsens overvejelser i forhold til en eventuel vaccination mod abekopper hos nære kontakter med Bavarians vaccine.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det onsdag ikke er muligt med et interview.

Perspektiv

Landmand vaccinerede egne børn med kopper fra en ko

Menneskekopper på et ben.

Ordet vaccination stammer faktisk fra en opdagelse om kopper, der blev gjort i 1700-tallet af en læge, Edvard Jenner, i det sydlige England, skriver Morten Arnika Skydsgaard, der er museumsinspektør ved Steno Museet, i Forskerzonen på videnskab.dk.

For under koppeepidemier, hvor millioner døde, blev køer også smittet med kopper – kokopper, som i dag findes i flere lande, også i Europa.

Det var også tilfældet, da en koppeepidemi endnu engang rasede i England i 1774. Og Edvard Jenner havde bemærket, hvordan malkepiger- og drenge fik kopper på hænderne, når de malkede smittede køer – og nok så vigtigt, at de ikke blev syge af hverken kokopper eller menneskekopper.

Han begyndte derfor forsøg med at føre væske fra bristede blærer på køer over i åbne sår på mennesker, herunder sit eget barn. Han lavede flere forsøg og skrev observationerne ned, som blev udgivet i en bog i slutningen af 1800-tallet.  

I virkeligheden skulle æren for opdagelsen måske være tilfaldet andre, for flere steder i verden var samme observation nemlig blevet gjort – for eksempel i Kina på et meget tidligere tidspunkt.

Ifølge Morten Arnika Skydsgaard var det en engelsk landmand, Benjamin Jesty, der første gang vaccinerede sin kone og børn med puds fra kopper på en ko på nabogården.

Men det var Edvard Jenner, der fik udbredt budskabet, og han kaldet det vaccination efter det latinske ord vacca, der betyder ko. Også selvom kokopper formentlig stammer fra en hest, siger Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut til TV 2.

Det ændrer ikke på, at den britiske læges inokulation er vaccinationshistoriens største succes ifølge Morten Arnika Skydsgaard.